Trykt i Information 28. januar 2006

Militært kup mod forskning i Den Kolde Krig

Regeringen og Dansk Folkeparti vil overlade den fortsatte spionjagt til Forsvarsakademiet

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Danmark har ikke fostret store militære strateger, og vi har heller ikke oplevet militære kup. Så der er grund til stram honnør, når en general endelig efter en brillant tilrettelagt kampagne får gennemført et kup.

Fordi det er en dansk general, er kampagnen naturligvis gennemført på den politiske slagmark, og kuppet er, i bedste forståelse med regeringen og Dansk Folkeparti, rettet mod civile, uafhængige forskere.

Men oprettelsen på Forsvarsakademiet af et center, som skal studere Danmark under Den Kolde Krig, er dog en bemærkelsesværdig begivenhed i et land, som traditionelt har hyldet forskningens uafhængighed. Bestyrelsen skal udnævnes af forsvarsministeren, og det har fået sin opgave beskrevet så snævert, at historikere, som gerne vil arbejde uafhængigt af politisk og militært pres, måske vil vende ryggen til det.

Af den politiske aftale bag oprettelsen fremgår klart, at motivet er utilfredshed med den store kold-krigsrapport fra instituttet for internationale studier, DIIS. Den nye forskning skal, står der, ”yderligere klarlægge østblokkens indflydelse på danske beslutningstagere og aspekter af de militære trusler rettet mod Danmark og Østersøområdet”.

Centeret får 10 millioner, som skal anvendes i en 3-årig periode. Foruden en centerleder ”på professorniveau” ansættes tre forskere. Det tilknyttes Dansk Institut for Militære Studier, som medio 2006 oprettes ved Forsvarsakademiet med en årlig bevilling på fem millioner.

Effektiv kampagne

Kampagnen, som er udmundet i sejr, blev indledt af den pensionerede brigadegeneral Michael Clemmesen, som nu arbejder på Forsvarsakademiet, først på efteråret. På en pressekonference spillede han stort ud med et angreb på DIIS-rapporten, som angiveligt havde leveret ”svineri af værste karakter” og med et ”revisionistisk partsindlæg” havde forsvaret venstrefløjen, som i 1980’erne stod bag den såkaldte fodnotepolitik.

Med denne indpakning af sin mere substantielle kritik sikrede Clemmesen sig et gennembrud i nyhedsmedierne. Forskerne bag DIIS-rapporten måtte kæmpe op ad bakke, idet de bar på et åg af utroværdighed. Da de i et detaljeret svar imødegik Clemmesen, fik de knapt omtale. Og det er deres oplevelse, at de store nyhedsmedierne har begrænset mulighederne for besvarelse af andre kritiske indlæg.

Modtagelsen af rapporten i det akademiske miljø var langt mere positiv. Clemmesen afdæmpede også sin iltre politiske kritik, så hans indvendinger bedre svarede til en historikers hat. Kampagnen var gået over i en ny fase, hvor målet nu var erobring af midler til akademisk troværdig forskning. Dansk Folkeparti havde i forbindelse med finansloven for 2005 fået udsigt til finansiering af et nyt kold-krigsprojekt, hvis redegørelsen fra DIIS ikke var tilfredsstillende, og det var penge, som man på Forsvarsakademiet havde god brug for.

Denne målsætning kom klart frem offentligt, da Clemmesens reviderede analyse blev udsendt i december af Forsvarsakademiet. I et forord til værket skrev den ligeledes pensionerede generalløjtnant Ole Kandborg, at det bør ”seriøst overvejes, om de syv millioner kr., der årligt kanaliseres fra forsvarsbudgettet til DIIS, er givet godt ud, hvis instituttets organisation ikke er i stand til at sikre en højere kvalitet af den gennemførte forskning, end tilfældet var med koldkrigsudredningen”. Var tanken mon, at de penge mere effektivt kunne bruges af Forsvarsakademiet?

Begmand til civile

Helt civile forskere var også ude efter penge. I et brev dateret 9. december til Videnskabsminister Helge Sander opfordrede forskere fra alle universiteter til, at der blev skabt et center på Syddansk Universitet under ledelse af lektor Erik Kulavig. Man ville se på truslen mod Danmark fra Øst, men forskerne ville også se på, hvordan ”fremmede magter” havde udøvet indflydelse på Danmark i årene efter Anden Verdenskrig. Denne formulering ville altså inddrage f.eks. USA’s og CIA’s virksomhed.

Professor Paul Villaume fra Københavns Universitet siger til Information, at det nye centers opgaver ”ligger meget langt fra det, som vi foreslog”, og han kalder beslutningen en ”begmand” til kold-krigs forskerne på landets universiteter.

Og på Forsvarsakademiet pusler Clemmesen med et ”kystfrontprojekt”, som med adskillige millioner skal finansieres af det nye center. Man vil se på forsvaret af Danmark, Nordtyskland og Holland i Den Kolde krigs sidste to årtier. Organisatorisk vil det indgå i førnævnte institut for militære studier.

Regeringen har i sin formulering af opgaverne, foruden spionjagten, lagt vægt på kulturkampen under Den Kolde Krig. Hvorfor netop forskere i et militært miljø er særligt velegnede på dette felt  er ikke helt klart. Men tilsyneladende har politikerne ment, at man i denne forankring fik garanti for en kvalitet, som DIIS og universiteterne ikke kan levere.

Ekstra underligt er, at det politiske diktat også bestemmer, at ”det militære trusselsbillede i perioden skal ikke specifikt udforskes, men bygge på den eksisterende danske og internationale forskning”.

Så, måske bliver Clemmesen i sejrens øjeblik snydt for dens frugter. Det har ofte før været store generalers skæbne.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.