Trykt i Hjemmeværnsbladet februar 2005

Dansk balancegang i FN

Som medlem af Sikkerhedsrådet kan Danmark støde ind i problem, som reform-udvalg har fremhævet: De rige lande fokuserer på terror-truslen – og ignorerer trusler, som resten af verden er mere bekymrede over

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Måske kan frygt for terror klare, hvad gode viljer gennem årtier ikke har magtet: Mobilisere til en indsats mod dyb nød i u-landene.

Adskillige rapporter og udtalelser fra fremtrædende statsmænd peger i det mindste på, at der er en sammenhæng mellem fattigdom og terrorisme. Herhjemme fastslog udenrigsminister Per Stig Møller sidste år: ”Ved at reducere fattigdom, ufrihed og intolerance kan vi bidrage til at dræne den sump af desperation og utilfredshed, der skaber grobund for terrorisme”.

Og mobiliseringen er indledt. Siden terrorangrebet i 2001 er de rige landes bidrag til u-landene vokset fra 52 milliarder dollar til 68,5 milliarder i 2003, og der er tegn på, at væksten vil fortsætte.

Måske kan frygt for, at FN-systemet bryder sammen også klare, hvad utallige advarsler og oplæg til reformer hidtil ikke har magtet: Modernisere verdensorganisationen, så den afspejler nutidens behov og ikke magtforholdene i 1945.

Inspireret af den amerikanske præsidents trusler mod FN, nedsatte generalsekretær Kofi Annan et udvalg, som i december barslede med 101 meget konkrete reform-forslag, der har fået en pæn modtagelse.

Med sin indtræden fra årsskiftet i FN’s sikkerhedsråd placeres Danmark centralt i dette arbejde. Vi får, mener Per Stig Møller, ”enestående mulighed for at yde vort bidrag til at sikre, at FN står rustet til at møde det 21. århundredes nye, globale udfordringer”. Anders Fogh Rasmussen har sagt, at nok skal Sikkerhedsrådet især håndtere aktuelle konflikter, men Danmark vil også  ”i højere grad kunne præge den internationale dagsorden” generelt. Danmark har tilmed fået formandsposten i en komité under Sikkerhedsrådet, som skal koordinere verdens indsats mod terror.

Udfordringen

Udfordringerne blev opsummeret i rapporten fra generalsekretærens reform-udvalg:

”Mange mennesker mener, at det, som i dag kaldes kollektiv sikkerhed, blot er et system for beskyttelse af de rige og magtfulde. Sådanne opfattelser udgør en fundamental udfordring, når det gælder udvikling af kollektiv sikkerhed. Sagt utilsløret, så kan der ikke være kollektiv sikkerhed uden gensidig erkendelse af trusler. Selvtægt vil herske, mistillid vil være fremherskende og samarbejde med henblik på langsigtet, fælles gevinst vil være hinsides rækkevidde”.

Udvalget bestod af 16 endog meget fremtrædende personligheder fra alle verdensdele – bl.a. USA’s fhv. nationale sikkerhedsrådgiver Brent Scowcroft, Norges fhv. statsminister Gro Harlem Brundtland, Ruslands fhv. statsminister Jevgenij Primakov og Kinas fhv. udenrigsminister Qian Qiqian. Og det udtrykte endnu mere utilsløret sin kritik af, hvordan den vestlige verden har gjort terror til den altoverskyggende trussel. Som eksempel på FN’s og nogle medlemmers sondring mellem truslers alvor beder rapporten sine læsere sammenligne den hast, hvormed FN reagerede efter terrorangrebet på USA, og holdningen til folkemordet i Rwanda. Fra april til midten af juli 1994 oplevede Rwanda, påpeger man, hvad der i dræbte svarer til tre 11. september  angreb hver eneste dag  - og det i et land, som havde en befolkning på én-seksogtredivtedel af USA’s. Men Sikkerhedsrådet forholdt sig stort set passivt.

I dag erkendes det bredt, at Sikkerhedsrådets adfærd var yderst forkastelig – og den amerikanske præsident Clinton, som havde en stor del af ansvaret, har sagt undskyld. Udvalget læner sig imidlertid ikke blot op ad en fælles skamstøtte. Det bemærker også, at man under arbejdet med rapporten ”endnu engang er blevet slået af den gletsjer-agtige hast, hvormed vore institutioner har reageret på de omfattende menneskeretskrænkelser i Darfur, Sudan”.

Fælles trusler

Rapporten lægger op til erkendelse af, at seks ”klynger af trusler” skal håndteres: 1) Økonomiske samt sociale, såsom fattigdom, smitsomme sygdomme og nedbrydelse af miljøet. 2) Konflikter mellem stater. 3) Interne konflikter, såsom borgerkrige, folkemord og andre grusomheder i stort omfang. 4) Nukleare, radiologiske, kemiske og biologiske våben. 5) Terrorisme. 6) Transnational, organiseret kriminalitet.

