Trykt i Information 8. april 2009

 

 

Total atomafrustning nødvendigt mål for USA's nye strategi

 

Obama vil med en engageret opinion genrejse USA’s ledende rolle i indsatsen mod spredning af atomvåben

 

Af  JØRGEN DRAGSDAHL

 

Kan "verdensopinionen" engageres i mere end 1-2 kriser samtidigt? Reaktionerne på Obamas tale i Prag, hvor han fremlagde et nedrustningsprogram, tyder på, at svaret er nej, og det er ganske ildevarslende for hans projekt.

Begejstringen er stor mellem eksperter, som fokuserer på spredning af atomvåben og behovet for atomnedrustning. Præsidentens politik blev hyldet på en stor konference i Washington, hvor eksperter fra hele verden er samlet. Lederen af Arms Control Association, den amerikanske forening af eksperter i rustningskontrol, Daryl Kimball, erklærer, at talen repræsenterer "en fundamental og vigtig ændring i USA’s opfattelse af atomvåben". Total atomafrustning er nu, påpeger han, USA’s "strategiske mål".

Men mange nyhedsmedier havde ikke øje for det epokegørende. Adskillige kommentatorer reagerede med dyb skepsis, fordi en verden fri for atomvåben angiveligt er et fjernt og utopisk mål. I vid udstrækning afspejler disse reaktioner et lavt informationsniveau. I snart et par årtier har atomvåben været noget, som kun blev diskuteret af en lille elite; Den Kolde Krigs informerede opinion er væk.

Det er ildevarslende, fordi Obama har brug for massiv politisk opbakning. Han drog i Prag med henvisning til Fløjsrevolutionen en direkte parallel til den rolle, som "almindelige mennesker", "unge" og "små nationer" spillede, da Den Kolde Krig blev stoppet.

Troværdighed

Obama er en præsident, som igen og igen appellerer til menneskers håb. Det har i nogle kredse medført en noget kynisk reaktion, som måske undergraver hans troværdighed. Men når det gælder total atomafrustning lufter han ikke flotte løfter og ønsketænkning. Som Kimball fremhæver, har han beskrevet et nødvendigt mål for USA’s nationale sikkerhedsstrategi. Meget kølige overvejelser og realpolitik ligger bag. Obama vil genoprette USA’s troværdighed i indsatsen mod spredning af atomvåben. Troværdigheden – og dermed USA’s ledende rolle – er gået tabt under Bush, og det udgør, mener eksperterne bag Obama, en alvorlig trussel imod USA’s nationale sikkerhed.

Præsidenten skal hele tiden tage beslutninger med meget konkret indhold, som vil afsløre ham, hvis den strategiske målsætning kun er propaganda. Vi kan formentlig se frem til en indsats, hvor hvert eneste skridt tages med øjnene rettet mod målet. Til grund for denne antagelse kan lægges, at mens Bush var ved magten, har det amerikanske ekspertmiljø arbejdet med alternativer til hans politik. Under Obamas forgænger blev atompolitik håndteret af en lille klike med mere ideologisk engagement end ekspertise og erfaring. Fordi store dele af den sikkerhedspolitiske elite var udelukket fra indflydelse, er processen med udarbejdelse af alternativer ikke foregået i en menighed af idealistiske nedrustnings-entusiaster. Man har beskæftiget sig indgående med de stærkeste modargumenter, som kan rejses i forbindelse med atomafrustning, og resultaterne kan læses i talrige rapporter. Obama beskrev i sin tale da også en række initiativer, som er let genkendelige fra forslag, som dette miljø har udarbejdet.

Truslen

Centralt i trusselsanalysen, som Obama præsenterede, står, at traktaten fra 1968 mod spredning nærmer sig sammenbrud. Traktaten bygger på en handel. Atommagterne lovede, at de ville afskaffe deres våben. Til gengæld skulle resten af deltagerne ikke selv anskaffe atomvåben. I tilgift fik de rettigheder i forbindelse med udvikling af atomkraft til fredelige formål.

Da traktaten blev forlænget "til evig tid" i 1995 blev den gamle handel frisket op. Utilfredsheden med atommagternes ekstremt langsomme nedrustning var stor, men ikke-atommagterne fik nye løfter. Under en ny konference i 2000 blev løfterne gjort konkrete i et program med 13 skridt, som skulle bringe total atomafrustning inden for række vidde. Men Bush skrottede programmet, og en ny konference i 2005 kunne ikke nå til enighed, fordi USA afviste, at pligten til total atomafrustning blev nævnt.

Under Bush har USA taget initiativer vendt imod spredning, men de har ikke fået den nødvendige opbakning fra mange lande, som ikke selv har atomvåben. Mellem årsagerne er, at USA, set med deres øjne, ville indskrænke den traktatsikrede ret til udvikling af atomkraft. Samtidig var den faktiske nedskæring af USA’s og Ruslands arsenaler i perioden utilfredsstillende, fordi atomvåben tilsyneladende fik en større rolle i magtpolitikken. Mange lande føler, at de, endog flere gange, har købt" noget, som de aldrig har fået.

I praksis har det bl.a. betydet, at Iran og Nordkorea ikke er blevet mødt med en massiv, fælles front, når de handlede i strid med traktatens bestemmelser. Værre endnu – adskillige lande overvejer formentlig anskaffelse af atomvåben med den begrundelse, at de udgør den uundværlige hårde valuta i storpolitikkens spil.

Amerikanerne håber, at de med den nye strategiske målsætning og initiativer, som er hentet fra 13 skridts-programmet, kan få især ikke-atommagterne med til en indsats, som kan styrke indsatsen mod spredning og lægge pres på andre atommagter, så de sammen med USA tager nedrustning alvorligt. Man håber også, at en ny ikke-spredningskonference i 2010 kan nå til frugtbare resultater. Det er et ambitiøst program, som skal overvinde store hindringer. Derfor har Obama brug for en engageret opinion.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.