Trykt i Information 8. juni 2006

Dansk Afghanistan-rapport ignorerer nye trusler

Ny trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste tager let på forværring i Afghanistan.

Af JØRGEN DRAGSDAHL 

Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan, som danske soldater i disse dage udsendes til, er i "krigstilstand", konkluderer en britisk analyse, der netop er offentliggjort.

De ustabile forhold i provinsen er undergået en dramatisk forværring i de seneste måneder, påpeger analysen, idet oprøret er gået ind i en ny fase. Hvor sikkerheden før blev truet af "tilfældige" aktioner, har oprøret udviklet sig til "vedvarende og organiseret vold, som truer selve fundamentet for det nye Afghanistan", konkluderer forskere fra den sikkerheds- og udviklingspolitiske organisation, The Senlis Group.

Helt så alarmerende er konklusionerne imidlertid ikke i en trusselsvurdering, som Forsvarets Efterretningstjeneste har fremlagt efter Information i fredags påpegede, at udsendelsen af de danske soldater sker på et forældet grundlag. De politiske partier bag beslutningen lovede i starten af februar, at man ville få nye trusselsvurderinger, inden soldaterne skulle rejse.

Nødtørftig opdatering

Efterretningstjenesten fastholder sin vurdering fra 9. januar, som er, at "truslen for angreb og terrorhandlinger er HØJ i hele Afghanistan". Som i januar tilføjer man dog, at antallet af angreb er "generelt højere i de sydlige og sydøstlige dele af landet".

Faktisk er trusselsvurderingen, som fylder lidt over to sider, kun blevet opdateret gennem indsættelse af nogle få sætninger i det ældre dokument. Man nævner således, at oprørernes aktivitetsniveau "generelt, og i nogle tilfælde også angrebsstyrkernes størrelse, er vokset i de seneste måneder". FE’s konklusioner er yderst kortfattede og begrundes ikke med detaljerede informationer.

Senlis-gruppen giver i to rapporter, der tilsammen fylder knapt 100 sider, betydeligt større analytisk dybde og talrige informationer. Til grund ligger besøg i området, som er gennemført i februar-marts. Materialet er opdateret til juni med oplysninger fra bl.a. lokale kilder. Den ene rapport beskriver forholdene i Helmand-provinsen, mens den anden mere overordnet ser på udviklingen i også nabo-provinserne Kandahar og Nangahar.

Eksplosiv vækst

Ændringen i sikkerheds-situationen illustreres af Senlis-rapporterne med henvisning til, at der i løbet af de seneste seks måneder skal være sket en vækst på 600 procent i antallet af volds-episoder. Regeringens kontrol med den sydlige del af landet, som altid har været begrænset, "mindskes hastigt", idet denne proces nu også er nået ind i byerne.

I Helmand-provinsen "har oprørets karakter ændret sig", idet den lokale befolkning nu anser oprørerne for de "accepterede magthavere", rapporterer forskerne.

Der er ikke udsigt til, at forholdene vil blive væsentligt bedre, når britiske og danske soldater indsættes. Det militære svar på sikkerhedskrisen i Helmand kaldes "groft utilstrækkeligt", og fordi det kommer samtidigt med en offensiv mod indbyggernes primære indtægtskilde, opiums-valmuer, kan det endog være ødelæggende for regeringens og de internationale styrkers kontrol med området.

Præcist hvor mange soldater, der indsættes, er uklart, men numerisk er antallet tilsyneladende på niveau med de 3.200 amerikanske soldater i Helmand, som delvist trækkes væk i løbet af sommeren. I forbindelse med stabilitets-operationer er en tommelfingerregel, som NATO har fulgt i Kosovo, at der skal være 20 soldater for hver 1.000 indbyggere. Hvis man fulgte denne regel skulle der i blot Helmand-provinsen, som har over 1. million indbyggere, indsættes en 4-6 gange større styrke.

Oprørerne har, oplyser rapporten, ændret strategi, idet man er gået i offensiven med store enheder, og den lokale befolkning udgør, både frivilligt og påtvunget, et dække. Der peges i denne forbindelse på fire faktorer. 1) Befolkningen er ekstremt fattig og føler sig svigtet af både regeringen samt den internationale indsats; 2) Oprørerne har stor nytte af tilflugtssteder i Pakistan; 3) Efter irakisk forbillede har man taget nye metoder i brug; 4) Myndighedernes offensiv mod opiums-dyrkning har gjort oprørerne til bøndernes beskyttere.

Udlændinge er fjender

For hele det sydlige Afghanistan gælder, at "alle udlændinge, som bærer våben, anses for en trussel mod (bøndernes) dyrkning af opium og dermed i sidste ende deres overlevelse". Halvdelen af befolkningen i Helmand er økonomisk afhængige af opiums-valmuerne.

Adskillige bistandsprojekter skal sørge for, at bønderne får en alternativ indtægt, men Senlis-gruppen kalder denne indsats "ineffektiv". Bønderne har fået mange løfter, som er brudt, og bistanden er ofte gået til de bedst stillede i området.

Der er sket en "dramatisk" holdningsændring hos befolkningen i Helmand. Mens man før anså de udenlandske styrker for befriere, anses de nu stadigt mere for en besættelsesstyrke, og Taliban-bevægelsen, som tidligere blev anset for undertrykkere, anses nu mere for beskyttere. Dertil kommer en religiøs kløft, idet "befolkningen stadigt mere anser sig selv for muslimer, der undertrykkes af kristne soldater".

Senlis-gruppen fremhæver desuden Pakistans rolle. Grænsen mellem de to lande er kunstig, idet befolkningen på begge sider er Pashtuner og forbundet af stamme- samt familiebånd. Den ene rapport konkluderer direkte, at det pashtunske "bælte" gradvist indgår i Pakistans magtsfære, og at områdets afstand til resten af Afghanistan dermed vokser.

Hvis den internationale styrke skal stoppe oprørerne, har kontrol med grænsen til Pakistan afgørende betydning. Men forskerne mener, at det er en mission impossible.

Huller i FE-vurdering

Trusselsvurderingen fra Forsvarets Efterretningstjeneste beskæftiger sig ikke med en række emner af største betydning for den internationale indsats:

• Ingen vurdering af befolkningens støtte til oprørerne.
• Holdningen til de internationale styrker omtales ikke.
• Effektiviteten og omfanget af civile bistandsprogrammer analyseres ikke.
• Der er slet ingen beskrivelse af Pakistans rolle eller problemet med oprørernes baser på pakistansk område.
• Oprørernes strategi og motiver forties.

Under behandlingen i Folketinget af danske soldaters opgaver forudså man ikke, at de skulle udsendes til en krigszone. Typisk var det, at den socialdemokratiske ordfører Per Kaalund sagde, at de skulle på en "oprydningsopgave". Sagsbehandlingen i Forsvarsudvalget var præget af spørgsmål til ministerierne, men svarene var meget ofte yderst kortfattede.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.