Sendt af Danmark Radio, Orientering 6. maj 2009

 

Optimisme før atomforhandling

 

 

 

 

Indledning: Det internationale samfund er stærkt optaget af den økonomiske krise, men midt i denne og andre kriser bør man ikke glemme, at atomvåben udgør en trussel, som kan medføre verdens undergang. Med denne advarsel har FNs generalsekretær Ban Ki-moon i denne uge åbnet et møde mellem deltagerne i traktaten mod spredning af atomvåben. Han tilføjede, at atomnedrustning alt for længe er stagneret i en kold-krigs mentalitet. Der er imidlertid udsigt til, at denne mentalitet vil spille en mere underordnet rolle i de nedrustningsforhandlinger, som USA og Rusland nu har indledt for alvor. Begge parter har i de seneste dage givet udtryk for optimisme.

 

Af JØRGEN DRAGSDAHL

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 

 

Når USA’s og Ruslands udenrigsministre torsdag mødes i Washington, er det sandsynligt, at udviklingen i Georgien vil medføre gensidig kritik. Men uenighed på dette og andre punkter vil næppe overskygge, at de to gamle atommagter nu for alvor og med betydelig optimisme har indledt forhandling af atomnedrustning – et emne, som udgør en vital interesse for dem begge.

I starten af april aftalte præsidenterne Obama og Medvedev de overordnede retningslinjer. Siden har forhandlerne haft et kort møde, som har leveret input til ministrenes møde. Den 18. maj begynder en regulær forhandlingsrunde i Moskva, og intensive forhandlinger vil optage en del af juni. Målet er, at i det mindste en skitse til en aftale skal være klar, når præsidenterne mødes i begyndelsen af juli.

Det er længe siden, at forhandlerne er gået til bordet med så stor fælles optimisme. Den amerikanske chefforhandler Rose Gottemoeller har netop signaleret, at USA vil imødekomme en række russiske ønsker, og den russiske talsmand i denne sag, viceudenrigsminister Sergei Ryabkov, har sagt, at han er temmelig sikker på, at Obama-regeringen mere end Bush-regeringen vil se med velvilje på russiske behov.

Gottemoellers modpart er en afdelingschef fra det russiske udenrigsministerium Anatolij Antonov, men det er så åbenbart Ryabkov, som har det overordnede opsyn. Ryabkov er i øvrigt kendt i Danmark, hvor han i sin ungdom midt i firserne var stationeret og var en slags elev hos ambassadøren, Lev Mendelevitjs - en af de helt store personligheder i sovjetisk diplomati. Mendelelevitjs var en af strategerne bag nytænkningen i sovjetisk sikkerhedspolitik, som åbnede for Den Kolde krigs afslutning. Rose Gottemoeller har i mange år arbejdet med atomnedrustning for forskningsinstituttet Carnegie Endowment for International Peace, og var indtil sidste år chef for Carnegies kontor i Moskva. I det job har hun fået et indgående kendskab til sine modparters holdninger og har sammen med russiske eksperter skrevet artikler, som detaljeret analyserer mulighederne for et kompromis.

Et positivt forhandlingsklima er nødvendigt, fordi en af de mest centrale aftaler udløber i december. Det er den såkaldte START I traktat, som har fundamental betydning for, at man kan indgå nye aftaler. START-traktaten, som blev indgået i 1991, indeholder regler for gensidig og meget vidtgående kontrol. Det er eksempelvis i kraft af denne aftale, at amerikanske inspektører permanent opholder sig ved en stor raketfabrik i Votkinsk, så de kan kontrollere, at russerne kun fremstiller det tilladte antal raketter. Et andet eksempel på samarbejde er, at når raketter afprøves, så skal modparten kunne aflæse de signaler, som raketten sender ned til jorden, så man kan få indsigt i, hvad de rent faktisk kan.

Uden denne aftales kontrolbestemmelser er der udsigt til, at parternes forhold vil synke ned i en tilstand af mistillid og gensidige beskyldninger om snyd. Dertil kommer, at den lægger et fundament for seriøse samtaler på lige fod mellem Moskva og Washington, og det har bred politisk betydning, så man også kan diskutere andre emner produktivt.

En ny traktat skal altså bevare det mest vigtige fra START I, men derudover ønsker begge parter nedskæring af atomarsenalerne. Officielt har USA omkring 5.000 atombomber på langtrækkende våben i det aktive arsenal, Rusland har lidt over 3.000. Reelt har begge parter færre aktive bomber. Målet er en nedskæring af dette arsenal til et sted mellem 1.500 og 1.000 for hver.

I en følgende forhandling skal man diskutere yderligere nedskæringer, men det vil blive en langt mere kompliceret affære. Rusland og USA er eksempelvis fortsat uenige i forbindelse med det missilforsvar, som Bush-regeringen satte i gang. Det er muligt, at man kan nå frem til et samarbejde – Rose Gottemoeller har signaleret, at Obama-regeringen er interesseret. Ruslands mange tusinde kortrækkende atomvåben må også inddrages, hvis man skal længere ned. Og i længden kan de andre atommagter ikke holdes ude, hvis store skridt skal tages på vejen til total atomafrustning.

Der er eksperter, som tvivler på, at man kan indgå en ny traktat inden december. Den skal være klar i august-september, fordi parlamenterne skal godkende traktaten. Der er en del tekniske spørgsmål, som kan skabe hindringer. Men begge parter har, som nævnt, stor interesse i en traktat. Dertil kommer, at deltagerne i traktaten mod spredning af atomvåben skal afholde en konference næste år - mødet som FNs generalsekretær talte på er et led i forberedelsen af den. Konferencen har nok afgørende betydning for det pres, som kan lægges på Iran, Nordkorea og andre lande, som overvejer anskaffelse af atomvåben. Det er især USA’s opfattelse, at reel udsigt til nedskæring af de to gamle atommagters arsenaler kan bane vej for, at denne konference kan blive en succes.

Nedlæg: Amerikanske eksperter har netop offentliggjort en rapport, som konkluderer, at verden endnu ikke er moden til total atomafrustning, men atomfaren kan begrænses med en række initiativer. Rapporten kan findes på Orienterings hjemmeside og http://www.cfr.org/publication/19226/us_nuclear_weapons_policy.html?breadcrumb=%2F

Manuskriptet kan afvige fra det faktisk sendt.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.