Trykt i Hjemmeværnsbladet nr. 6, december 2006

Efter Bush

Midtvejsvalget har banet vej for alternativer til Bush-regeringens politik og USA’s elite går sammen bag ny global strategi.

Af JØRGEN DRAGSDAHL 

Kan begejstring for USA genoprettes?

Spørgsmålet er det mest centrale, hvis man ønsker en verden, der har orden – og ikke kaos. Ingen anden stat kan anføre en indsats mod vor tids udfordringer. Der er ingen internationale organisationer, som kan tage ledelsen. Og ingen stat kan få store dele af verden med sig, hvis dens forslag ikke vækker begejstring.

Set fra en dansk synsvinkel er spørgsmålet særligt nærværende, fordi vi siden afslutningen af Den Kolde Krig i sikkerhedspolitikken er fulgt i USA’s fodspor – i de seneste seks år med lidet tillidsvækkende følger. Genoprettelse af bred opbakning til dansk politik har til forudsætning, at amerikansk politik ikke vækker alvorlig strid. Mindre vigtigt for dansk sikkerhedspolitik er det ikke, at hvis USA skal genoprette sin ledende rolle, skal amerikansk politik undergå store ændringer, og det kan få følger også for indholdet i dansk politik.

Spørgsmålet besvares af mange efter valget i USA mere optimistisk end for få måneder siden med et: måske. Amerikanske vælgere gav mulighed for, at et alternativ til Bush-regeringens politik kan blive formet. Det afgørende nye er ikke, at Demokraterne med flertal i Kongressen kan styre amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Præsidentembedets magt er så stor på dette felt, at de folkevalgte ikke kan tvinge manden i Det Hvide Hus til en kursændring. Men med Demokraternes sejr vil demokratiet få større mulighed for frugtbar overvejelse af alternativer, som især kan præge USA efter præsidentvalget i 2008.

Nytænkning undervejs

Valget startede ikke processen med nytænkning. Den er nu bare blevet mere åbenbar. Siden starten af 90’erne har amerikanske intellektuelle diskuteret USA’s rolle i en ny verdensorden. Men vælgerne har ikke udvist interesse for debatten. Den amerikanske forsker James Lindsay har kaldt holdningen for "apatisk internationalisme" – folk foretrækker, at USA er engageret globalt, men de er egentlig ligeglade med detaljerne. Apatien forsvandt efter terrorangrebet 11. september 2001, men den blev erstattet af en ikke meget mere tænksom opbakning til præsidenten.

Bush valgte et svar på truslen fra terrorister, som tvang en stadigt voksende del af den sikkerhedspolitiske elite ud i opposition. Kritikken er kommet frem i utallige bøger og rapporter. Frygten for, at USA var kommet ind på et galt spor, er til overmåde blevet bekræftet. Valget i november udgør imidlertid det afgørende brud. Vælgerne afviste massivt Bush-regeringens sikkerhedspolitik, så nu kan en debat, som inddrager befolkningen, komme i gang. Desuden har eliten mindre behov for kritik af Bush – slaget er vundet. Man kan derfor mere detaljeret diskutere alternativerne.

Debatten vil, naturligt nok, fokusere på Irak. Hvordan tilbagetrækningen forløber, vil, nok mere end noget andet, optage deltagerne. Verden er så ustabil, at risikoen for andre store begivenheder, som griber ind, ikke kan udelukkes. Reaktionerne på aktuelle begivenheder vil dog næppe afgørende ændre en nu fremherskende tendens i elitens overvejelser. Det gennemgående tema i dem er en grundlæggende udfordring: Hvordan kan USA sammen med ligesindede stater vinde over kræfter, som presser verden ud i kaos? Det er dette spørgsmål, som rejser behovet for, at USA får en ledelse, som globalt vil blive mødt med tillid og kan vække begejstring.

Tillid efterspurgt

Behovet for tillidsvækkende amerikansk politik fremgår klart af opinionsundersøgelser, som viser, at størstedelen af verden afviser USA’s ledende rolle. Mistilliden begrænser demokratiske staters muligheder for nært samarbejde med USA. En rapport, som har set på Europas holdning, konstaterer, at mens 64 procent i 2002 anså amerikansk ledelse for ønskelig, indtager kun 37 procent det standpunkt i dag. Bush har personligt så dårlige tal, kun 18 procent af europæerne støtter ham, at optimister kan hæfte sig ved, at nogle europæere åbenbart skelner mellem USA og landets præsident, så der er mulighed for, at et USA uden Bush vil få større anerkendelse. I samme retning peger, at europæere og amerikanere stort set har sammenfaldende syn på globale trusler – international terror, islamisk fundamentalisme, global opvarmning, Kinas voksende magt osv. Andre analyser har vist, at Demokraterne i USA ligger meget nærmere europæiske synspunkter end Republikanerne gør.

