Sendt af Danmarks Radio, Orientering 17. april 2009

 

USA’s troværdighed på spil i atomsag

 

 

 

 

Indledning: Præsident Obama har gjort total atomafrustning til USA’s strategiske mål. Men han har også sagt, at målet måske ikke bliver opnået i hans levetid. Så det bliver afgørende for USAs troværdighed, at de første konkrete skridt på den lange vej klart fører mod det erklærede mål. Amerikanske eksperter har længe fremhævet, at USA kun behøver nogle få hundrede atomvåben. I dag indgår adskillige tusinde bomber i arsenalet. Men hvis arsenalet skal nedskæres så kraftigt, er det nødvendigt, at atomvåbens politiske og militære opgaver først begrænses. Jørgen Dragsdahl rapporterer fra den amerikanske debat:

 

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 

 

Centralt i den nye atomdebat står et spørgsmål: Hvad er nok? Eller formuleret lidt mere præcist: Hvor stor skal straffen være for brug af atomvåben imod amerikanske interesser?

Forskere fra to amerikanske institutter, som længe har kritiseret atomvåbens rolle i storpolitikken, har netop udsendt en rapport, hvor de uhyre detaljeret analyserer et muligt svar på spørgsmålet. Mellem forfatterne er danskeren Hans Møller Kristensen, som efter et par årtiers ophold i USA er mellem de mest fremtrædende forskere, der kulegraver USA’s atompolitik. De påpeger, at USA med kun tolv atombomber kan udslette tolv af Ruslands vigtigste kraftværker og industrianlæg. Antallet af døde og kvæstede vil ligge på mellem cirka 70.000 og 2 millioner alt efter de anvendte bombers størrelse. Forskerne fremhæver, at det er de nuværende retningslinjer for udvælgelse af mål, som stammer fra Den Kolde Krig, der har skabt et militært behov for bomber i tusindvis. Arsenalet er i dag især rettet mod mulige fjenders militære anlæg, men forskerne håber, at hvis man i stedet truer et industrisamfunds knudepunkter – f.eks. energi- og transportsektoren – vil dets ledere aldrig risikere et angreb med atomvåben mod USA.

Rapporten lægger op til, at den eneste opgave for USA’s atomarsenal skal være gengældelse af et angreb med atomvåben – i dag har de en masse andre både politiske og militære opgaver, som f.eks. omfatter brug imod lande, der ikke selv har atomvåben. Rapporten giver altså et indblik i de ændringer af atomarsenalet, som er blevet aktuelle, fordi præsident Obama har sagt, at USA vil tage konkrete initiativer, så verden bliver fri for atomvåben. Under sit nylige besøg i Prag beskrev han i en stor tale nogle af initiativerne, og mellem dem var, at USA vil begrænse atomvåbens rolle i sin nationale sikkerhedsstrategi og vil bede andre følge det amerikanske eksempel.

Amerikanske eksperter har længe diskuteret, hvordan atomvåbens rolle kan begrænses. Det var endog en erklæret målsætning, da George Bush, Den Yngre, var præsident, men det er en meget udbredt opfattelse, at atomvåben alligevel har fået en større rolle. Kritikere i det amerikanske ekspertmiljø har brugt de seneste otte år til udvikling af forslag, som, mener de, reelt vil begrænse atomvåbens rolle og gøre dem så uinteressante, at de kan afskaffes. Mellem forslagene er netop, at atomvåben kun skal bruges til gengældelse af et angreb med atomvåben. Det er også blevet foreslået, at atomarsenalet ikke længere konstant skal være i højt alarmberedskab, og at USA skal trække sine taktiske atomvåben ud af Europa.

Flere af kritikerne har nu fået vigtige poster i Obamas regeringsapparat, og talen i Prag viste, at han i betydeligt omfang følger deres råd. Men netop hans henvisning til begrænsning af atomvåbens rolle var ikke særligt konkret. Dagen efter Obamas tale deltog den nye viceudenrigsminister James Steinberg i en konference for eksperter i rustningskontrol, og han blev da spurgt, hvad man konkret skal lægge i Obamas løfte på dette punkt. Svaret var interessant. Han henviste til, at regeringen skal gennemføre en meget omfattende vurdering af atomarsenalet - dets opgaver, sammensætning og fremtid. Derfor ville Steinberg ikke på forhånd fremlægge detaljer i regeringens overvejelser. Men han imødekom de tidligere kritikere, da han fremhævede, at præsidentens tale udgør et direktiv for nyvurderingen, så den baner vej for total atomafrustning. Det er ikke nok, at man nedskærer antallet af bomber, sagde Steinberg. Det er arsenalets opgaver, som skal nedskæres.

Nyvurderingen, som man har indledt, er en meget omfattende proces, der inddrager ledende embedsmænd og officerer. Siden Den Kolde Krigs afslutning er det tredje gang, at USA forsøger en nyvurdering. Under præsident Clinton lykkedes det ikke – de politisk udnævnte embedsmænd, som ville gøre op med atomarven fra den Kolde Krig, led nederlag efter pres fra militæret og konservative politikere. Clinton selv engagerede sig ikke nævneværdigt i processen. Under Bush var den grundlæggende vision, at atomvåben stadig var meget brugbare, så den såkaldte nyvurdering medførte, at arsenalet fik flere opgaver.

Det er på baggrund af disse erfaringer, at kritikere har fremhævet, at Obama skulle give denne proces med nyvurdering et klart direktiv, og det har den altså nu fået. Dertil kommer, at vurderingen skal ske under forhold, hvor både trusselsanalyserne og det politiske klima er blevet ændret.

Det mest nye er en bred, tværpolitisk enighed om, at Bush-regeringens atompolitik udgør en unødvendigt stor byrde for USA’s indsats imod spredning af atomvåben. Enigheden bygger på to antagelser. For det første, at retningslinjerne for atomarsenalet bygger på forældede antagelser fra Den Kolde Krigs tid. Ingen atommagter har i dag ambitioner, som kan berettige, at man med våben i tusindvis helt skal kunne udslette fjender, og konventionelle våben kan i dag løse mange af de opgaver, som atomvåben dengang fik og stadig har. For det andet antager man, at USA ikke kan få stor opbakning til indsatsen mod spredning af atomvåben – f.eks. effektiv international kontrol med atomkraft – hvis stater, som ikke selv har atomvåben, tror, at USA og de andre atommagter ud i al fremtid vil bevare deres egne atomvåben.

Trods denne enighed er der udsigt til en hård debat. Det er ikke klart, at Rusland vil følge USA’s eksempel, og det er uvist, hvor langt USA vil gå på egen hånd. Det er også muligt, at f.eks. nogle europæiske lande kun tør stole på en amerikansk atomparaply, som symbolsk er repræsenteret med atomvåben i selve Europa. Det eneste sikre er, at Obama gør krav på førertrøjen i et nedrustningskapløb, der kan ruske grundigt op i vanetænkning på dette felt.

Afmelding: Den omtalte rapport hedder "From Counterforce to Minimal Deterrence". Den kan hentes via Internettet fra www.fas.org

Manuskriptet kan afvige fra det, som blev sendt af DR.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.