Trykt i Information 21. juni 2006

Offensiv kan ændre danske soldaters opgave i Afghanistan

Jagt på oprørere indgår ikke i danskernes mandat – men resten af NATO-styrken er med i hidtil største operation.

Af JØRGEN DRAGSDAHL 

I det sydlige Afghanistan skulle danske soldater være en slags sikkerhedsvagter. Nu kan de blive frontkæmpere – eller tilskuere, mens de britiske enheder, som de indgår i, slås.

Folketinget behandlede udstationeringen i januar. Dengang beskrev forsvarsminister Søren Gade opgaven med, at soldaterne skulle beskytte genopbygning samt give støtte til den afghanske hær, så regeringens myndighed kunne udbredes til også Helmand-provinsen.

Fordi regeringen slet ikke havde kontrol med denne provins, kunne skeptikere nok ane, at opgaven ville blive krævende. Men ministeren fremhævede i flere svar på spørgsmål fra Forsvarsudvalget, at opgaven havde vigtige begrænsninger. Udryddelse af opiumsmarker er "ikke en opgave", og soldaterne skulle heller ikke "gennemføre anti-terrorisme operationer", skrev han 23. januar. Kun i "ekstreme tilfælde" skulle de støtte kampoperationer, hvis der var udsigt til, at direkte indblandede styrker fra især USA og regeringshæren ellers kunne blive dræbt.

Så enhver tvivl kunne fordufte, præciserede ministeren 30. januar, hvad han havde lagt i betegnelsen "anti-terrorisme operationer". Man skulle ikke deltage "i den type offensive operationer koalitionen (Operation Enduring Freedom) gennemfører mod terrorgrupper".

Som svar på terrorangrebet den 11. september 2001 indledte USA Operation Enduring Freedom (OEF), der siden Taliban-styrets fald er fortsat i en jagt på oprørere og terrorister fra Al Qaeda bevægelsen. Med mandat fra FN har NATO siden 2003 anført ISAF-styrken, som skal beskytte genopbygningen af landet. Så forveksling af de to forskellige styrker og opgaver kunne undgås, ville ISAF-enheder blive klart mærket med ISAF’s symbol, en grøn cirkel med ordet ISAF i hvidt, oplyste ministeren.

De erklærede danske hensigter blev yderligere dokumenteret, da forsvarsudvalget fik udleveret "Soldatens kort" – en opsummering af retningslinjer for indsatsen. Heraf fremgår, at soldaterne har ret til brug af våben i selvforsvar "mod påbegyndt eller umiddelbart forestående angreb". I en følgeskrivelse blev det dog nævnt, at et "kort" for indsatsen i det sydlige Afghanistan "endnu ikke er udarbejdet". Det udleverede kort var dateret november 2005 og udformet med henblik på danske soldater i de nordlige, meget mere fredelige, dele af landet.

Ud fra disse informationer vedtog et stort flertal udstationeringen.

Blodig offensiv

For en uge siden indledte den amerikansk anførte koalition så en offensiv med 11.000 soldater. Man vil i videst muligt omfang udrydde oprørerne i de to nævnte provinser samt to andre. Foreløbig går det meget godt. Mere end 100 oprørere meldes dræbt, mens koalitionens tab er små. Noget af forklaringen er massiv indsættelse af bombefly.

Offensiven skal ses i forlængelse af, at alle parter i år har optrappet kamphandlingerne. Fra begyndelsen af marts til slutningen af maj har USA gennemført 340 luftangreb – som kan sammenlignes med kun 160 i Irak i samme periode. Siden maj meldes over 500 oprørere og civile dræbt, så det totale tal for i år kommer over 1.000.

Set fra en dansk synsvinkel er det mest interessante, at både britiske og canadiske soldater fra ISAF-styrken deltager i den aktuelle offensiv – og det er briternes enheder, som danskerne skal indgå i, når deres indledende træning er overstået.

Britiske aviser har oplyst, at offensiven er led i en strategi med fire punkter. Først oprettes med den militære indsats en sikkerhedszone, der renses for oprørere. Derefter pøser briterne millioner af pund ind i området, så befolkningen straks kan opleve en forbedring. Tredje skridt er, at afghanske styrker får overladt kontrollen, og så kan man gå videre til et nyt område, hvor processen gentages.

En britisk militær talsmand, kaptajn Drew Gibson, citeres af avisen The Independent for, at den 3.300 mand store britiske styrke i Helmand er aktivt med. Man afspærrer områder, som derefter undersøges. Der er en arbejdsdeling med amerikanerne, som håndterer større kampopgaver.

Smuthul

Umiddelbart kan ISAF-styrkens deltagelse virke overraskende, når man husker den danske forsvarsministers redegørelser. Men så er det, at man må genlæse samtlige svar og lede efter smuthuller i hans løfter. Og der er et smuthul.

ISAF-styrkens operationsplan, SACEUR OPLAN 10302, nævner langt nede i teksten, at sikkerhedsoperationer kan omfatte offensive "militære land- og luftoperationer, som skal skabe miljøet for, at PRT’ere kan blomstre". PRT er akronymet for de enheder, som skal sørge for genopbygning. Da en politiker i forsvarsudvalget henviste til disse sætninger, fremhævede Søren Gade igen, at operationsplanen ikke omfatter anti-terrorisme operationer. Men så tilføjede han, at ISAF-styrken, herunder danskerne, foruden i selvforsvar også kan anvende magt "i den udstrækning, det er nødvendigt" for at skabe forudsætninger for PRT’ernes arbejde.

Det er jo en fleksibel formulering. Men oberst Henrik Sommer fra Hærens Operative Kommando mener ikke, at de danske soldater vil blive indsat i offensiven, fordi det er en OEF-operation, og ISAF-styrken "har et andet mandat". Han kan dog ikke forklare, hvorfor britiske og canadiske ISAF-styrker allerede deltager.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.