Trykt i Information 24. maj 2006

Fred er målet – overvågning midlet

Bush har i kampen mod terrorisme fået sit eget stjernekrigsprojekt

Af JØRGEN DRAGSDAHL 

Reagan havde en drøm. Han ville gøre atomarsenalerne "magtesløse og forældede". Visionen blev præsenteret i marts 1983 med en tale, hvor han bad videnskaben fokusere på udvikling af et effektivt forsvar. Det blev starten til, hvad nogle har kaldt: Stjernekrigsprojektet.

Bush har også en drøm. Han vil fjerne terrorismens svøbe. Intet mindre. Mellem redskaberne er analyse af telekommunikation. Med videnskabens hjælp udvikles søgemekanismer, som kan gennemgå enorme mængder data og pege på aktivitet, der muligvis kan forbindes med terrorister.

Den amerikanske forsvarsekspert William Arkin mener, at overvågning af telekommunikation er blevet den nuværende præsidents stjernekrigsprojekt. Milliarder af dollar anvendes årligt, skriver han, til udvikling af software og teknologi, som skal opdage terrorister, inden de slår til.

Det er en interessant sammenligning. I begge tilfælde har rationelle hoveder afvist, at drømmen kan blive til virkelighed. Det perfekte forsvar mod atomvåben er umuligt, sagde de. Og terrorisme har altid og vil altid være en del af menneskehedens liv, siger de. Men i begge tilfælde får skeptikerne svar fra drømmerne: Gennem hele historiens gang har der været noget, som man anså for umuligt, men teknologiens udvikling gav svar.

Fremskridtstanken

Det er et stærkt modargument, fordi det bygger på fremskridtstanken, og den er grundlæggende i vestlig civilisation. Vi har, bekendtgør den, bevæget os fra et primitivt niveau til et stadigt højere, bedre.

Når det gælder Reagans stjernekrigsprojekt kan skeptikerne fremhæve, at prisen for hans drøm har været meget høj, og den er i dag ikke væsentligt nærmere virkeliggørelse end i 1983. Der er i mellemtiden brugt over 100 milliarder dollar, og regningen vokser nu med omkring 10 milliarder årligt. Amerikansk industri og militær arbejder med en masse delprojekter, som for manges vedkommende kaldes "lovende" i årlige rapporter.

Men kendsgerningen er, at teknologien endnu ikke har bevist sin evne til nedskydning af fjendens langtrækkende atom-raketter. Ude i tidshorisonten kan man, selv med stor optimisme, kun skimte systemer, som kan ramme meget primitive raketbomber.

Alligevel lever drømmen videre – hidtidige investeringer bliver endog et selvstændigt argument for, at man skal nå frem til resultater.

Når det gælder opdagelse af terrorister via kontrol med telekommunikation, fremhæver skeptikere især en pris, som skal betales i form af svagere frihedsrettigheder.

Skrækvisionen stikker dybt i ethvert menneske, som fik en god uddannelse under Den kolde Krig. Dengang var f.eks. George Orwell’s "1984" pligtlæsning, fordi værket udgjorde en slags vaccination imod de totalitære samfunds tiltrækningskraft. I bogen er "Storebror" et yderst skræmmende fænomen, som via et allestedsnærværende elektronisk øje, kontrollerer borgeres vilje og følelsesliv. Hvis man ikke var tilstrækkeligt skræmt af bogen, kunne man jo altid lære noget under et skolebesøg i Berlin.

I dag er "Big Brother" vist navnet på et populært tv-program. Uskadeligt og sjovt, siges det. De kommunistiske stater er, næsten alle, havnet i historiens skraldespand, fordi den totale kontrol med borgerne viste sig umulig. I mange demokratier sættes frihedsrettighederne så højt, at man vil eksportere dem til resten af verden.

Ustoppelig fremdrift

Desuden er det rimeligt klart, at mændene bag USA’s overvågningsprojekter ikke stræber efter et totalitært samfund.

I torsdags gav den amerikanske general Michael Hayden, som er udnævnt til chef for CIA, under en høring i Senatets efterretningsudvalg en præsentation af sine tanker. Som chef for efterretningstjenesten NSA, der står for elektronisk overvågning, har han et hovedansvar for den optrapning af overvågningen, der er sket siden 11. september 2001. Haydens forklaringer lagde vægt på behovet for beskyttelse af borgernes frihedsrettigheder.

Skeptikere har en svær sag. I et fundamentalistisk forsvar af frihedsrettighederne må de henvise til dårlige erfaringer, da den britiske konge regerede over Amerika, og da Richard Nixon var præsident. Det er i begge tilfælde fjern fortid for mange borgere. Fremskridtet har, mener de tilsyneladende, bragt os videre end de historiske oplevelser med stater, som helst ville regere enevældigt og som derfor skulle holdes i skak med en konsekvent kamp for frihedsrettigheder.

Men stjernekrigsprojektet, Reagans, viser, at når staten, militæret, industrien og dele af opinionen indgår en gensidigt profitabel alliance, får deres fælles projekt en ustoppelig fremdrift. Det er langt fra indlysende, at indsigt i telekommunikation vil stoppe terrorismen. Så længe terrorister er aktive, så længe kontrollen altså ikke er blevet effektiv, vil der være behov for mere omfattende initiativer.

Det centrale spørgsmål i forbindelse med overvågning er, hvorvidt de enkelte initiativer kun er redskaber, som skal fange terrorister, eller de er byggeklodserne til et overvågningssamfund, som kan misbruges til politisk undertrykkelse? Problemet er, at "fremskridtet", nærmest af egen drift, uden en bevidst politisk strategi, kan skabe et overvågningssamfund.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.