Trykt i Information 29. oktober 2006

Figenblad over Musa Qala revet væk

USA’s ambassadør i Afghanistan rejser tvivl efter tilbagetrækning, som roses af det danske forsvar.

Af JØRGEN DRAGSDAHL 

Forsvarets informationstjeneste håndterede danske styrkers hårde kampe i den afghanske by Musa Qala dårligt. Det erkendte forsvarsminister Søren Gade for et par uger siden, da han i Berlingske Tidende krævede, at oplysninger skal gøres "mere fyldestgørende og forståelige".

I sidste uge afveg samme tjeneste så fra vanlig praksis med korte bulletiner og her-går-det-godt breve fra de udsendte. Forsvarskommandoens hjemmeside bragte en god nyhed: "Musa Qala er igen en fri by". Man oplyste, at situationen i Musa Qala nu er så forbedret, at byen "igen er kommet på den afghanske regeringsstyrkes hænder".

Taliban havde nemlig trukket sig helt ud af sin gamle "højborg", og efter aftale med Helmand-provinsens guvernør og det lokale råd af stamme-ældste havde de britiske styrker også trukket sig ud. Forsvarskommandoen oplyste videre, at der vil "kunne blive sat gang i genopbygningsarbejdet, fordi Taliban ikke længere har magten i byen".

Tilbagetrækningen af britiske soldater er utvivlsomt en god nyhed for både den lokale befolkning, som har lidt under kampene, og for NATO, som slet ikke ønskede et militært engagement i en af fjendens højborge.

Politisk diktat

Den dansk-britiske styrke kom til Helmand-provinsen med en plan for stabilisering og genopbygning, som en NATO-kilde kalder den "bedste og mest detaljerede, jeg nogensinde har set". Den fokuserede på det dengang rimeligt stabile område omkring provinsens hovedstad. Området var passende begrænset, så den lille styrke også kunne magte forsvar af indsatsen.

Men regeringen i Kabul ønskede, at soldaterne skulle sendes til en række småbyer i den nordlige del af provinsen, hvor Taliban lagde kraftigt pres på dens repræsentanter. Danske soldater fik oplyst, at politichefen i Musa Qala var en særligt god ven af både Kabul og NATO.

Resultatet var noget nær katastrofalt. De udstationerede soldater var i fare for at blive nedkæmpet af Taliban, og NATO manglede soldater til forsvar af den planlagte genopbygning, som næsten gik i stå. Evakuering af soldaterne i Musa Qala og andre udsatte poster blev overvejet flere gange. Kabul nedlagde veto.

I midten af september fik byens ældre-råd arrangeret en våbenhvile. NATO’s talsmand Mark Laity oplyste senere, at aftalen ikke indebar, at briterne skulle forlade Musa Qala. Men en uge efter kunne NATO’s kommandant, generalløjtnant David Richards, oplyse, at man skam ville forlade byen, idet varetagelse af sikkerheden ville blive overladt til en lokal styrke, som byens ældste skulle rekruttere. Richards sagde, at det jo var de samme unge mænd, som Taliban rekrutterer, og derfor ville NATO give dem en bedre løn, end fjenden gør. Efter en rejse til Kabul havde byens ældste også fået lov til at udnævne en ny politichef og en distriktsleder.

Lokal sejr

Sejren for de lokale er klar nok. De har fået magten. Men der er jo altid folk, som blander malurt i det søde.

Information har kontaktet adskillige NATO-kilder med indgående kendskab til situationen i Helmand-provinsen. De siger, at aftalen er en sejr for NATO – over politisk pres fra Kabul. Det er "sandsynligt", at Taliban også er tilfreds, fordi aftalen vil give ro til lokal konsolidering. Men de afviser, at genopbygning kan ske uden NATO’s tilstedeværelse.

BBC’s korrespondent på stedet, skriver i en analyse, at briterne længe havde "ledt efter en udvej, som kunne redde ansigt". Hvad er egentlig, spørger han, ældre-rådets forbindelse til Taliban? Er man blot tilbage, hvor byen var for 6 måneder siden, inden soldaterne kom? Britiske officerer hævder, at Taliban har lidt nederlag, men, fortsætter korrespondenten med henvisning til "kynikere", måske Taliban holder lav profil, fordi man ikke vil forstyrre bønderne, som lige nu skal så opiums-valmuer. En anden korrespondent for BBC har været på rejse med Taliban i Helmand-provinsen, og han kan oplyse, at guerillaen er fuld af selvtillid og velbevæbnet.

Som var disse salver fra hæderkronede BBC ikke nok, har den amerikanske ambassadør i Kabul, Ronald Neumann, netop i The Daily Telegraph "angrebet" den britiske aftale. Han citeres bl.a. for: "Der er en masse nervøsitet i forbindelse med, hvem våbenhvilen blev indgået med, hvem arrangementerne blev aftalt med og hvorvidt det vil holde". Neumann frygter så åbenbart, at man har lavet et "fristed", der vil blive regeret af Taliban. Han henviser til, at NATO har lavet analyser, der viser, at lokale stammer i Helmand holder med Taliban.

Men alle disse nuancer er fraværende i artiklen fra det danske forsvars informationstjeneste, som blot henviser til, at NATO-styrken er så mobil og fleksibel, at den hurtigt kan gribe ind igen.

Oberstløjtnant Lennie Fredskov Hansen, kommunikationschef ved Forsvarskommandoen, oplyser, at artiklen er "udarbejdet af vores journalister på baggrund af flere forskellige kilder og samtaler". Man kender ikke til "konkrete planer" for genopbygning, men "grundlaget er lagt", fordi der nu er ro i Musa Qala. Man kender heller ikke til kritik af den indgåede aftale.

EXTRA: Samme dag, som denne artikel blev offentliggjort, kunne BBC bringer reportage fra Musa Qala, som korrespondenten besøgte sammen med Taliban. Indslaget viste, at Taliban er gået på jagt efter indbyggere, som har samarbejdet med Taliban, og det fremgik klart, at oprørerne har kontrol med byen.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.