Trykt i Information 27. april 2006

Osama bin Laden ligner selv en hykler

Han har på idéernes slagmark rettet et forebyggende angreb på vestlige planer om indgreb i Darfur.

Af JØRGEN DRAGSDAHL 

Nogle kalder Osama bin Laden en terrorist, men han er især en meget dygtig polemiker.

Som leder af Al Qaeda bevægelsen har han et ansvar for drab på omkring 5.000 mennesker – med forskellig etnisk og religiøs baggrund. Dette ansvar giver ham ikke en høj placering på listen over vor tids massemordere.

I kraft af en lang række enetaler siden 1994 er han blevet leder af en global bevægelse, som, efter eget udsagn, skal forsvare islam. Han opfordrer til hellig krig, men det er ekstremt få, som hidtil i praksis har fulgt hans appeller op med væbnet modstand.

Så Osama bin Laden er stadig primært en retorisk og ideologisk udfordring – for især den vestlige verden og det store flertal af muslimer.

Hans seneste enetale, som blev udsendt i weekenden via tv-kanalen Al Jazeera, argumenterer med mange eksempler, at muslimernes verden er under angreb fra moderne korsfarere. Mange af hans fjender har hilst denne offensiv på idéernes slagmark med respekt.

Den amerikanske politiker Peter Hoekstra, formand i efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus, sagde, at talen er led i en "meget avanceret kommunikations-indsats", som skal erobre moderate muslimers "hjerter og hjerner". Den tidligere leder af CIA’s indsats mod Osama bin Laden, Michael Scheuer, mener, at båndoptagelsen viser en mand "på toppen i sit spil". Dygtigt udnytter han alle de konflikter, som USA har rodet sig ud i eller lagt op til, mener Scheuer, som tilføjer, at "hans vigtigste allierede er amerikansk udenrigspolitik".

Anklagen mod Vesten

Argumenterne, som Al Qaeda lederen retter imod sine fjender, har en religiøs indpakning, men reelt har de et mere universelt moralsk og politisk indhold. Han hævder, at "Vesten er ude af stand til at erkende andres rettigheder", idet den opdeler menneskeheden i "hvide herrer og farvede slaver". Som visse vestlige højre-nationalister opererer han med begrebet kollektiv skyld, der giver civile medskyld for deres lederes forbrydelser. Den gennemgående anklage er, at Vesten ikke lever op til sine egne idealer og derfor begår hykleri – en alvorlig synd i også andre religioner end islam.

Han har langt fra altid uret, men den seneste tale viser også, at når man er ude i polemisk ærinde, kan grænser bliver overtrådt, så man selv bliver både en svindler og hykler.

Denne side af Osama bin Laden kommer klart frem i afsnit, hvor situationen i Darfur behandles. Han hævder, at "korsfarerne" vil stjæle landets olie, og derfor både har inspireret oprøret mod Sudans regering samt nu planlægger en besættelse under dække af en fredsbevarende mission. Derfor bør, erklærer han, hellige krigere strømme til Sudan, så islams jord kan forsvares.

Den virkelige hensigt er formentlig, at han fra sin bjerghule har fået øje på et nyt baseområde. Sudan er et land på sammenbruddets rand og derfor velegnet. Men kynisk fortier og forvansker han en række grundlæggende kendsgerninger.

Muslimer dræber muslimer

Vesten har intet direkte medansvar for det folkemord i Darfur, som har krævet over 300.000 menneskeliv. Det er muslimer, som dræber muslimer. Det er regeringen, som bomber moskeer i oprørernes område.

Det var ikke Bush, som inspirerede til oprør. En af de hovedansvarlige er formentlig en tidligere toppolitiker Hassan al-Turabi – islamist og beundrer af Osama bin Laden. De kender endog hinanden fra de år, hvor Bin Laden boede i Sudan og al-Turabi var ved magten.

Sudans olie strømmer heller ikke til den hvide verden. Det er Kina, som aftager 60 procent af landets olieeksport. Hvorvidt kineserne begår tyveri, må han afklare med Beijing, som desuden leverer masser af våben til styret i Khartoum og tilsyneladende også til de bander, som myrder løs. Vil Vesten så med et militært indgreb stjæle olien fra Kina? Næppe. Vesten har god brug for, at industri i Kina kan producere.

Man aner i talen, at polemikeren vil komme Vesten i forkøbet. På ideernes slagmark er Darfur en sag, som kan udnyttes med fordel af Vesten. Der er i den muslimske verden ikke mange tegn på afsky eller fordømmelse, fordi 300.000 er blevet dræbt og et par millioner drevet på flugt. Det udstiller, at Vesten ikke har monopol på tilsidesættelse af menneskers rettigheder og groft hykleri. Ganske langsomt er en opinion, som kræver indgreb med vestlige styrker, under udvikling. Men indgrebet kan ikke ske, før følelserne er kommet mere i kog. Det er også nødvendigt, at opinionen i muslimske lande inddrages – og at Kina lægges under hårdt pres.

Folkemordet har bragt vestlige lande i en frygtelig knibe, fordi vi er forpligtede til indgreb – men tøver, fordi mere vitale interesser ikke anses for truede. Måske vil det være inspirerende, at Sudan efter Al Qaeda lederens appel kan blive et nyt fristed for folk, som vil angribe Vesten med terror? Måske vil det være afskrækkende, at Osama bin Laden har føjet Sudan til listen over lande, som "korsfarerne" angriber, og derfor kan blive til et nyt argument for hellig krig?

Det er et svært valg. Men så længe kampen kun står på idéernes slagmark, er mulighederne for modangreb på Osama bin Laden og hans falske forsvar af muslimer mod Vesten ganske gode.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.