Trykt i Information 7. november 2006

USA bag Helvedes Port

Midtvejsvalget kan indlede selvransagelse samt udvikling af alternativer til USA’s aktuelle udenrigs- og sikkerhedspolitiske kurs.

Af JØRGEN DRAGSDAHL 

For to år siden sagde Amr Moussa, lederen af Den Arabiske Liga: "Helvedes port er åbnet i Irak". Det er denne port, som, ved vi fra en 700 år gammel beretning skrevet af Dante, har en inskription, som oplyser, at man må opgive ethvert håb, når man først er gået gennem den.

Amerikanske vælgere håber alligevel, at Demokraterne kan få dem ud af Irak. Problemet er bare, at ingen endnu har fremlagt en realistisk plan for, hvordan det kan ske uden omkostninger, som vil være uacceptable for både den amerikanske elite og vælgerne.

Dette dilemma vil tirsdagens valg til Kongressen ikke ændre. Iraks fremtid bestemmes i Irak af irakerne. Hurtig amerikansk tilbagetrækning kan stoppe krigen mod fremmede tropper, men borgerkrigen vil fortsætte med uforudsigelige følger for amerikanske interesser, regionalt og globalt. Og det er stadig i strid med amerikansk – ja, vestlig selvopfattelse – at "vores" engagement ikke kan påvirke konfliktens videre forløb positivt.

Demokraternes muligheder for direkte påvirkning af USA’s håndtering af konflikten er stærkt begrænsede – selv hvis de vinder flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet. Partiets ledere har udelukket, at man vil bruge sit eneste effektive redskab: blokering af yderligere bevillinger til krigen. Hvis man vælger denne udvej, vil risikoen for, at partiet får skylden for nederlaget og dets følger være for stor.

Tilbage er kun én mulighed. Demokraterne må arbejde for, at Republikanerne får skylden for også den fortsatte katastrofe. Så kan man gå styrket ind i 2008 valget, hvor præsidentembedet er i spil. Her ligger også Republikanernes store udfordring. Andre end dem selv skal have skylden. Bush, hans rådgivere og irakerne er de oplagte kandidater. Af hensyn til sit historiske eftermæle vil præsidenten sørge for, at ’aben’ ikke bliver liggende på hans bord. Det er formentlig denne bestræbelse, som vil præge Irak-politikken fremover.

Imperiets fremtid

Mellem såkaldte eksperter er det en udbredt opfattelse, at valget ikke vil få store følger for USA’s generelle sikkerhedspolitik. Præsidentembedets magt er så stor, at Bush fortsat kan bestemme, hvordan Iran, Nordkorea, Afghanistan, Israel-Palæstina, den såkaldte krig mod terror og indsatsen mod spredning af atomvåben skal håndteres. Det er også emner, hvor modsætningerne i eliten er betydeligt mindre end i forbindelse med Irak.

Der er bestemt ikke udsigt til, at tirsdagens valg vil ligne Midvejsvalget i 1974, hvor Demokraterne vandt 49 pladser og Kongressen blev fyldt op med unge politikere, som havde en noget nær anti-imperialistisk holdning. Skellet i dag gælder, hvordan imperiets interesser skal forvaltes.

Tilhængere af amerikansk dominans og enegang er på tilbagetog, men deres kritikere tror, at et effektivt alternativ ligger i konsultationer med allierede, så man i fællesskab kan møde udfordringerne. Denne holdning var bæredygtig under Den Kolde Krig – og stødte på problemer under Clinton. Vestens foretrukne verdensorden er i dag under voksende pres. Det er langt fra åbenbart, at større vestligt sammenhold kan knægte oprøret.

Hvis man skal knytte håb til valgets udfald, må det tage udgangspunkt i tro på demokratiets kreative værdier. Det karakteristiske ved Bush-æraen er, at den i vidt omfang har lammet de kreative kræfter. Det ses tydeligt i Kongressen, hvor Republikanerne har undergravet traditionelle mekanismer, som ellers har tjent USA godt. Samarbejde på tværs af parti-skellet er stort set ophørt; i stedet kom et indbyrdes fjendskab uden sidestykke i nyere historie.

Høringer genoplives

Traditionelt har høringer, hvortil et bredt spektrum af embedsmænd og eksperter indkaldes, leveret et værdifuldt bidrag til demokratiet. Forskellige synspunkter er blevet afvejet imod hinanden – og man har fået udstillet samt renset ud i regeringsapparatets fejl. Republikanerne har udnyttet deres ledelse af Kongressens udvalg til blokering af denne tradition. Hvis Demokraterne nu får flertal i blot Repræsentanternes Hus kan høringer igen få betydning.

Høringer kan bruges til kulegravning af Bush-regeringens bedrifter. Demokraterne kan stævne embedsmænd, som skal udtale sig under fuldt vidneansvar. Redskabet kan bidrage til, at Bush og hans parti vil blive yderligere sværtet til op til 2008 valget. Men det kan også sætte gang i en frugtbar debat, hvor USA’s rolle i verden og alternativer til aktuel politik kommer i fokus. Hvis politikerne tager føringen, er det sandsynligt, at nyhedsmedier og tænke-tanke vil følge.

Hvis sejren for Demokraterne bliver meget stor, er det muligt, at partiets aktivistiske kerne vil kræve et hårdt opgør med Bush. Forberedelse af en rigsretssag kan komme på tale. Hidtil har ledende Demokraterne dog signaleret, at de vil rette høringernes søgelys mod politik og ikke personer. Hvis de lever op til dette løfte, kan valget få stor udenrigs- og sikkerhedspolitisk betydning – på længere sigt.

Irak har været valgets centrale tema, men det er især et valg, som kan påvirke demokratiets fremtid. USA er fortsat det land i verden, hvor de største tanker kan tænkes, og hvor man har bedst adgang til den størst mulige viden. Det er blot et potentiale, som ikke er blevet udnyttet i en årrække.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.