Trykt i Information 3. november 2005

CIA-fængsler i Østeuropa sætter vore værdier på prøve

Formodede terrorister holdes uden dom indespærret i Østeuropa og udsættes for tortur, oplyser amerikansk avis.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Kampen mod terrorisme er, hører vi ofte, især en konfrontation mellem forskellige værdier.

På den ene side står respekt for menneskerettigheder og demokratiets samt retssamfundets institutioner, som skal sørge for, at friheden er reel. På den anden side står, hvad nogle kalder "islamisk fascisme" - en ny totalitær ideologi, som i religionens navn vil undertrykke mennesker, men forsvarer sig med, at hensigterne er de bedst tænkelige, og derfor er midlerne, som tages i brug, af underordnet betydning. Hvad værre er: Alle borgere i en række vestlige samfund anses af terrorister for legitime mål, idet deres ideologi indeholder begrebet 'kollektiv skyld'.

Demokratiernes indsats er blevet ramt af tilbageslag - Irak-krigens løgne, tortur og magtmisbrug lever ikke helt op til deres egne værdier. Det kan derfor ikke undre, at "hykleri" er en fast bestanddel i retorikken, som radikale islamister anvender, idet de dog ofte glemmer, at samme anklage med føje kan anvendes mod dem selv.

Det Hvide Hus' røgslør

Islamisternes anklager er prellet af imod den mest udbredte europæiske selvforståelse. Vi kan hævde, at USA har hovedansvaret for kløften, som er åbnet mellem idealer og praksis. Vores indsats i kampen er et mere rent selvforsvar, og ingen tvivler vel på, at f.eks. Danmark oprigtigt ønsker alt godt for Iraks folk. Men denne europæiske selvforståelse er nu kommet til sin prøvesten. I Østeuropa ligger et eller flere hemmelige fængsler, hvor mennesker er indsat af CIA, måske på livstid, uden domstoles deltagelse, uden parlamenters accept, og fangerne udsættes for tortur.

Det afslørede Washington Post i går i en artikel skrevet af en meget velrenommeret journalist, Dana Priest. Artiklen bygger på kilder i det amerikanske sikkerhedsapparat, og hun har, kan jeg tilføje, yderligere undersøgt påstandene under en nylig rejse i Østeuropa.

Efter henstilling fra ledende embedsmænd i Bush-regeringen har avisen ikke oplyst, hvor disse fængsler, som USA driver, ligger. Læserne får kun oplyst, at de ligger i "østeuropæiske demokratier", og at disse landes nationale love forbyder fængsling uden dom og tortur.

Kun præsidenter og ledende embedsmænd i lokale efterretningstjenester kender til fængslerne. Begrundelsen for avisens sløring af landenavne er, at offentliggørelse kan skade kampen mod terror og udsætte landene for hævn fra terrorister.

Avisens begrundelser for denne hemmeligholdelse er uholdbare. Artiklen, som man har bragt, vil i høj grad skade den vestlige værdikamp, og når ingen lande nævnes, så får hele Østeuropa påført en kollektiv skyld. Dertil kommer, at fængslernes værtslande formentlig allerede deltager i Irak-krigen og alene derfor er oplagte terror-mål.

Polen under mistanke

Hvis skaden skal begrænses, er der kun en udvej. Fængslernes placering bør afsløres, ansvarlige skal stilles til regnskab, og fangerne skal for domstole. Hvis det bliver reaktionen, kan demokratierne bevise, at værdierne, som de hylder, har et reelt indhold. Og man kan med en offentlig selvransagelse få kulegravet den moralske og politiske råddenskab bag accepten. Denne del af processen er væsentlig for de pågældende landes demokratiske sundhedstilstand.

Lad os eksempelvis antage, at Polen er et af værtslandene. Så er de nationalt ansvarlige forhenværende kommunister. Fængslerne er oprettet, mens Alexander Kwasniewski var præsident og hans gamle partifæller, som nu kalder sig socialdemokraterne, havde regeringsmagten. Det østeuropæiske engagement på USA's side i den såkaldte krig mod terrorisme forklares ofte med, at man i denne del af verden på egen krop kender til diktatur og derfor værdsætter demokratiets idealer. Det er en skrøbelig argumentation i polsk sammenhæng. Mere nærliggende er, at man igen har været en villig tjener for fremmede magthavere.

Polen vil meget gerne være USA's mest trofaste allierede i Europa. Derfor har man engageret sig stærkt i Irak, og derfor har man erklæret sig villig til deltagelse i et missilforsvar. Det tjener egne regionale stormagtsambitioner. Og for tidligere kommunister har loyaliteten tjent til hvidvaskning af fortidens synder.

Europas fælles ansvar

Måske er denne mistanke mod polske ledere forkert. Men den kan illustrere, hvad der er på spil.

Og der er meget mere på spil. Alle de østeuropæiske lande, som er kommet under mistanke, har underskrevet FN-Konventionen mod tortur. De har tilsluttet sig den europæiske konvention om menneskerettigheder. Artikel 3 forbyder tortur, samt umenneskelig og nedværdigende behandling. Artiklerne 5 og 6 giver 'enhver', som arresteres, en stribe rettigheder i overensstemmelse med, hvad der er normalt for retssamfund. Nogle af landene er også medlemmer af EU.

Det kollektive medansvar i Europa er tungt, så længe EU-landenes regeringer, deres parlamenter, nyhedsmedier og opinionsledere ikke har fået afsløret de skyldige.

Kan Europa-rådet, EU-kommissionen og EU-parlamentet leve med forbrydelser mod vore mest fundamentale værdier og den sikkerhedsrisiko, som opstår, når terrorister i passivitet kan se beviser for kollektiv skyld?

Desuden: Inden anti-amerikanisme i denne affære får nye argumenter, skal man nok lige huske, at bag denne afsløring ligger dyb bekymring i bl.a. CIA over de moralske og juridiske aspekter.

Kan det mon inspirere europæere til handling?

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.