Trykt i Information 21. januar 2006

Med hastværk til Afghanistan

Folketinget fik ikke afklaret mange ubesvarede spørgsmål, som nyt dansk militært engagement rejser

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Folketinget diskuterede i torsdags – meget længe – det fortsatte danske engagement i Irak. Men den følgende debat, hvor emnet var udvidelse af den danske styrke i Afghanistan, blev håndteret, som var det en selvfølgelig ekspeditionssag. Kun SF’s Holger K. Nielsen stillede mange spørgsmål og undrede sig over, at behandlingen skulle ske ”meget hurtigt”, når det faktisk er en meget alvorlig beslutning, som kan kaste danske soldater ud i deres hidtil mest blodige kampe.

Forklaringen på hastværket er dog oplagt. Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre vil trække soldaterne ud af Irak. De går dermed, hævdede den konservative ordfører, ”terroristernes ærinde”. Støtte til optrapning af engagementet i Afghanistan er de to partiers alibi, som skal bevise, at de stadig er sikkerhedspolitisk stuerene. Så de havde ikke behov for udfordring af regeringen.

Alvoren, som SF’eren lagde i sagen, kunne dog også mærkes i redegørelserne fra udenrigs- og forsvarsministrene, som ikke skjulte, at man var i gang med mere end en numerisk og geografisk udvidelse af den danske deltagelse. Men i deres beskrivelse af opgaverne, blev de danske soldater gjort til noget nær sagesløse, potentielle ofre for onde terrorister. Thi de skal kun bane vej for en civil indsats, som kan hjælpe afghanerne.

Forsvarsminister Søren Gade sagde således, at danske soldater ikke skal afbrænde opiumsmarker. I fredagens udgave af Berlingske Tidende forklarede udenrigsminister Per Stig Møller, at danskerne ikke skal jage terrorister – det er nemlig amerikanernes opgave.

Gode nyheder

Det er gode nyheder for soldaterne, som under forberedelsen til missionen ellers fik oplyst, at de skulle stå vagt, når markerne blev brændt af. Nogle forstod ikke, hvorfor sprøjtning af markerne fra fly ville være et dårligt alternativ. Desværre for soldaterne blev Gades budskab straks undergravet lidt af Forsvarskommandoens talsmand, H.C. Mathiesen. Han kunne til Politiken oplyse, at soldaterne faktisk skal deltage ”indirekte” med støtte til afghanske enheder, når de brænder marker af. Konkret nævner Mathiesen ammunition og bistand til transport.

Sandt er det, at NATO’s højeste militær myndighed, Militærkomiteen, i en operationsplan, som er dateret 8. december, langt nede i teksten oplyser, at ”valmue-udryddelse er ikke en opgave” for alliancens styrker. Men det er også klart fra beskrivelsen af deres centrale opgaver, at man næppe kan undgå offensive operationer mod både narko-bander og terrorister.

Mellem ”key military tasks” er, at man skal:  hjælpe afghanske myndigheder, så de kan udstrække deres myndighed til hele landet; gennemføre ”stabilitets og sikkerheds operationer” i samarbejde med Afghanistans nationale sikkerhedsstyrker; bistå ved afvæbning af ulovligt bevæbnede grupper.

Mellem ”key supporting tasks” er, at NATO’s styrker skal bistå i projekter vendt imod fremstilling af narkotika.

Fremstilling, forarbejdning, salg og handel med narkotika udgør en aktivitet, som økonomisk svarer til 60 procent af Afghanistans nationalprodukt. Hvis Kabul-regeringens myndighed skal håndhæves, vil det stille store krav til bistand fra NATO. Ifølge nogle rygter er der også tendens til, at narko-bander samt terrorister ulovligt er bevæbnede, så det kan måske hænde, at danske soldater alene af den grund kommer i kamp. Det er sandsynligt, at danske soldater gerne vil bistå, når en landsby skal  bygge en brønd, men vil bønderne skelne mellem de uniformerede, hvis de dagen før har fået afbrændt deres marker – mens fremmede soldater udgjorde en reserve for afghanske myndigheder?

Som Forsvarsakademiets Afghanistan-ekspert, Peter Dahl Thruelsen, siger med henvisning til styrkens opgaver, så ”kan man ikke komme uden om opium, og rigtigt meget peger på, at danske soldater vil blive inddraget”. Thruelsen har af den grund da også i lang tid fokuseret på narko-problemerne.

Direktiv kan afklare

Hvad soldaterne i praksis må og skal kan Folketinget sammen med Forsvarskommandoen få ordnet. Man kan i betænkningen fra forsvarsudvalget, som lægges til grund for udsendelsen, fastslå, at styrken, i overensstemmelse med ministrenes løfter, ikke må deltage i operationer mod bøndernes afgrøder eller deltage i jagt på terrorister. Derefter kan den samme begrænsning gentages i det nationale direktiv for enhederne, som Danmark sender af sted.

Hvorvidt det i praksis vil være nok er tvivlsomt. Men man kan i det mindste undgå, at styrken står med forvirrende direktiver, som kan udviske, hvor ansvaret ligger, hvis det går galt. Og familiers frygt kan blive dæmpet.

Fra amerikansk side vil man næppe holde af forbud mod jagt på terrorister. Den amerikanske NATO-ambassadør Victoria Nuland har netop fremhævet, at opgaven for den dansk-britiske styrke er ”oprørsbekæmpelse”.

Alternativt kan man sikre, at en storstilet indsats for bedring af den civile befolknings kår i indsatsområdet indledes samtidig med styrkernes ankomst, så de får befolkningens opbakning.

Hvorvidt det vil ske, fremgik ikke af torsdagens debat, og der er mange andre uafklarede spørgsmål, som har rejst kraftig debat i andre lande – i Holland så meget, at Det Radikale Venstres søsterparti, D66, tilsyneladende vil modsætte sig hollandsk deltagelse og dermed vælte regeringen.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.