Trykt i Information 31. oktober 2007 

Forsvaret skjuler forberedelsen af indsats i Sudan

Fordi danske soldater er overbebyrdede, kan indsatsen blive strået, som knækker kamelens ryg, advarer forskningsleder

Af JØRGEN DRAGSDAHL

I sidste uge fik danske soldater oplyst, at de skal gøre sig klar til indsættelse i Sudan, hvor man sammen med en stor FN-styrke skal lægge en dæmper på borgerkrigen i Darfur-området.

Men det vil Forsvarets ledelse ikke oplyse officielt. Umiddelbart virker hemmelighedskræmmeriet, som ville man undgå debat under valgkampen. Men årsagerne stikker dybere og sætter endnu et stort spørgsmålstegn ved den åbenhed og troværdighed, som er de militære informationstjenesternes erklærede motto.

Fra adskillige militære kilder, som har krav på anonymitet, erfarer Information, at de såkaldte spejdere på Bornholm har fået et valg. Forsvaret skal, oplyser de, bruge lidt over 120 mand, hvoraf halvdelen skal udsendes i henholdsvis januar og maj. Soldaterne skal vælge, hvornår de vil af sted, så man kan opstille i alt fire delinger, der i de kommende måneder skal øve sig, så de kan samarbejde.

Det er altså adskillige hundrede danskere, som, når man tager familierne med i regnestykket, er blevet informeret. Men det vil hverken Forsvarskommandoen, Hærens Operative Kommando eller Forsvarsministeriet bekræfte.

I Forsvarskommandoen tager orlogskaptajn Nils Ole Markussen meget venligt imod en forespørgsel. Kan han bekræfte, hvad soldaterne oplyser? Ikke umiddelbart, men han vil straks kontakte Forsvarsministeriet. Kort efter kan han videregive et officielt standpunkt.

Officiel tavshed

Forsvaret vil ikke af- eller bekræfte noget. Orlogskaptajnen oplyser, at der endnu ikke er taget en beslutning fra politisk hold angående udsendelse – det skal Folketinget formelt gøre. Det er dog Forsvarskommandoens opfattelse, at der "sikkert" vil komme en dansk indsats. Men der "foregår ingen konkret militære planlægning", siger han.

Sidstnævnte citat protesterer Informations medarbejder over. Hvis man bringer citatet i en helt objektiv nyhedshistorie, står læseren i et svært valg: Enten lyver Informations anonyme kilder, eller også lyver Forsvarskommandoen.

Eneste alternativ er, at avisen også bringer en detaljeret redegørelse for, hvad talsmanden helt konkret lægger i ordene. Men det kan han ikke hjælpe med.

Værre går det i den videre jagt på lidt officiel oplysning. I Hærens Operative Kommando går en presseofficer helt i baglås, da han hører, hvad Informations ærinde er. En centralt placeret embedsmand i Forsvarsministeriet er heller ikke hjælpsom. Han erklærer straks, at han sidder midt i et møde, ikke har tid resten af dagen og i den kommende uge er i udlandet.

Affæren er bemærkelsesværdig, fordi "afsløringen" er banal. Stort set samtlige partier har på et møde i Udenrigspolitisk Nævn den 11. september bifaldet en omfattende ønskeseddel, som udenrigsministeren fremlagde. Foruden eskorte og sikringsstyrker vil han gerne sende bl.a. et kompagnihovedkvarter, et transportfly og forsyningsskibe. Så det burde ikke være hverken kontroversielt eller hemmeligt, at Forsvaret gør sig klar.

Illusionsmageri

Men Forsvarets problem er, at den formelle politiske beslutning ikke er taget. Med tavshed vil man opretholde en illusion om total demokratisk og civil kontrol: Intet, absolut intet, gøres uden politisk godkendelse.

Reelt får man undergravet en anden illusion: Forsvaret dyrker åbenhed og troværdighed. Det er skadeligt for de militære informationstjenester. Som journalist får man nemt det indtryk, at alt, hvad Forsvaret ikke af egen drift allerede har oplyst, anses for hemmeligt. Når man alligevel stiller spørgsmål, er det en noget nær fjendtlig handling.

Presseofficerernes selvopfattelse er, at de står for åbenhed og troværdighed, så når nysgerrige journalister insisterer, forkastes denne selvopfattelse. En ganske farlig dynamik med opbygning af indbyrdes "fjendebilleder" får næring. Pressen vil måske sprede forkerte oplysninger, fordi dementier ikke er troværdige. Og Forsvaret får også undergravet respekten for, at "ægte" hemmeligheder skal beskyttes.

Forsvaret er utilfreds med, at danske soldaters positive indsats i Irak og Afghanistan ikke får tilstrækkelig omtale. Derfor vil informationstjenesten i voksende omfang selv stå for nyhedsformidling. Men hvis man ikke kan stole på den i en så banal og uskyldig sammenhæng, som i det konkrete tilfælde, hvordan kan man så tro på den i mere alvorlige sager?

Demokratiet er den store taber. "For en gangs skyld falder beslutningen om en militære mission og et valg sammen", siger Mikkel Vedby Rasmussen, chef ved Dansk Institut for Militære Studier. "Derfor giver valgkampen chance for at få en egentlig debat om mål og midler i dansk forsvarspolitik".

Det er denne debat, som hemmelighedskræmmeriet kan blokere. Mikkel Vedby Rasmussen påpeger, at Forsvaret knapt har ressourcerne til den kommende indsats. Den kan, siger han, "meget vel blive strået, som knækker kamelens ryg".

Den advarsel står klarere, når man ved, at soldaterne hentes fra 1. eskadron, som kæmpede ved Musa Qala (Afghanistan) i efteråret 2006. Nu skal de altså af sted igen. Og de er blevet varslet, at en ny udsendelse til Afghanistan følger i 2009.

Og, tilføjer Vedby Rasmussen, man kan jo også diskutere, hvorvidt FN-mission "rent faktisk vil udrette noget".

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.