Trykt i Berlingske Tidende 30. april 2006

Demokratiet er under angreb

(Kun en storm af protester kan fortælle dommerne, at Berlingske Tidende bør frifindes for videregivelse af fortrolige informationer.)

Af JØRGEN DRAGSDAHL 

Dansk straffelov blev engang fremhævet af en repræsentant for diktaturet i Hviderusland, som under et seminar, der fokuserede på pressefriheden i Østersø-landene, var udsat for skarp kritik. Han forklarede, at ethvert "sandt demokratisk samfund" sætter grænser for pressens frihed. Konkret henviste han til den paragraf i straffeloven, som anklagemyndigheden nu har vendt imod to journalister fra Berlingske Tidende.

Mit svar var, at lovparagraffer skal forstås i sammenhæng med et samfunds normer - altså uskrevne, alment accepterede, regler for adfærd. På papiret er det forbudt, at journalister offentliggør informationer, som statsmagten anser for hemmelige. Men samfundet forventer ganske enkelt, at vi gør det, og meningen med, at pressen kaldes den fjerde magt, er, at vi skal afsløre det, som staten vil skjule. Lovene håndhæves ikke, sagde jeg, og der ville komme et ramaskrig, hvis de blev brugt.

Lidt ubeskedent gjorde jeg min egen sikkerhedspolitiske journalistik til beviset for de herskende tilstande i Danmark. Gennem årtier har jeg rutinemæssigt sendt informationer fra fortrolige dokumenter videre til læserne, og det har aldrig medført reaktioner fra anklagemyndigheden.

Samme argumentation har jeg anvendt under adskillige seminarer for sikkerhedspolitiske beslutningstagere i Balkan-området, hvor jeg underviste i demokratisk kontrol med de væbnede styrker.

Ud fra denne erfaring må det konkluderes, at anklagerne mod journalisterne er en gave til de kræfter i bl.a. Østeuropa, som fortsat gerne vil knægte pressefriheden. Hvad skal jeg svare, hvis en general med rod i den kommunistiske fortid, kan sige: Jamen, i Danmark straffer I jo også journalister?

Anklagemyndigheden har imidlertid ikke kun sendt et destruktivt signal til den del af verden, hvor man dagligt, med stor risiko, må slås for pressefrihed.

Sagen viser også, at fundamentale normer i samfundet er truet. De kunne overleve truslen fra kommunismen. Men kan de overleve frygten for terrorisme – og magthaveres udnyttelse af denne frygt?

Den norm, som jeg har henvist til, kan skimtes i straffelovens paragraf 152, som giver straffrihed, hvis man har handlet i "åbenbar almeninteresse". Den har hidtil fungeret så afskrækkende på anklagemyndigheden, at man slet ikke har rejst tiltale trods klare brud. Men det gør den altså ikke længere. Kun en storm af protester kan fortælle dommerne, at artiklerne i Berlingske Tidende alment anses for værdifulde.

Men det er ikke nok. Ægte pressefrihed kan ikke bygge på folkestemninger og dommeres skøn. Det indså USA’s "fædre", da de skrev en forfatning, som ganske enkelt forbyder enhver lov, der kan begrænse pressens frihed. Inspirationen kom fra den klassiske liberalisme. Man vidste, at statens magt skal have modspil.

Denne indsigt er gennemført så konsekvent, at embedsmænd næsten ikke kan anklages, hvis de lader fortrolige informationer sive ud, og retssager mod pressen er i den forbindelse utænkelige. Som forbundsdommer Gurfein fastslog, da han for 35 år siden tillod offentliggørelse af Pentagon-rapporten, den hemmelige redegørelse om Vietnam-krigen: "Nationens sikkerhed bygger ikke kun på fæstningsværkerne. Sikkerheden ligger også i værdien af vores frie institutioner". Og, fortsatte han, deres værdi bygger på "den frie strøm af informationer".

Danmarks "liberale demokrati" er, sammenlignet med USA’s, tilbagestående. Danske liberale ideologer vil svække staten på en række felter, men når det gælder det civile samfunds ret til indsigt – pressefriheden er på det punkt et nødvendigt redskab – er de forbløffende tavse.

Men det er en kendsgerning, at fri sikkerhedspolitisk journalistik kun er mulig, hvis vores kilder og pressen konsekvent ignorerer forbudet mod offentliggørelse af fortrolige oplysninger. Alternativet er, at vi giver statsmagten monopol på formidling af informationer.

Ideelt set bør Danmarks grundlov moderniseres efter amerikansk forbillede. Vi hænger endnu fast i enevældens og socialismens statsopfattelse. Men ændring af straffeloven, så den klart sikrer pressens frihed vil utvivlsomt være en hurtigere løsning.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.