Den grundlæggende vision i rapporten er, at gensidig afhængighed i den globaliserede verden er blevet så stor, at enhver trussel i sidste ende udgør en trussel mod enhver. Man skal sætte ind mod dem alle – fra HIV/AIDS til atom-terrorisme - tidligt, beslutsomt og kollektivt. Bistand til u-lande udgør det ”uomgængeligt nødvendige fundament i et kollektivt sikkerhedssystem, som tager forebyggelse alvorligt”.

Rapportens undersøgelse af dette fundament giver ikke anledning til nogen optimisme. Statistikken er velkendt, og dog lige rystende hver gang den præsenteres. Antallet af mennesker, som lever i dyb fattigdom, er siden 1990 vokset med 100 millioner. Det hårdest ramte område er Afrika syd for Sahara, hvor den gennemsnitlige levealder er faldet fra 50 til 46 år siden 1990. I den udviklede del af verden dør ét barn ud af hundrede før det femte leveår. I størstedelen af Afrika syd for Sahara dør ét barn ud af ti, i 14 lande er det ét ud af fem.

Bistand faldende

Hvis man inddrager andre rapporter bliver indtrykket af den rige verdens adfærd kun værre. Den britiske bistandsorganisation Oxfam påpeger i en helt frisk rapport, at nok er u-landshjælpen vokset en smule efter 2001, men set i en større sammenhæng har den været faldende. Målt i forhold til de rige landes nationalindkomst er bistanden blevet halveret siden starten af 1960’erne, hvor medlemmerne af OECD gav 0,48 procent, idet den nu kun udgør 0,24 procent. De rige landes bistand svarer per indbygger til, hvad det vil koste, hvis de alle hver uge køber en kop kaffe på en café (1,53 dollar om ugen, eller lidt under 10 danske kroner).

Helt tilbage i 1970 besluttede FN’s generalforsamling, at 0,7 procent af nationalindkomsten skulle være målsætningen. Verdens rigeste land USA er også den mindst generøse giver, selv om  præsident Bush har hævet bistanden fra 0,1 til 0,15 procent. Hvis EU-landene lever op til deres løfter, vil de i 2010 kun nå op på 0,44 procent. Danmark er mellem de fem største givere – men bistanden er faldende, idet den i år 2000 lå på 1,06 procent, i 2005 kommer ned på 0,83 procent, og om fem år vil være nede på 0,79 procent. Dansk Folkeparti vil dog arbejde for, at den kommer ned på 0,7 procent

Under et topmøde for fem år siden vedtog verdens ledere et samarbejde med konkrete mål for udvikling i årene op til 2015, og efter terror-angrebet blev disse mål yderligere konkretiseret i 2002. I januar modtog FN’s generalsekretær endnu en tyk rapport, som oplyser, at det stadig er realistiske mål, hvis de rige lande øger deres bistand til 0,7 procent. Så kan bl.a. den ekstreme fattigdom og sulten blive halveret. Men det er altså et stort ”hvis”.

FN stadig truet

Hvis det ”uomgængeligt nødvendige fundament” mangler, får resten af reform-udvalgets anbefalinger en uvis fremtid. Når eksperter gennemfører realistiske vurderinger af verdens fremtid, spiller FN da også kun en minimal rolle.

Amerikanske efterretningstjenester fremlagde eksempelvis i januar en vurdering af verdens tilstand i år 2020, som knapt nok nævner organisationen. I et af fire mulige fremtidsscenarier konstateres blot, at FN i 2020 ”har kun fået gjort lidt, når det gælder reformer”. Det er tilmed et optimistisk scenarie, så det antager også, at FN fungerer ”en smule” bedre, fordi medlemmerne er mere indstillet på samarbejde. I den mere generelle analyse konstateres, at der er risiko for, at FN ”glider ud i forældelse”, hvis organisationen ikke tilpasses de ”dybtgående ændringer, som er undervejs i det globale system, herunder nye stormagters opståen”.

Reform-udvalgets anbefalinger spænder meget vidt. Problemet med ændret magtfordeling i det internationale system søger man imødegået med en udvidelse af FN’s sikkerhedsråd, så det får 24 medlemmer mod nu 15. Men udvalget måtte, på grund af indbyrdes uenighed, fremlægge to forskellige modeller – og samme emne har FN selv behandlet i årtier uden væsentlige fremskridt. Der argumenteres også ihærdigt for, at FN styrker sin forebyggende indsats mod konflikter gennem tidlig indsats med både civil ekspertise og soldater. Organisationen har i dag 60.000 soldater udstationeret i 16 fredsbevarende missioner, men man vurderer, at behovet vil ”snart vokse betydeligt”. I den forbindelse hilser udvalget velkommen, at EU opretter kampgrupper i bataljons-størrelse, som kan stilles til rådighed for FN. Danmark deltager ikke i disse kampgrupper; Vi har for tiden omkring 40 soldater udstationeret med blå hjelme.

