Trykt i Information 8. januar 2007

Fogh kan vente nye overraskelser i fange-sag

Bush-regeringens jurister har ihærdigt forsvaret mishandling af fanger i Afghanistan.

Af JØRGEN DRAGSDAHL 

Kongressen vil i de kommende måneder kulegrave bl.a. mishandlingen af fanger under krigene i Afghanistan. Det er sandsynligt, at de seneste dages opdagelse af edsvorne erklæringer, som til den danske regerings overraskelse beskriver hård håndtering af fanger, ikke bliver den sidste nyhed på det felt.

Regeringen har allerede gjort sig sårbar med redegørelsen fra 13. december, som blev skrevet i forbindelse med dokumentarfilmen "Den Hemmelige krig". Diskussionen har siden fokuseret på, hvorvidt regeringen bevidst har misinformeret Folketinget i forbindelse med danske soldaters indsats. Den rygende pistol, som kan fælde regeringen, mangler. Men hvis anklagen er, at selve redegørelsen misinformerer, findes stakkevis af beviser, som hidtil ikke er blevet inddraget.

Redegørelsen leverer en gennemgang af den angiveligt "grundlæggende amerikanske retsopfattelse", som viser, at "amerikanske væbnede styrker er forpligtet af reglerne i den humanitære folkeret under en væbnet konflikt". Man oplyser desuden, at danske myndigheder "har ingen oplysninger, som viser eller antyder, at denne grundlæggende retsopfattelse ikke var gældende i forbindelse med den væbnede konflikt i Afghanistan".

Det er underligt, fordi et meget omfattende materiale, som peger på, at USA ikke selv så samme forpligtelse, har været tilgængeligt siden maj-juni 2004. Materialet består af juridiske vurderinger og direktiver fra regeringen. Samlet har det været tilgængeligt siden juli 2004 via Internettet, fra forskningsinstituttet The National Security Archive. Intet i den danske redegørelse antyder, at man er bekendt med disse dokumenter, og deres indhold har da også vidtrækkende betydning for sandhedsværdien af de danske argumenter.

Frikendt på forhånd

Når jurister argumenterer, vejer de ofte anvendte ord på en guldvægt. Det er således bemærkelsesværdigt, at den danske redegørelse ikke nærmere definerer, hvad man mener med "grundlæggende". Men det er ubestrideligt, at Bush-regeringens jurister meget indgående argumenter, at præsidenten helt grundlæggende ikke er bundet af amerikanske love og reglerne i humanitær folkeret. Det sker i redegørelser fra justitsministeriets lovkontor, fra den daværende justitsminister, fra præsidentens personlige juridiske rådgiver og fra jurister i Pentagon.

Især præsidentens egen jurist, nuværende justitsminister Alberto Gonzales, er meget optaget af, at den beskyttelse, som Geneve-konventionerne giver fanger, bør ophæves. Det sker med henvisning til, at præsidenten selv og amerikanske embedsmænd samt soldater ellers risikerer anklage for krigsforbrydelser. Man stræber kort sagt i forbindelse med håndtering af fanger efter et juridisk grundlag, som på forhånd kan frikende ansvarlige.

Når det gælder et direktiv fra præsident Bush, dateret 7. februar 2002, vejer de danske jurister ikke anvendte ord på en guldvægt. De tager tværtimod alt for pålydende ud fra deres egen opfattelse af ordene.

Bush giver ordre til, at fanger skal behandles "humant" og i overensstemmelse med "principperne" i Geneve-konventionerne. Men den danske redegørelse beskæftiger sig ikke med, hvad Bush-regeringen konkret lægger i de anvendte ord.

Det fremgår til gengæld af Bush-regeringens egne overvejelser. Man diskuterer eksempelvis meget indgående, hvad "tortur" er og når frem til en juridisk forståelse, som ligger milevidt fra den praksis, som er lagt internationalt. Præsidentens direktiv blokerer da heller ikke for den retfærdiggørelse af mishandling, der leveres af vicejustitsminister Jay F. Bybee flere måneder efter i en skrivelse til Gonzales den 1. august 2002. Denne skrivelse optages i vidt omfang ordret og udbygges i en 95 sider lang rapport fra en gruppe i Pentagon, som anviser, hvordan fanger kan forhøres med hårdhændede metoder. Rapporten er dateret 6. marts 2003.

Man er i Pentagon opmærksom på, at USA’s opfattelse af grænsen mellem det tilladte og det forbudte kan afvige fra, hvad andre lande mener. Rapporten advarer direkte om, at denne forskel kan begrænse ansvarlige amerikaneres bevægelsesfrihed, fordi de kan blive arresteret og dømt i udlandet.

Hvorvidt fanger er blevet udsat for tortur og anden mishandling er hævet over enhver tvivl. Den første grundige beskrivelse blev bragt i avisen Washington Post den 26. december 2002. I artiklen forsvarede adskillige kilder i Bush-regeringen, trods den officielle afstandtagen fra tortur, brug af "kno-jerns" metoder i Afghanistan, og øjenvidner gav detaljer. Siden har nyhedsmedier og humanitære organisationer leveret en støt strøm af afsløringer og peget på toplederes ansvar.

Trods mange hundrede rapporter med beskrivelse af mishandling, som amerikanske myndigheder har indsamlet, er kun ganske få blevet til "sager" i retsvæsenet. Desuden er en del dokumenter, som måske kan bevise toplederes direkte ansvar, endnu ikke blevet offentliggjort. Demokraterne i Kongressen kan nu stævne vidner og kræve dokumenter udleveret – så hullerne vil formentlig blive yderligere belyst.

Det er muligt, at den danske regering ikke var opmærksom på Bush-regeringens juridiske overvejelser, da de blev indledt i 2001-02 – trods samtidig omtale i amerikanske aviser. Men fravær af rettidig omhu dengang kan vanskeligt forklare, at man fem år efter stadig vender det blinde øje til.

De omtalte dokumenter er samlet på http://www.gwu.edu/~nsarchiv/NSAEBB/NSAEBB127/index.htm

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.