Trykt af Information 23. april 2009

 

 

NATOs magiske atomvåben under nyt pres

 

Tyske politikere ønsker amerikanske atomvåben fjernet

 

Af  JØRGEN DRAGSDAHL

 

Kort efter præsident Obama gjorde total atomafrustning til et strategisk mål for USA, blev han fulgt op af den tyske udenrigsminister Steinmeier, som erklærede, at amerikanske atombomber bør fjernes fra Tyskland.

Herhjemme erklærede tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, at Steinmeier havde "misbrugt" Obamas tale. Med henvisning til, at den socialdemokratiske udenrigsminister også er kandidat til kanslerposten, kaldte Ellemann udspillet "ren populisme", som endog kan "vanskeliggøre" Obamas vision. Han uddybede ikke denne påstand.

Steinmeiers ønske har dybt rodfæste i tysk politik. I januar foreslog fire ældre tyske statsmænd – bl.a. tidligere forbundskansler Helmut Schmidt og Ellemanns engang nære partner tidligere udenrigsminister Hans-Dietrich Genscher – også, at alle amerikanske atombomber bør trækkes ud af Tyskland.

Men dertil kommer, at det tyske mål næppe er i strid med USA’s nye mål. Kernen i Obamas strategi er, at atomvåbens værdi skal devalueres. Han vil mobilisere verdensopinionen og de stater, som ikke selv har atomvåben, til en mere ihærdig indsats mod spredning af atomvåben. En af metoderne er signaler, som skal vise, at USA virkelig vil arbejde for total atomnedrustning.

Klart signal

Fjernelse af amerikanske atomvåben fra Europa vil være et meget klart signal i denne strategi. Det vil også støde på modstand fra nogle europæiske stater, men netop argumenterne bag denne modstand gør signalværdien høj.

Efter kraftige nedskæringer er antallet af amerikanske bomber i Europa formentlig nede på cirka 300. De ligger i depoter på syv baser i bl.a. Tyskland, Italien, Belgien og Tyrkiet. Bomberne kan under krig anvendes af fly fra disse lande, så de er en del af NATO’s planlægning.

Den militære værdi af bomberne er tvivlsom. Historisk set skulle USA’s taktiske atomvåben afbalancere Warszawa-pagtens konventionelle styrker. Da denne opgave blev meningsløs fandt man en ny opgave i brug mod stater, som har kemiske eller bakteriologiske våben. Argumenterne for, at arsenalet skal opretholdes, er i dag udpræget politiske.

I alliancens strategiske koncept fra 1999 er begrundelsen for atomvåben ambitiøs. De skal "beskytte freden og forhindre krig eller enhver form for tvang", og det sker ved, at de gør "risici i forbindelse med aggression mod alliancen uberegnelig og uacceptabel". Som forskeren Ian Anthony har påpeget i en nylig rapport fra fredsforskningsinstituttet SIPRI, er det et sprogbrug, som antyder, at NATO ud i al fremtid har brug for atomvåben.

Og netop disse formuleringer kan være et stort problem, hvis man, som USA nu forsøger, vil sige til resten af verden, at atomvåben er unødvendige. Indsatsen mod spredning er bl.a. i krise, fordi nogle stater tænker: Hvis atomvåben er gode for NATO, så vil det også være godt for os, hvis vi har nogle.

Rest fra fortiden

For NATO er bomberne især en rest fra Den Kolde Krig, som har overlevet, fordi et opgør med dem var for krævende. Det amerikanske militær har længe ønsket bomberne hjem. Men for nogle europæere symboliserer de magisk USA’s forsvarsgaranti. NATO-lande mener, at de gennem alliancens atomplanlægningsgruppe har indflydelse på USA. Og så er der endelig i de baltiske lande og Østeuropa frygt for Rusland, som har nogle tusinde taktiske atomvåben.

NATO har indledt en revision af sit strategiske koncept, og i den forbindelse kan holdningen til atomvåben blive ændret. Man skal opveje fordele og ulemper ved en anden politik. Signaler, som er i harmoni med USA’s nye strategi, kan sendes, hvis man f.eks. fremhæver, at NATO aldrig vil bruge atomvåben først. Det mest markante signal op til konferencen i 2010 mellem deltagerne i traktaten mod spredning af atomvåben vil være, hvis bomberne trækkes ud. Nogle europæere vil se behov for kompensation, så USA’s forsvarsgarantier stadig er troværdige. Hvis man når frem til en løsning, kan det være en model, som mindsker interessen for atomvåben i andre dele af verden.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.