Trykt i Information 30. november 2006

Afghanistan har brug for Hjemmeværnet

Danmark har enestående muligheder for udvikling af styrker, som kan håndtere genopbygning.

Af JØRGEN DRAGSDAHL 

Vi bringer en efterlysning:

"Modne, våbenkyndige mænd og kvinder med civile færdigheder ønskes til indsættelse i genopbygning af Afghanistan. Fordi opgaven skal løses under livsfarlige forhold er en personlig offervilje på niveau med soldaters et uomgængeligt krav. Desuden skal ansøgere demonstrere evne til samarbejde med regulære militære enheder".

Denne efterlysning er udsendt fra NATO-topmødet i Riga – dog ikke i så klart sprog. Men den fremgår af alliancens behov for genopbygning i Afghanistan samtidigt med, at indsatsen trues af oprørere, narkobander og militser. Efterlysningen er desuden indeholdt i en meget omfattende militærfaglig litteratur, som bl.a. bygger på erfaringerne fra Balkan og Irak-krigen. Den spiller en central rolle i nyvurdering af USA’s væbnede styrker og NATO, som Pentagon har gennemført.

Danmark er i den heldige situation, at vi har titusinder af frivillige med mange af de ønskede kvalifikationer. Socialdemokratiets forsvarsordfører Per Kaalund har nu fået øje på dem. Derfor har han foreslået, at Hjemmeværnet sender folk til Afghanistan. Tilsyneladende kan forsvarsminister Søren Gade godt se, at det er en god idé.

Forsvaret på galt spor

Med dette udspil kan dansk forsvarsdebat være på vej ind i en ny fase, som både bringer os på højde med amerikansk planlægning og traditionelle danske værdier. Forsvarets udvikling kom med den såkaldte Bruun-rapport i efteråret 2003 ind på et andet spor, som fremhævede udsendelse af stærkt bevæbnede kampsoldater på kortvarige missioner. Advarslerne var mange. Den pensionerede general Hillingsøe advarede imod, at vi i strid med danske traditioner nu ville fylde Forsvaret med "Rambo’er", og oberstløjtnant Poul Dahl foreslog, at vi satsede på udvikling af en "Humanitær Brigade". Men forsvarsforliget kørte alligevel videre ud ad det militaristiske spor.

Regeringen var dog ikke helt blind. Man lagde op til en "samtænkning" af den militære og civile indsats. Tanken var, at behovet for genopbygning skulle imødekommes gennem militært samarbejde med civile nødhjælps- og bistandsorganisationer. Dette projekt er stort set blevet en fiasko af den enkle årsag, at militæret hverken i Irak eller det sydlige Afghanistan har skabt så megen sikkerhed, at civile kan og vil indsættes i tilfredsstillende omfang.

Alligevel vil regeringen eksportere sit projekt til NATO. Det initiativ blev nyligt rost af den amerikanske forsvarsekspert Hans Binnendijk under en konference her i landet. Men han pegede også på forslagets store svaghed: Hvad gør man, når civile ikke kan indsættes? Behovet for genopbygning er der alligevel, så derfor, fremhævede Binnendijk, skal NATO håndtere opgaven med sine militære styrker. Desværre har NATO, fortsatte han, ikke taget udfordringen op.

Det var Binnendijk, som med en stor rapport fra National Defense University i efteråret 2003, gjorde udvikling af stabilitets- og genopbygningsopgaver til en central opgave for USA’s væbnede styrker. Han ser i dag med tilfredshed på, hvordan USA har indledt en omstilling af sit beredskab.

I efteråret 2004 fik hans projekt opbakning fra et ekspertpanel, som rådgiver Pentagon. Sidste år udsendte de amerikanske værnschefer et direktiv, som slog fast, at stabilisering og genopbygning har en betydning, som er på niveau med kampopgaver. Det var et meget vigtigt direktiv, fordi den militære kultur dyrker den rent væbnede indsats. I år nåede de væbnede styrker i en rapport, som sammenligner udfordringer med beredskabet, ligeledes frem til, at militæret skal klare stabilisering og genopbygning. Samtidig opfordrede man NATO til at følge USA’s eksempel.

Men herhjemme har Forsvarets holdning været stærkt afvisende. Tonen blev slået an af daværende kommandørkaptajn Torben Ørting Jørgensen, der i en kommentar til rapporten fra National Defense University sagde, at Forsvaret ikke skal være en "væbnet humanitær organisation". Gade har fulgt op med et omkvæd i sine udtalelser, der tager afstand fra, at Danmarks militær skal være en "armeret nødhjælpsbrigade".

Disse udfald udgør naturligvis en bevidst misrepræsentation af de amerikanske forslag. Meningen med dem er, at militæret skal have evne til både kamp og genopbygning, men det skal ske med styrker, som har specialiseret sig. Den amerikanske forsvarsekspert Thomas Barnett har endog foreslået, at militæret deles, så specialisering kan blive fuldkommen.

Hjemmeværnet kan udgøre den organisatoriske ramme for enheder, som håndterer genopbygning under vanskelige forhold. Det er ikke nok, at man plukker frivillige fra dets rækker og lader dem fylde huller. De udsendte skal levere en samlet indsats samt være udrustet med både sproglige og kulturelle færdigheder.

Det regulære militær vil ikke være begejstret. Det ser gerne Hjemmeværnets millioner overført til sig selv. Men den budgetmæssige side kan ordnes, hvis Danmark i overensstemmelse med regeringens sikkerhedspolitiske retorik kommer op på forsvarsbudget, som ligger på 2 procent af bruttonationalproduktet. Vi ligger langt under, men de 2 procent er NATO’s målsætning.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.