Trykt i CS-bladet nr. 8, oktober 2006

Taberkurs

Efter fem års krig mod terror er truslen voksende, konstaterer amerikanske efterretningstjenester, som giver Irak-konflikten en stor del af skylden.

Af JØRGEN DRAGSDAHL 

Fem år efter, at USA erklærede krig mod terror, klamrer ledende politikere sig til tro: Vi er på rette spor i kampen. Men deres efterretningstjenester, fremtrædende officerer og uafhængige eksperter advarer: Vi er på taberkurs.

Det er en kløft, som undergraver politikernes troværdighed. Værre er det, at den også forhindrer en kursændring. Der er brug for langt større ressourcer, hvis krigene i Irak og Afghanistan skal vindes. Men opinionen i adskillige lande, som bærer de største byrder, har vendt sig mod disse krige, så der er ikke udsigt til, at indsatsen i forreste kamplinje bliver markant forstærket.

Eksperter anbefaler en politisk kursændring, som indebærer, at Vesten rækker hånden ud til forsoning med nogle fjendtlige elementer. Forslagene strækker fra fredsforhandlinger med Taliban i Afghanistan til en løsning af "det palæstinensiske problem" – en løsning, som vil indebære hårdt pres på Israel, så et kompromis bliver muligt.

Men mange forslag blokeres, fordi Vestens politiske ledere har besluttet, at vi er i krig med "terrorister" – og sådanne fjender forhandler man ikke med, thi, dikterer gængs politisk visdom, indrømmelser til terrorister inspirerer blot til mere terror.

Irak bag terror

Kløften er særligt åbenbar i forbindelse med Irak-krigen. Efterretningstjenesterne vurderer, at krigen er en af de centrale drivkræfter bag den voksende trussel fra terrorister. Men politikerne afviser, at der er en forbindelse og fremhæver, at der er flere drivkræfter.

Den hidtil mest autoritative analyse kommer fra 16 amerikanske efterretningstjenester. De har udarbejdet en fælles vurdering, som slår fast, at Irak-krigen er blevet det vigtigste argument for "hellige krigere", fordi konflikten "afføder dyb vrede mod det amerikanske engagement i den muslimske verden og udvikler støtte til de hellige krigeres globale bevægelse". I analysen konstateres videre, at krigen "former en ny generation af terror-ledere og aktivister".

Efterretningstjenesterne mener også, at konfliktens videre forløb vil få stor betydning for terrorismens fremtid. Hvis de hellige krigere tilsyneladende har succes, så "vil det inspirere flere krigere til at fortsætte kampen andre steder". Omvendt gælder, at hvis de har fiasko, "vurderer vi, at færre krigere vil blive inspireret til fortsat kamp".

Krigen optrappes

Analysen blev skrevet i april. Kort efter, den 24. maj, sendte de amerikanske værnschefer en hemmelig vurdering af Irak-krigen til Det Hvide Hus, hvor man konkluderede, at "oprørere og terrorister har stadig ressourcer og muligheder for opretholdelse samt endog forstærkning af det aktuelle voldsniveau til ind i næste år". Der er altså ikke udsigt til, at ekstremister vil opleve, at deres bestræbelser har givet dem en fiasko.

Samtidigt med, at disse vurderingen i slutningen af september slap ud i nyhedsmedierne, blev en forskningsrapport fra det britiske forsvarsministerium, udarbejdet med bistand fra den britiske efterretningstjeneste MI6, kendt. Den påpeger, at Irak-krigen er blevet en "rekrutterings sergent" for ekstremister. Herhjemme har politiets efterretningstjeneste PET i sin årsrapport oplyst, at Danmarks deltagelse i krigen har bidraget til, at terror-truslen er vokset.

Politikere afviser årsag

Præsident Bush er ikke enig med efterretningstjenesterne. Under en pressekonference den 26. september erklærede han, at hvis man hævder, at der uden Irak-krigen i dag havde været færre ekstremister, så ignorerer man de seneste 20 års erfaringer. "Vi var ikke i Irak, da vi blev angrebet den 11. september", argumenterede han og tilføjede, at USA heller ikke var i Irak, da World Trade Center første gang blev angrebet i 1993.

Den danske statsminister har i vidt omfang gentaget den amerikanske præsidents argumenter. I et interview med Jyllands-Posten afviste han "fuldstændig", at der er en sammenhæng mellem dansk deltagelse i Irak-krigen og den voksende terror-trussel. Da journalister påpegede, at hans vurdering tilsyneladende er i strid med PET’s, afviste han også den påstand. Han havde angiveligt blot anført, at der har været en række terror-aktioner uden sammenhæng med Irak og Afghanistan. Desuden blev World Trade Center "ramt før både Irak og Afghanistan".

