Trykt i Information 1. april 2009

 

 

Total atomafrustning er på dagsordenen for topmøde

 

Frygt for terrorister er den nye drivkraft bag forhandlinger mellem USA og Rusland

 

Af  JØRGEN DRAGSDAHL

 

Atomvåbens totale afskaffelse er den amerikanske målsætning, når præsident Obama onsdag under et møde med Ruslands præsident Medvedev genoptager forhandlinger, der skal nedskære og kontrollere de to store atommagters arsenaler.

Alle amerikanske præsidenter har siden Trumans dage haft en lignende erklæret målsætning – Bush Den Yngre er muligvis undtagelsen. Men Obama lægger op til et dramatisk brud med den atompolitik, som har holdt afrustning på betydelig afstand, og der er i dag tungtvejende behov, som taler for en indsats, som gør målsætningen troværdig.

Ruslands og USAs atompolitik har stort set ikke ændret sig siden Den Kolde Krig. I nogle henseender er atomvåbens rolle endog blevet udvidet. Tilsammen har de gamle supermagter omkring 24.500 atombomber. Over halvdelen afventer på lagre ophugning, men adskillige tusinde er klar til brug med øjebliks varsel. Begge lande gennemfører konstant modernisering af våbnene, så de bliver mere brugbare til andet end ragnarok.

Mødet i London står med et akut problem. Til december udløber START I traktaten, som indeholder kontrolforanstaltningerne, der sikrer, at parterne har en stabiliserende indsigt i hinandens arsenaler. I 2002 underskrev præsidenterne Bush og Putin SORT-traktaten, som inden 2012 skulle nedskære de kampklare bombers antal til mellem 1700-2200, men denne aftale bygger på reglerne i den tidligere traktat. Desuden er SORT lige fra starten blevet udsat for en del kritik. Som minimum skal kontrolforanstaltningerne i START I reddes, men begge parter ser behov for, at nye aftaler bliver mere omfattende.

Politisk pres

Opgaven med fornyelse af START I er mere kompliceret, end man kan ane ved første øjekast og hvis man eksempelvis vil nedskære antallet af bomber, så hvert land "kun" har 1.000, vil følgerne for arsenalets sammensætning være vidtrækkende. Uden et indiskutabelt politisk direktiv fra toppen vil såkaldte eksperter sammen med det militær-industrielle kompleks kunne forlænge processen ud i det uendelige. Det har de gjort før.

Men i modsætning til tidligere er russiske og amerikanske ledere i dag udsat for et meget kraftigt pres. Det kommer især fra ældre amerikanske statsmænd og fra bred erkendelse af, at Bush-årenes indsats mod spredning af atomvåben har været en fiasko.

Der er udbredt frygt i ekspertkredse for, at vi er på vej ind i en ny atomalder, hvor flere stater har atomvåben. Der er udsigt til, at energikrisen vil give atomkraft en renæssance, så der også kommer flere anlæg, der er under utilstrækkelig bevogtning. Som den kommende amerikanske NATO-ambassadør Ivo Daalder har opsummeret det i en nylig artikel bragt af tidsskriftet Foreign Affairs, vil det "gøre arbejdet for terrorister, som stræber efter bomber, lettere og øge risikoen for, at atomvåben bliver brugt".

Med helt samme argumentation indledte nogle af Den Kolde Krigs veteraner for et par år siden en kampagne, der skal føre til "en verden fri for atomvåben". Det skete med to artikler i avisen Wall Street Journal af Nixons sikkerhedsrådgiver og udenrigsminister Henry Kissinger, Reagans udenrigsminister George Shultz, Clintons forsvarsminister William Perry og den fhv. senator Sam Nunn. De erklærede doktrinen om afskrækkelse "forældet" og advarede imod en ny atomæra, som vil blive mere skrøbelig, psykologisk forvirrende og økonomisk mere kostbar end Den Kolde Krig. Kampagnen har senest medført, at de fire i marts besøgte Moskva, hvor de bl.a. havde samtaler med præsident Medvedev.

Siden december har de fire haft opbakning fra endnu et initiativ, der kendes under betegnelsen "Global Zero". Det samler omkring hundrede ledere fra hele verden – bl.a. USA's tidligere præsident Jimmy Carter og Norges fhv. statsminister Gro Harlem Brundtland. Set fra en dansk synsvinkel er det vel bemærkelsesværdigt, at ingen kendte danske ledere er med. Den britiske udenrigsminister David Miliband erklærede, at Storbritannien er enig med gruppens mål, og kort efter udsendte den britiske regering en rapport, som rimeligt detaljeret beskriver, hvordan total atomafrustning kan gennemføres.

Optimistisk opvarmning

Optimisme fra både amerikansk og russisk side har varmet op til mødet i London. Men, som den russiske udenrigsminister har sagt, så "ligger djævlen gemt i detaljerne".

Nogle eksperter mener, at Rusland vil være mindre interesseret end USA i total atomnedrustning. Det er muligt, at den forhenværende supermagt i sin stærkt svækkede tilstand ser et større behov for atomafskrækkelse, end USA gør. Men frugtbare forhandlinger med USA kan også give Moskva noget af den storpolitiske status tilbage, og hvis man fokuserer på atomvåben, er det ikke utænkeligt, at russiske interesser på andre felter vil blive imødekommet – f.eks. i forbindelse med missilforsvar og forholdet til NATO. Obama-regeringen skal selv have afklaret, hvorvidt man vil gå langsomt frem skridt for skridt eller mere målrettet vil styre efter dramatiske resultater.

Uofficielle forhandlinger har måske banet vejen for hurtige resultater. Den sandsynlige amerikanske chefforhandler er Rose Goettemoeller, som fra januar 2006 til december sidste år har været direktør for Moskva-kontoret i Carnegie Endowment for International Peace – en yderst produktiv amerikansk finansieret tænketank. Fra denne post har hun sammen med russiske eksperter skrevet artikler og rapporter, som detaljeret diskuterer, hvordan man kan nå frem til nye aftaler.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.