Amerikanerne eget behov for, at deres land vækker begejstring, skyldes ikke kun, at man har brug for allierede. Der er ingen anden nation i verden, som så stærkt ønsker beundring. USA blev grundlagt i det håb, at man kunne blive et lysende eksempel, som andre ville følge. Denne tro har været en stærk drivkraft bag USA’s internationale engagement, idet amerikanerne dog har været indbyrdes uenige, når det gælder metoderne. Skulle man med militær magt fremskynde udlandets accept af den amerikanske samfundsmodel? Eller skulle man mere passivt være et ideal-samfund, som andre gerne ville efterligne?

Filosofisk skel

Svarene på de spørgsmål bunder ofte i forskellige opfattelser af Amerika selv, mener forfatteren Peter Beinart, som har skrevet en meget inspirerende bog om fornyelse af amerikansk udenrigspolitik, "The Good Fight".

Konservative frygter, at amerikanerne selv ikke tror nok på sig selv. Derfor skal folk mindes om, at de repræsenterer det godes kamp mod det onde. Fra udenrigspolitikkens historie drager de den lære, at når USA havde moralske komplekser og holdt lav profil, blev man svækket internationalt. Når man forkastede alle hæmninger, stod man stærkt.

Liberale frygter, at nationen tror så stærkt på sig selv, at den kun ser sine egne dyder. For liberale er den store fare ikke tvivl men selvtilfredshed. Det centrale paradoks i denne tankegang er, at kun når Amerika indser, at nationen ikke altid står for det gode, kan man opnå storhed og indflydelse. Hvis man er opmærksom på sine egne fejl, så kan man også forbedre sig. Når liberale ser på historien, ser de ikke en nation, som periodevis genopdager sine uovertrufne dyder. De ser, skriver Beinart, en nation, som periodevis genopdager sin samvittighed.

Nøglen til indflydelse

Den centrale påstand i Peter Beinarts værk er, at USA’s indflydelse var størst, når amerikanske ledere sammenkædede fornyelse af deres eget samfund med en indsats for reformer internationalt. Selvkritik sørgede altså for, at udlandet blev mere modtageligt for kritik og vejledning. Og hvis amerikanerne gerne vil eksportere deres egne værdier, så bør de især tænke over, hvorfor man i USA selv har skabt et regerings-system, der begrænser "magt".

Nationens grundlæggere vidste, at magt korrumperer, og derfor sørgede de for, at den udøvende magt blev holdt i skak af en lovgivende og en dømmende magt – samt af en fri presse. Det er derfor i bedste overensstemmelse med amerikanske værdier, hvis man internationalt sørger for, at institutioner begrænser USA’s egen magt.

Som bevis for, at dette er nøglen til indflydelse, kan liberale pege på, at USA efter Anden Verdenskrig, hvor man var blevet verdens stærkeste magt, sørgede for, at denne magt blev begrænset og udøvet indirekte via f.eks. FN, NATO og en international retsorden. Desuden viste man sin gode vilje via støtte til genopbygning af krigsskadede nationer og ulandshjælp. Når det gælder militær magt udviste USA også en vis tilbageholdenhed, idet man inddæmmede Sovjetunionen og ikke kastede sig ud i en offensiv, der skulle rulle kommunismen tilbage.

Enighed på tværs

Der er mange tegn på, at denne liberale opfattelse, efter konservativ fiasko under Bush, har fået så stor fremdrift, at selv eksperter, som ikke er liberale, overtager centrale elementer. Et af de mest interessante eksempler er et projekt, som et af USA’s fineste universiteter, Princeton, er vært for.

For tre år siden dannede man et ekspertpanel, der skulle indkalde fremtrædende "tænkere" på tværs af partiskel til nyvurdering af svar på en række trusler. Reagans udenrigsminister George Shultz og Clintons sikkerhedsrådgiver Anthony Lake fik ledelsen. Man nedsatte syv arbejdsgrupper, afholdt ni konferencer og bestilte sytten delrapporter. Adskillige hundrede eksperter blev på denne måde inddraget.

