Trykt i Information 1. november 2005

Selvmords-terror er meget mere end mord[i]

Amerikansk forsker fremhæver, at frihedskamp – ikke religion – er motivet bag selvmordsterror.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Hvorfor var nogle unge danske med muslimsk baggrund, måske, rede til selvmords-terrorisme? Politiets hidtil eneste forklaring er, at de er stærkt troende. Kilder i de unges miljø fremhæver, at krigen i Irak og det danske samfunds fjendskab kan være de vigtigste drivkræfter.

Hvis religion virkelig er hovedårsagen, så er de unge temmelig enestående. Flere amerikanske eksperter peger nemlig på, at religiøse motiver hverken er en tilstrækkelig eller central faktor bag de seneste års terror-aktioner, hvor gerningsmanden (eller kvinden) ofrer sit eget liv.

Nogle analyser har fokuseret på religiøse drivkræfter bag terrorisme generelt - altså ikke kun selvmordsaktioner. Jessica Stern fra Harvard University fik i 2003 udgivet Terror in The Name of God, som byggede på samtaler med religiøse ekstremister - kristne, jøder og muslimer. Hendes konklusion er, at de har meget til fælles. De lever i en verden, som er opdelt i gode og onde. Med deres handlinger renser de verden for "uretfærdighed, grusomhed og alt, der er anti-humant", så en mere perfekt verden kan opstå.

Men selv dette værk ender i politiske konklusioner, fordi man ellers ikke kan forklare, hvorfor de samme religiøse motiver gør nogle til helgener og andre til terrorister. Når USA lægges for had, så skal i det mindste noget af forklaringen søges i amerikanske regeringers gerninger, mener hun.

CIA-veteranen Michael Scheuer fremhæver også i sit værk Imperial Hubris fra 2004, som er et kampskrift mod islams terrorister, at Vestens konkrete politik i Mellemøsten, langt mere end religion, er årsagen til Osama bin Ladens succes.

Misvisende påstand

Robert Pape, professor ved University of Chicago, har i år fået et gennembrud med Dying to Win, som kun analyserer selvmordsaktioner. Han har udviklet en database med alle tilfælde fra perioden 1980-2003 og suppleret eksemplerne med en imponerende forskningsindsats.

Det er, konkluderer han, "misvisende", når man antager, at der er en forbindelse mellem islamisk fundamentalisme og selvmordsterrorisme. Hvad værre er: misforståelsen kan fremme indenrigs- og udenrigspolitik, som vil forværre USA's situation og skade muslimer unødigt.

I databasen tegner de anti-religiøse Tamilske Tigre sig for størstedelen af aktionerne, og en række grupper med rodfæste i marxisme-leninisme er særdeles godt repræsenteret.

Det er hans opfattelse, at Islam har endog meget stærke forbud i forbindelse med selvmord. Data fra verdenssundhedsorganisationen WHO viser, at muslimske lande ligger helt i bund med et-fem selvmord pr. 100.000 indbyggere, mens stærkt kristne lande i Østeuropa ligger i toppen med 24-70 selvmord pr. 100.000. Så det store spørgsmål bliver: Hvilke drivkræfter er så stærke, at de kan overvinde religionens forbud?

Frihedskamp

Det fælles for næsten alle selvmordsaktioner er, skriver Pape, "konkrete og verdslige mål", idet de skal "tvinge moderne demokratier til tilbagetrækning af militære styrker fra områder, som terroristerne anser for deres hjemland". Aktionerne er "sjældent" rodfæstet i religion, selv om religion ofte anvendes af terror-organisationer til rekruttering og andre bestræbelser, som skal tjene den strategiske målsætning.

Det er ikke i strid med denne konklusion, hvis f.eks. andre end irakere deltager i aktioner, som er vendt mod besættelsen af Irak. Pape peger på, at al-Qaeda-bevægelsen kan hente næring i tre typer nationalisme - følelser knyttet til traditionelle nationalstater (Irak, Saudi-Arabien), til den arabiske verden (pan-arabisme) og til hele det muslimske fællesskab (ummah).

Forsvar af ummah bunder naturligvis også i en religiøs følelse. Men det berettiger ikke, at alle 'fundamentalister' gøres til potentielle terrorister. Der er et væld af meget forskellige grupper, som kan kaldes fundamentalistiske, men meget få er rede til selvmordaktioner.

For nogle mennesker er selvmordsterrorister galninge eller blot mordere. Pape fremhæver, at deres aktioner kun er forståelige, hvis man erkender, at de selv oplever social opbakning. Han arbejder endog med begrebet "altruistisk selvmord" - terroristen ofrer sig for et fællesskab. Det burde ikke være helt uforståeligt i vestlige samfund, som rutinemæssigt giver medaljer til folk, som i fredstid redder andre med fare for eget liv eller i krigstid dræber fjender under forhold, som gør egen død sandsynlig.

Korrekt opfattelse af motiverne bag selvmordsterrorisme er afgørende for en effektiv indsats mod truslen. Som flere andre forskere skriver Pape, at vi står med to udfordringer. Vi skal både udrydde terror-grupper og forhindre, at en ny generation af terrorister opstår. Der er betydelig risiko for, at indsatsen for det førstnævnte mål bidrager til, at det andet kommer uden for rækkevidde.

Vilje til en selvopofrende indsats kan meget vel blive forstærket, hvis den såkaldte "krig mod terror" fremmer en følelse af, at ummah er under angreb, konstaterer Pape, der i øvrigt har holdt foredrag for Pentagon og andre sikkerhedsorganer.

[i] Artiklen blev skrevet straks efter, at politiet anholdt en række unge med muslimsk baggrund. Angiveligt havde de planlagt terror-aktioner. Sagen var i juli 2006 stadig ikke afsluttet.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.