www.dragsdahl.dk                                 Hjem

Trykt i Information 1. marts 2006

Dansk Folkeparti har åbnet ny front

NATO er, mener partiets udenrigspolitiske ordfører Søren Espersen, muslimers allierede i kamp mod kristendommen.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

I kampen mod islam har kulturkrigerne åbnet en ny front – eller rettere: genåbnet en gammel med ny styrke.

På den ene side står NATO, FN, islam, danske soldater og, måske, regeringen. Imod denne tilsyneladende overmagt står Dansk Folkeparti, Den Danske Forening og serbiske nationalister – dog med udsigt til, at deres rækker kan få masser af rekrutter fra de dele af befolkningen, som er blevet vækket til kamp af Muhammed-sagen.

Ja, det lyder lidt fantasifuldt, men fatteevnen bliver da også spændt til bristepunktet af et kampråb, som Søren Espersen, udenrigspolitisk ordfører for Dansk Folkeparti, fik trykt i Jyllands-Posten den  24. februar.

Fjenden er, ifølge Espersen, en ”officiel europæisk konsensus”, som vil ”ofre kristendommen”, så Kosovo kan blive optaget i ”det nye muslimske Storalbanien”. Det vil, frygter han, blive udfaldet af forhandlingerne i Wien om Kosovos fremtid.

Reelt blev sagen dog afgjort i 1999, da NATO og Danmark ”med magt skar Kosovo væk fra Serbien” og begik ”en blodig uretfærdighed mod Serbien”, oplyser Søren Espersen.

Normalt i dag

Hans synspunkt er ikke helt nyt. I partibladet Dansk Folkeblad skrev han i september 1999 på lederplads, at NATO havde bombet ”kristendommen ud af Kosovo”, og at muslimerne dermed havde ”fået NATO som allieret i fremstødet mod den kristne verden”.

Dengang vakte hans ytringer, efter eget udsagn, ”vild forargelse”. Artiklen i Jyllands-Posten er blot en del af det danske samfunds aktuelle normaltilstand. Ingen nyhedsmedier har taget den op; ingen politiske modstandere har stillet ham til regnskab. Og på internettet har den højre-ekstremistiske Danske Forening i en bulletin 27. februar luftet en identisk opfattelse.

Ifølge Espersen blev krigen indledt efter ”den mest bastante, ensidige medie-hjernevask i mands minde”. Sandt er det, at repræsentanter for NATO dengang fremsatte påstande, som senere har vist sig overdrevne. Men frygten for, at Serbien havde planlagt et folkemord, var reel og byggede på konkrete erfaringer fra Bosnien.

Den daværende amerikanske forsvarsminister William Cohen sagde, at NATO var motiveret af ”en kamp for værdier”, og han forklarede videre: ”Dette er en kamp mod etnisk og religiøst had, fravær af tolerance overfor de anderledes og for retten til at leve i fred”.

Søren Espersen valgte dengang side, og i sit tilbageblik tvivler han ikke på, at valget var det rigtige. Han argumenterer dog ved hjælp af halve sandheder og hele løgne.

Den halve sandhed er, at serberne i Kosovo siden er blevet udsat for grove overgreb, som han dog overdriver.

Men Søren Espersen mener tilsyneladende, at muslimers hævntørst, som ligger bag, er ganske ubegrundet. Han nævner ikke, at 1,3 millioner muslimer blev drevet på flugt af serbiske styrkers terror. Og han benægter helt, at der er fundet massegrave. Der var, skriver han, ”ingen”.

Benægter massemord

Tilsyneladende har han ikke fulgt med i retssagen ved krigsforbrydelsestribunalet i Haag mod Milosevic, som sammen med andre serbiske ledere er anklaget for drab på mange hundrede muslimer. Her er det blevet dokumenteret, at man har fundet adskillige tusinde mennesker i massegrave. Desuden har vidner fra Serbien fortalt, at de fik ordre til udslettelse af alle spor, og der er fundet massegrave i selve Serbien.

Espersen hævder også, at ”ikke en kat har løftet et øjenbryn” i anledning af overgreb på serberne i Kosovo og ødelæggelse af deres kulturmindesmærker. Ja, ”ikke én af kulturbarbarerne er blevet straffet – endsige stillet for retten”.

Det er en bemærkelsesværdig anklage, som dermed rettes mod FN, der har haft ansvaret for politi-indsatsen, og NATO, som med bistand fra bl.a. danske soldater skulle beskytte serberne. Ingen af de to organisationer har været tilstrækkeligt effektive – underbemanding er en vigtig årsag. Men i Espersens optik har det været en bevidst sammensværgelse med muslimer.

Desuden er påstanden forkert. Adskillige kulturmindesmærker er under genopbygning. Og ifølge en rapport, som den 25. januar blev afleveret til FN’s sikkerhedsråd af danske Søren Jessen-Petersen, organisationens øverste repræsentant i Kosovo, er 426 personer blevet anklaget efter de anti-serbiske uroligheder i marts 2004. Heraf er indtil nu de 209 blevet dømt.

Alliance med serbisk nationalisme

Hvorfra får Søren Espersen mon sine oplysninger? Det er iøjnefaldende, at lignende rabiat propaganda under og efter Kosovo-krigen er strømmet fra serbiske nationalister, som bestemt ikke har opgivet kampen mod islam. Kilder i vestlige efterretningstjenester kan endog oplyse, at de er opmærksomme på, at disse nationalister dyrker forbindelser til vesteuropæiske – også danske – frontkrigere i kulturkampen mod islam. Der er dog, må det understreges, ingen beviser for, at Espersen har hentet sin ammunition fra disse kilder, og informationers gang i vort såkaldte videns-samfund er ofte uransalige.

Kosovo-krigen var også kontroversiel på den yderste venstrefløj, og nogle af dens propagandister har haft megen fornøjelse ud af kritisk virksomhed rettet imod NATO’s propaganda under krigen. Men, så vidt vides, har ingen af dem forklaret propagandaen med henvisning til en anti-kristen alliance, og ingen fra den fløj har opdateret deres kritik med henvisning til de senere års overgreb mod serberne.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.


www.dragsdahl.dk