Analyse til www.dragsdahl.dk 31. august 2006

Skarpe skud i Forsvarets informationskrig

Blev danske soldater i Musa Qala evakueret eller afløst?

Af JØRGEN DRAGSDAHL 

Ord er eksplosiv ammunition i en informationskrig. I forbindelse med danske styrkers tilbagetrækning fra den afghanske by Musa Qala har uofficielle militære kilder anvendt betegnelsen "evakuering". Forsvarets officielle repræsentanter har med stor ihærdighed fremhævet, at det var en "afløsning".

Som et ekko af den officielle version har Flemming Nielsen, der er formand i Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), erklæret, at brug af "evakuering" i den forbindelse er ensbetydende med at "nedgøre den utroligt flotte indsats, som de danske soldater har ydet".

Ifølge Nudansk Ordbog betyder evakuering, at tropper fjernes "fra et område, der er truet". Der ville unægtelig have en nedgørende effekt, hvis tilbagetrækningen var blevet kaldt en "flugt". Men ingen har brugt dette mere værdiladede ord.

Hvis man vil opnå afklaring i denne ordkrig er det altså vigtigt, at man ser nærmere på, hvorfor og hvordan tilbagetrækningen fandt sted. "Afløsning" betyder, igen ifølge ordbogen, "overtagelse af en funktion". Så spørgsmålene er: Var Musa Qala truet område? Overtog britiske soldater danskernes funktion?

Styrkedemonstration

Fra officiel dansk side har man ikke oplyst detaljer i forbindelse med tilbagetrækningen – ja, oprindelig afviste man udtrykkeligt en redegørelse.

Men det britiske forsvar har leveret en orientering. Da de lidt over hundrede danskere skulle hentes, indsatte den britiske overkommando "mere end" 500 soldater fra især eliteenheden "3 Para battle Group". De havde følge af soldater fra den afghanske regeringshær. Det var en "bevidst demonstration af styrke, som skulle berolige den lokale befolkning og forbedre sikkerheden i området", hedder det videre. Styrken medbragte også "et stort antal" afghanske politifolk, som nu er placeret i byen.

Den britiske leder af styrkerne i Helmand-provinsen, brigadgeneral Ed Butler, citeres for: "Operationen sendte et klart budskab til Taliban om, at vi har både viljen og midlerne til at levere effektiv sikkerhed og regering til Helmands befolkning".

På baggrund af denne redegørelse kan man vist konkluderede, at briterne sammen med afghanerne har gjort mere end blot "overtagelse af en funktion". Omfanget af indsatsen antyder også, at den lille danske styrke har været på en ekstremt farlig og vanskelig opgave i et meget truet område.

Det er næppe utilsigtet, at Musa Qala affæren er blevet til en strid om ord. Den faktiske virkning har været, at opmærksomheden er blevet ledt bort fra det væsentlige: Blev danske soldater op til evakueringen udsat for unødvendig fare, fordi NATO ikke har soldater nok og fordi de såkaldte spejdere fra Bornholm var sat til en opgave, som ikke svarer til deres udrustning samt træning?

Det er ubestrideligt, at den britiske kommandant ser et stort behov for flere soldater. Forstærkninger fra Storbritannien er på vej. Financial Times kunne fredag oplyse, at briternes allierede i NATO "vægrer sig" sig imod at sende forstærkninger til Helmand, fordi kampene er meget hårde.

Tilfredse tillidsmænd

Tillidsrepræsentanter for fagforeningen HKKF udsendte torsdag fra lejren i Helmand-provinsen en erklæring, hvor man hævder, at spejdernes uddannelse og materiel var OK. "Den uddannelse, som eskadronen har fået hjemmefra, omfatter et bredt spektrum, og der er intet grundlag for at sige, at de ikke var uddannet til at klare opgaven, selv om det ikke er det, en opklaringseskadron primært er uddannet til. Eskadronen var tryg ved opgaven".

Det er et synspunkt, som har overrasket mange kritikere, der har professionel militær indsigt og løbende har haft kontakt med soldaterne. Hærens Operative Kommando (HOK) udsendte i fredags referat af en samtale med en befalingsmand, som angreb sin fagforening, Centralforeningen for Stampersonel. Den har nemlig brugt fy-ordet "evakuering". Men i et lydklip, som HOK ikke gengav skriftligt, lægger han sig tæt på kritikerne: "Vi er en opklaringsenhed, som havde en masse mobilitet i form af biler, der var lukket inde. Vi blev afløst af infanteri, som blev sat ind med helikopter. Det er dem, der er bedre rustet til en opgave i sådan en by end vi andre. Vi hører til ude i ørkenen, hvor vi kan gøre livet svært for forsyningslinjer".

Endelig afklaring må formentlig vente til hele styrken er hjemme, men der er også rapporter fra de udsendte, som tyder på, at i det mindste nogle af soldaterne er enige med kritikerne, endog går længere i deres vrede.

Noget af årsagen til, at det hjemlige militære miljø har rejst kritik skal findes i et slag, som blev udkæmpet i foråret mellem spejdernes ledere og Forsvarets top. Officerer mente, at der var utilstedeligt hastværk i forbindelse med forberedelsen af soldaterne til opgaven, og at materiellet ikke var tilfredsstillende. Der var eksempelvis stor vrede, også mellem soldaterne, fordi en-tredjedel af deres personlige radioer til indbyrdes kommunikation blev taget fra dem. De skulle bruges til uddannelse af soldater her i landet.

Der har også været mange klager fra de udsendte. I seneste udgave af Centralforeningens blad klager en navngivet befalingsmand over farligt rod i forbindelse med de køretøjer, som hans enhed skal bruge. Man har eksempelvis fået udleveret 2. stk pansrede Toyota Landcruiser med dårlige køreegenskaber og sikkerheds- eller kommunikationsudstyr. Er det, spørger denne soldat, sikkerhedsniveauet, som politikerne og Forsvarets ledelse havde tænkt sig?

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.