Med særligt stor spænding var udvalgets rapport ventet, fordi den skulle tage stilling til medlemmers ret til selvforsvar mod andet end militære angreb på den nationale suverænitet. Problemet blev sat på den internationale dagsorden, da USA uden godkendelse fra Sikkerhedsrådet angreb Irak i en såkaldt forebyggende krig. Rapporten anerkender, at USA forelagde sagen i Rådet, men den godkender ikke krigen. Det antydes, at der kan opstå behov for handling uden grønt lys fra Rådet, men så bør de klassiske retningslinjer for retfærdig krig tages i brug – og de kan vanskeligt forenes med Irak-krigen.

Danmarks indsats

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har skitseret, hvordan Danmark vil bruge sin plads i Sikkerhedsrådet. ”Vi skal”, sagde han i oktober, ”for det første styrke FN og den internationale dagsorden, for det andet bekæmpe terrorisme og masseødelæggelsesvåben, for det tredje forebygge konflikter og genopbygge konfliktramte stater samt for det fjerde gøre en større indsats for Afrika”. Udenrigsministeren har fremlagt et noget mere detaljeret program, men han har også fremhævet, at reform af FN ikke behandles af Sikkerhedsrådet – det er en opgave for udvalg nedsat af Generalforsamlingen. Det må dog antages, at Danmarks højere profil i FN vil give mulighed for, at man også kan præge denne del af den internationale dagsorden.

Formandskabet i FN’s anti-terrorkomité giver de bedste muligheder for en markant dansk indsats. I en analyse af komiteens arbejde skriver den danske forsker Jørgen Staun fra Instituttet for Internationale Studier (DIIS), at komiteens potentiale ”er stort”, fordi den stadigt mere udgør et knudepunkt for FN’s indsats mod terrorisme.

Staun kritiserer komiteens hidtidige arbejde, idet den angiveligt ikke har ført tilstrækkelig kontrol med, hvorvidt staterne har brugt FN’s anti-terror retningslinjer til ”undertrykkelse af oppositionen – hvilket i nærværende rapport skønnes at fremme terror snarere end at hæmme den”. Komiteen bør derfor, mener han, kraftigt opprioritere overvågning af menneskerettighederne, f.eks. gennem ansættelse af eksperter på dette felt.

Et andet felt for indsats, som fremhæves af Staun, er bekæmpelse af masseødelæggelsesvåbens udbredelse. Danmark vil på dette felt ”med fordel kunne profilere sig, samtidig med at man vil kunne regne med opbakning fra sine allierede og partnere i NATO og EU, frem for alt USA, hvor ikke-spredning var en højprofileret del af begge præsidentkandidaters valgkampagner”.

Hvorvidt denne vurdering er korrekt, vil dog i høj grad afhænge af, hvad Danmark fokuserer på. I reform-udvalgets rapport bliver atom-magterne kritiseret for deres selektive indsats. De forsømmer angiveligt nedrustning og undergraver dermed traktaten mod ikke-spredning. Konkret peges på, at alle lande i år 2000 vedtog et 13-punkts program for nedrustning. Programmet fik NATO’s opbakning, men Bush-regeringen kunne ikke lide det, og nu har atom-magterne fulgt USA’s føring, så det er opgivet. Indsatsen mod spredning af masseødelæggelsesvåben er dermed blevet et klart eksempel på, hvordan FN’s stærkeste medlemmer ikke lever op til den grundlæggende vision i reform-udvalget: De rige og stærkeste stater må ikke anse truslerne mod dem selv for mere alvorlige end de trusler, som bekymrer resten af verden.

Omtale rapporter kan via internettet findes her:

“A more Secure world”. Rapport fra Kofi Annans reform-udvalg. www.un.org/secureworld

”Debt and Aid”. Rapport fra Oxfam om ulandsbistand. www.oxfam.org.uk

”Investing in Development”. Rapport til FN om udviklingsmål for 2015. http://unmp.forumone.com

”Mapping the Global Future”. Rapport om 2020 fra USA’s efterretningstjenester. www.cia.gov/nic/NIC_home.html

”FN og terror”. DIIS rapport om FN’s anti-terrorkomité. www.diis.dk/sw2973.asp

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.