Trykt i Information 4. juli 2006

Krigen mod pressen optrappes i USA

Republikanerne savner en "dansk" lov, som kan anvendes mod pressens afsløring af regeringens hemmeligheder.

Af JØRGEN DRAGSDAHL 

Bill Keller er en forræder, og det er OK, hvis han bliver sendt i gaskammeret, siger den amerikanske kommentator Melanie Morgan.

Kellers forbrydelse? Han er redaktør på The New York Times, og han har ansvaret for, at avisen nyligt beskrev, hvordan efterretningstjenesten CIA i forbindelse med den såkaldte krig mod terror overvåger internationale bankoverførsler.

Udfaldet mod Keller kan ikke affærdiges med, at det kommer fra en galning. Morgan, der er vært på en radiostation i San Francisco, optræder regelmæssigt i landsdækkende medier. Hun er tilmed blot en af mange røster på højrefløjen, som nu giver raseriet frit løb. Agitatorer konkurrerer eksempelvis på internettet om, hvem der kan fremstille den mest hårdtslående plakat, som beskylder liberale generelt og The New York Times i særdeleshed for forræderi. Ved hjælp af billedmanipulation opdaterer de plakater fra den anden verdenskrig. En viser eksempelvis faldskærmssoldater, som hænger døde i stropperne – angiveligt, fordi avisen afslørede deres ankomst på forhånd.

Værre endnu: Både præsident Bush og hans vicepræsident deltager i koret, kun en smule mere afdæmpet. I torsdags vedtog Repræsentanternes Hus en resolution vendt imod afsløringer, som skader krigen. Flere ledende republikanere siger, at New York Times sammen med andre aviser hjælper fjenden, og derfor bør stilles for retten.

Gammel krig

Det er ikke nyt, at pressen udsættes for skarp kritik fra Bush-regeringen. Helt tilbage i efteråret 2003 beskrev ugebladet Newsweek, hvordan præsidenten havde indledt en "nyhedskrig", fordi han var træt af den "dystre undergangsstemning", som prægede dækningen af krigen i Irak. Regeringen har indført et hemmelighedskræmmeri, som er uden fortilfælde i nyere tid. Med "informations operationer" stræber både civile og militære organer efter kontrol med de oplysninger, som befolkningen har adgang til. Det vejledende motiv er, at USA kan tabe en krig på hjemmefronten, hvis befolkningen vender sig imod den.

Det nye er et forsøg på inddragelse af retsvæsenet. Det er tilsyneladende aldrig sket i USA’s historie, at aviser er blevet dømt, fordi de afslørede regeringens hemmeligheder. Man mangler en lov. Der er ingen paragraffer, som svarer til dem, som her i landet nu bruges mod Berlingske Tidende.

Det nærmeste er en lov fra 1917, som var vendt imod spionage. I maj sagde justitsminister Alberto Gonzales, at man undersøger mulighederne for at rette tiltale mod New York Times. Hvis man, sagde han, læser den gamle lov "omhyggeligt", så giver den måske nogle muligheder. Under en senere høring i Senatet sagde en ledende embedsmand fra justitsministeriet, at loven kan bruges, og det er denne lov, som republikanske politikere nu ønsker taget i brug.

Men denne opfattelse vil næppe holde ved en domstol. USA’s forfatning forbyder love, der begrænser pressefriheden. Desuden vil dommerne nok bemærke, at Kongressen i 1917 forkastede en del af det oprindelige lovforslag, fordi det var rettet imod pressen. Datidens debat ligner, hvad man nu diskuterer. Dengang var det dog en demokratisk præsident, som frygtede, at pressen ville give ammunition til dem, som var imod USA’s deltagelse i første verdenskrig, og det var republikanere, som kaldte forslaget "uamerikansk", thi når man kæmpede for demokrati i verden, så skulle man ikke samtidigt indføre et autoritært styre hjemme.

Kampagnen mod New York Times kan virke absurd, fordi den seneste "afsløring" kun bekræfter, hvad både officielle kilder og journalister for længst har fortalt. Nemlig, at indsatsen mod terrorister fokuserer på deres brug af det internationale banksystem. Måske anser kampagnens bagmænd avisen for sårbar, fordi overvågningen formentlig ikke er ulovlig. Tidligere afsløringer har påvist, at regeringen stod bag ulovlige aktiviteter – overvågning af amerikanske borgeres telekommunikation uden dommerkendelse, tortur, hemmelige fængsler osv. Der er i USA bred opbakning, når det gælder pressens pligt til påvisning af regeringers magtmisbrug, men det er ikke sikkert, at forståelsen er helt så udbredt, når pressen afslører mere legitime hemmeligheder.

Valgkamp

Den mest sandsynlige årsag til kampagnen skal søges i Bush-regeringens forsøg på gentagelse af sin succes op til de seneste tre valg. Republikanerne vandt, fordi demokraterne blev gjort til blødsødne venstreorienterede, der ikke ville kæmpe mod nationens fjender tilstrækkeligt hårdt. Der vil gå mange år inden en endelig dom, hvis domstolene anvendes, men vælgernes dom kan man få snart, og højrefløjen skal mobiliseres til det slag.

Redaktørerne på en række aviser har da også taget til genmæle med artikler, som forsvarer pressens frihed. Man forstår så åbenbart, at krigen mod terrorister kan medføre, at traditionelle rettigheder går tabt, og at pressen derfor må slås for sine privilegier, så befolkningen forstår, at det også er dens ret til indsigt, som er truet.

Siden USA’s grundlæggelse har nationens vise mænd forstået, at hvis man skabte et imperium, så ville man få farlig magtkoncentration i Det Hvide Hus. Slagsmålet nu gælder altså, hvorvidt imperiets ledere skal have frie hænder, mens demokratiets vogtere affinder sig med en hensygnende tilværelse i uvidenhed.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.