Trykt i Information 16. december 2005

Rice vildledte kun de villige

Tortur er fortsat et lovligt redskab for USA, hævder amerikanske jurister.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Tortur anvendes ikke af USA i kampen mod terrorister, erklærede udenrigsminister Condoleezza Rice hyppigt under sin rundrejse i Europa. Men på lederplads slog The Washington Post bagefter fast, at europæere, som tror hende, er blevet 'vildledt'.

Er det muligt, at både Rice og avisen har ret? Svaret er ja - alt efter, hvad man lægger i ordene, som ministeren anvendte.

Rice opdagede selv hurtigt, at hvis hun kun afviste brug af 'tortur', så var hendes erklæringer uden den ønskede virkning. Takket være især amerikanske journalisters indsats er det for længst blevet kendt, at Bush-regeringen anvender en definition på 'tortur', som tillader, at f.eks. CIA kan anvende metoder, som normalt anses for tortur. Så Rice blev fortsat bombarderet med kritiske spørgsmål.

Under et ophold i Kiev anvendte hun derfor en ny formulering, som tilsyneladende accepterer forbudet i den internationale konvention mod tortur. Det virkede. Pressen kunne rapportere, at udenrigsministeren havde beskrevet en ny 'politik'. Under et møde i NATO fik Rice sine europæiske kollegaer med på denne vogn.

Frygteligt juristeri

Hvis man vil dokumentere, at hun også vildledte, da de nye formuleringer blev taget i brug, er det muligt - blot umådeligt svært, fordi man kommer ud i et frygteligt, forvirrende juristeri.

Bush-regeringens justitsministerium har gennem et par år ledt efter smuthuller i amerikansk og international lov. Adskillige analyser fra ministeriets lovkontor er tilmed kommet offentligt frem. Først fandt juristerne meget store huller; siden blev de mindre. Men konklusionen er, at USA kan lægge hårdt fysisk og psykisk pres på formodede terrorister.

Desværre er detaljeret gennemgang og kritik af disse overvejelser ganske enkelt ikke mulig i en avis. Enhver med lyst til fordybelse i juridisk ordkløveri kan dog via internettet selv gå i gang, fordi bl.a. en professor ved Yale Law School, USA's nok fornemste læreanstalt, har oprettet en såkaldt blog, hvor alle spidsfindighederne udpensles (søg efter: Balkinization).

Debatten har været i gang i mere end et år. Marty Lederman, som fra 1994-2002 var ansat i justitsministeriets lovkontor, påviser, at Rice i Kiev: 1) ikke præsenterede en ny politik, 2) stadig med sine formuleringer gav masser af plads til overgreb.

Og hans argumenter er ikke blevet søgt gendrevet af de mange, utvivlsomt højt kvalificerede, jurister i kredsen, som følger denne blog.

Rice har dog selv banet vej for en skeptisk holdning til sine erklæringer, idet hun under flyrejsen til Europa påpegede, at spørgsmålet om, hvorvidt afhøringsmetoder er lovlige eller ej, afgøres i USA's justitsministerium. Samme sted afgør man, hvad der helt præcist skal lægges i ethvert ord, som hun anvender. Ministeriets chef er Alberto Gonzales, som tidligere var præsidentens sagfører og dengang argumenterede, at international lov ikke gælder for USA's øverstkommanderende, George W. Bush.

Han repræsenterer en amerikansk juridisk tradition, som siden midten af 90'erne har gjort sig stærkt gældende fra det republikanske partis højrefløj. Kernen i dens argumentation er, at fordi USA er et suverænt land, afgør man selv ret og uret i forbindelse med internationale konventioner.

Når det gælder, hvad Rice kalder USA's 'forpligtelser' i forbindelse med forbud mod tortur, kan de altså kun fortolkes af justitsministeren. Hvis andre lande har en anden opfattelse, er det deres problem.

Nogle lande vil dog være underkastet en overnational myndighed. Den internationale straffedomstol ICC har et forbud mod tortur i sit retsgrundlag og en definition på tortur, som klart forbyder metoderne, der anvendes af CIA. Men USA er ikke med i ICC. Og derfor står amerikanerne frit. Hele sagens kerne er, at USA ikke anerkender eksistensen af et internationalt retssamfund.

Dansk indsats

Teoretisk set kunne USA indklages for FN's anti-tortur komite, som også kan levere en overnational vurdering af USA's forpligtelser. Intet land har dog taget initiativ til det.

Men det er ikke eneste udvej. Lovkontorer i de allierede landes udenrigsministerier kan godt trænge ind i amerikanske juristers besynderlige verden. CIA's metoder i forbindelse med afhøringer er kendte - fordi vrede folk i CIA har informeret pressen.

Så hvordan vil f.eks. det danske udenrigsministeriums jurister vurdere disse metoder og deres lovlighed i henhold til folkeretten? Og hvordan vil de beskrive smuthullerne, som Rice, ifølge kritiske amerikanske jurister, holdt åbne?

Besynderligt nok, har ingen politikere endnu udbedt sig en sådan analyse. Det kan for nogles vedkommende skyldes fravær af opfindsomhed.

Men hovedindtrykket af Danmarks og andre allierede landes reaktion er, at man meget villigt lod sig besnakke af Rice. Måske fordi hun fik påpeget, at USA's praksis ikke kan være en nyhed for hverken allierede regeringer eller efterretningstjenester. Europa har altså allerede et medansvar, og så er det bedst, at sagen dør hen.

I forbindelse med vildledning er der altid to parter - den, som vildleder, og den, som lader sig vildlede.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.