Resultatet er en rapport, som netop er udgivet: "Forging a World of Liberty Under Law". Den udgør et tværpolitisk program, som skal anvise en vej til fornyelse. Dets bærende principper er i vidt omfang hentet fra den liberale opfattelse. Når konservative er gået med til dette fundament, kan årsagen være, at de reagerer på Bush-årenes ekstremistiske udgave af konservatismen. Mange formuleringer i dokumentet er da også i direkte strid med Bush-regeringens holdninger.

Samarbejde med fundamentalister

Målet er et globalt retssamfund med frihed. Det mål er bemærkelsesværdigt af mange årsager. USA har under Bush kritiseret "international lov" ud fra den opfattelse, at amerikanske love og institutioner ikke skal underordnes, hvad man finder på internationalt. Nu vil man styrke den internationale retsorden vel vidende, at USA dermed vil blive pålagt begrænsninger i sin suverænitet og magt. Det er også interessant, at dokumentet påpeger, at demokrati ikke er et mål, hvis det er ensbetydende med, at folk blot deltager i valg. Der er, mener man, behov for frihedsrettigheder og større lighed, så folk får lige muligheder.

Trusselsanalysen bryder udtrykkeligt med flere årtiers opfattelse. Under Anden Verdenskrig, Den Kolde Krig og Krigen Mod Terror har USA set på verden gennem en linse, så alle indtryk blev organiseret med enkle og klare farver. Anti-fascisme og anti-kommunismen er under Bush blevet genanvendt i en kamp mod, hvad præsidenten har kaldt "islamisk fascisme". Men Princeton gruppen konkluderer, at verden står overfor mange forskellige trusler, udfordringer og muligheder. I forbindelse med terror erklærer man direkte, at religionen islam ikke skal blandes ind i analyserne. USA skal endog søge samarbejde med fundamentalister og islamister, som tager afstand fra terror – og det er langt størstedelen.

Nogle af truslerne er velkendte. Man peger på terrorister, spredning af atomvåben og Kinas voksende magt. Men på lige fod diskuteres risikoen for globale epidemier, f.eks. fugleinfluenza. Epidemier kan dræbe mange hundrede millioner mennesker og skabe store modsætninger i det globale samfund. USA’s massive forbrug af olie er endnu en trussel, idet enorme beløb overføres til "autokratiske regimer", bidrager til klima-ændring og nedbrydning af miljøet.

Lommekniv

Strategien, som anbefales, sammenlignes med en lommekniv, fordi den skal gøre brug af forskellige redskaber til forskellige situationer mulig med et øjebliks varsel. Man skal både bruge "hård magt" (magten til at tvinge) og "blød magt" (magten til at overbevise). Indsatsen skal bygge på interesser, som man har til fælles med andre nationer, og ikke på krav om, at de accepterer USA’s prioritering af trusler. Politikken skal fremhæve håb – ikke frygt. Ændring af andre lande skal være en proces, som kommer indefra og ikke påtvinges udefra. Endelig skal strategien tilpasses informations-æraen, så reaktioner kan komme hurtigt og fleksibelt.

Mange af de konkrete forslag er opsigtsvækkende:

• I FN’s sikkerhedsråd, som naturligvis skal udvides, bør veto-magten ophæves i forbindelse med indgreb i andre lande, så et kvalificeret flertal (f.eks. tre-fjerdedele) er nok.
  
  
• Ligesindede demokratier bør oprette en ny verdensorganisation, så de kan handle sammen, hvis FN ikke kan eller vil.
  
  
• Forebyggende magtanvendelse kan være nødvendig mod bl.a. terrorister, men der opstilles en række strenge forudsætninger, som er mere vidtgående end dem, som Bush-regeringen har skitseret.
  
  
• Amerikanerne skal tvinges væk fra umådeholdent forbrug af benzin gennem beskatning, som i løbet af få år vil bringe priserne på niveau med de europæiske – måske endda højere. Pengene skal investeres i alternativ energi.
  

Dokumentet er et debatoplæg – og set med europæiske øjne er det bestemt ikke perfekt. Men selv hvis det blot bliver en inspirationskilde til debat og ny politik, kan det hurtigt få en værdi, som er på højde med nogle af de mest centrale dokumenter bag den verdensorden, som er smuldret i de seneste år.

Dokumentet "Forging A World Of Liberty Under Law" kan hentes via internettet fra www.wws.princeton.edu/ppns/report.html Hjemmesiden indeholder desuden en række arbejdspapirer.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.