Det er ikke første gang, at statsministeren har afvist en sammenkædning af Irak-krigen og truslen mod Danmark. Under valgkampen om borgmesterposten i København i november sidste år sagde socialdemokraten Ritt Bjerregaard med henvisning til dansk deltagelse i krigen, at "den, der sår vind, høster storm". Statsministeren fandt det "beklageligt og ubetænksomt", at hun med denne udtalelse i det mindste undskyldte terror. Også dengang blev det nævnt, at Anders Fogh Rasmussen var i strid med PET’s vurderinger.

Gammel advarsel

Den påståede sammenhæng er helt ukontroversiel i ekspertkredse. I en fælles vurdering sidste år skrev de britiske efterretningstjenester, at "konflikten i Irak har forstærket truslen fra international terrorisme og vil forsat på langt sigt spille en rolle". To amerikanske eksperter, Daniel Benjamin og Steven Simon, konstaterer, at denne konklusion "gentages af indenrigsministerier, lovhåndhævende organer samt efterretningstjenester overalt i verden".

Inden Irak-krigen blev Bush, Blair og Fogh tilmed advaret. Selv sikkerhedsrådgiveren for den amerikanske præsidents far, Brent Scowcroft, henvendte sig personligt til Bush. De britiske efterretningstjenester skrev i en fælles vurdering i februar 2003, en måned før invasionen, at "Al Qaeda og tilknyttede grupper udgør langt den største trussel mod vestlige interesser, og denne trussel vil blive forstærket af militært indgreb mod Irak".

Udenrigsminister Per Stig Møller gik så langt, at han i et interview med Berlingske Tidende den 4. januar 2003 advarede imod en "rædselsspiral". Han forudså terror-handlinger, hvis man angreb Irak uden støtte fra FN: "Mange vil følge Al Qaeda med terrorhandlinger i Europa, og man vil opleve en proces, der bare fortsætter og fortsætter".

Truslen vokser

Bush og Blair har naturligvis ret, når de fremhæver, at Irak-krigen ikke skabte truslen fra terrorister. Vurderingen fra de amerikanske efterretningstjenester konstaterer da også, at foruden Irak-krigen er der tre andre drivkræfter bag de hellige krigere. Man peger for det første på problemer, som opleves stærkt i muslimske lande: korruption, uretfærdighed og frygt for vestlig dominans. For det andet gør økonomiske, sociale og politiske reformer kun langsomme fremskridt. Desuden er muslimers anti-amerikanske følelser meget stærke.

Tilsammen er de fire drivkræfter så kraftige, at de, ifølge efterretningstjenesternes vurdering, opvejer terror-bevægelsens egen sårbarhed og vil gøre det også i den overskuelige fremtid, som i analysen er de næste fem år. Der er altså ikke belæg for, at vi, som Bush hævder, er på en kurs, som fører til sejr.

Men er vi på taber-kurs? Det hævder de amerikanske efterretningstjenester ikke direkte. Analysen, som er offentliggjort, udgør kun et lille uddrag af et meget større hemmeligt dokument. Vi kan derfor ikke se, hvordan tjenesterne argumenterer for deres konklusioner, og vi kan heller ikke se, hvorvidt der er bred enighed bag alle konklusioner.

Dokumentet er dog ildevarslende. Det oplyser, at den globale terror-bevægelse "spreder sig og tilpasser sig anti-terror foranstaltninger" og at der er udsigt til flere angreb end nu, fordi terroristernes antal vokser. Det påpeges også, at de hellige krigere anser Europa for en vigtig kampplads.

Man oplyser, at terroristerne kun udgør en lille procentdel af verdens muslimer, og at de faktisk er upopulære hos det store flertal. Man mener også, at reformer kan isolere ekstremisterne yderligere.

Bin Ladens succes

Det er i denne sammenhæng, at vestlige lederes holdning til Irak-krigens betydning har de værste følger. Uden en dramatisk kursændring er der kun udsigt til, at konflikten bliver mere blodig, og at det vestlige medansvar vil blive fremhævet dagligt i nyhedsmedierne. Grobunden for ekstremisterne gødes altså. Men hvis vestlige ledere lukker øjnene for denne sammenhæng, er der ikke udsigt til en kursændring.

I forbindelse med fem-årsdagen for angrebet på World Trade Center leverede et utal af større og mindre terror-eksperter vurderinger af Al Qaeda. Der er uenighed om, hvor meget Osama bin Ladens oprindelige organisation er blevet skadet. Men den mest udbredte holdning var, at han i dag er den symbolske leder af en bevægelse, som udvikler sig på fire niveauer:

Der er i dag flere grupper, som har søgt ind i alliance med Al Qaeda. Folk, som har haft forbindelse med Al Qaeda, opretter i dag deres egne grupper. I mange lande opstår såkaldte "hjemmelavede" grupper, som er motiveret af lokale forhold, men i høj grad også henter inspiration fra Al Qaeda. Endelig er der en voksende gruppe af sympatisører, som udgør et grundlag for yderligere rekruttering til de aktives rækker.

Den store udfordring er, hvordan såkaldt moderate muslimer og Vesten kan få taget i det mindste noget af vinden ud af sejlene på denne bevægelse.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.