Sendt af Danmarks Radio, Orientering 14. maj 2009

 

Menneskejæger ny militær chef i Afghanistan

 

 

 

 

NATOs – og dermed også Danmarks - styrker i Afghanistan skal have ny øverstkommanderende. Deres nuværende chef, den amerikanske general David McKiernan, bliver trukket hjem og han skal erstattes af generalløjtnant Stanley McChrystal. Amerikanske eksperter ser i denne udskiftning en dramatisk ændring af USA’s strategi, som fundamentalt vil påvirke krigsførelsen. Men de er ikke enige i vurderingen af, hvordan krigen helt konkret vil blive ændret.

 

Af JØRGEN DRAGSDAHL

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 

 

Det er meget usædvanligt, at en amerikansk topgeneral bliver fyret midt i en krig. Men i mandags meddelte USA’s forsvarsminister, at den øverstkommanderende for NATO’s og USA's styrker i Afghanistan skal udskiftes, selv om han stadig har mere end et år tilbage af perioden, som generaler normalt har i det job. Eneste fortilfælde fra nyere tid er vist, da præsident Truman i 1951 fyrede den øverstkommanderende i Korea, general MacArthur. Det var en meget dramatisk affære, fordi præsidenten og generalen lå i åben konflikt. Denne gang beskrev forsvarsminister Gates fyringen i meget afdæmpede vendinger, som var det en ganske normal justering. Vores nye præsident har en ny politik, sagde han. Vi har en ny strategi, en ny opgave og en ny ambassadør. Så derfor er der også brug for nye militære ledere.

Men amerikanske eksperter ser i fyringen en dramatisk ændring i USA's strategi for krigen i Afghanistan – der nu reelt også er en krig i Pakistan. Den fyrede general, David McKiernan, holdt angiveligt af hensyn til de allierede fast i en krigsplan udarbejdet af NATO, men den anses af kritikere i USA for ineffektiv og forældet. Krigen mod Taliban går meget dårligt, så den nye præsidents rådgivere frygter, at krigen kan blive, hvad Vietnam-krigen blev for præsident Johnson, der – som Obama – lagde op til store indenlandske reformer, men så sit projekt forsvinde i Vietnams morads. Fordi USA's allierede i NATO ikke yder et tilstrækkeligt bidrag, har Obamas rådgivere konkluderet, at hovedansvaret for krigen nu er USA's. Mere end to-tredjedele af kampsoldaterne vil fremover være amerikanere, og derfor må NATOs krigsplan udskiftes med en amerikansk.

Og hvad er indholdet i den krigsplan så? Det er ikke helt klart. Udnævnelsen af generalløjtnant Stanley McChrystal sender to signaler, som kan være i indbyrdes modstrid. Det ene er, at USA vil følge en ny doktrin for bekæmpelse af oprør. Det andet er, at USA mere ihærdigt vil bekæmpe terrorister.

Da USA var på taberkurs i Irak, indså især yngre officerer, at hærens kampmetoder, som var udviklet til krig imod stater, ikke kunne besejre oprørerne. Under ledelse af general David Petraeus blev nye retningslinjer for kamp mod oprørere udviklet. Det var disse nye metoder, som Petraeus med rimelig succes tog i brug, da han i januar 2007 blev øverstkommanderende i Irak. Nu er Petraeus chef for Centralkommandoen, som har ansvaret for både Irak og Afghanistan, og det er en udbredt forventning til ham, at han vil overføre metoderne, som blev brugt i Irak, til Afghanistan. Det har været en gennemgående kommentar til udnævnelsen af Stanley McChrystal, at han er helt enig med Petraeus og at de tidligere har arbejdet godt sammen. Kernen i Petraeus-doktrinen for bekæmpelse af oprør er, at soldaterne for næsten enhver pris skal beskytte og tjene befolkningen. Man skal vinde folks tillid, og derfor skal soldaterne bo sammen med folk. Soldaterne må ikke isolere sig på store baser, hvorfra de sender patruljer ud. De skal være i nærkontakt nat og dag fra små poster inde i byerne og selv i landsbyer. Det er en taktik, som udsætter soldaterne for stor fare og giver tab, og det er en taktik, som USA’s allierede i Afghanistan ser med modvilje på.

Som sagt er enigheden mellem Petraeus og McChrystal på dette felt blevet fremhævet i mange kommentarer. Mere overset er det, at McChrystals konkrete erfaring er, at han, som avisen Washington Post formulerer det, har været "menneskejæger". Som chef gennem flere år for specialstyrkerne – altså kommandosoldater i slægt med det danske Jægerkorps – har han sørget for, at terrorister blev sporet og dræbt. Det er en erfaring, som i Afghanistan kan være nyttig i to henseender. Det indgår i USA’s strategi, at oprørerne skal splittes – der er nogle, som man kan neutralisere eller få over på sin egen side med indrømmelser og bestikkelse, og der er andre, som er hinsides pædagogisk rækkevidde, og derfor skal især deres ledere dræbes. Desuden udgør dele af Pakistan i dag et fristed for terror-gruppen Al Qaeda og ledende Taliban-folk. Også de skal opsøges og udslettes.

Det store problem er, at denne indsats mod terrorister kan undergrave indsatsen for at vinde befolkningens hjerte og sind. Når kommandosoldater i Afghanistan har opsporet fjender, som skal dræbes, tilkalder de ofte fly, som med bomber klarer det fornødne. Men i mange tilfælde har de civile tab været høje, og massakrer på civile er i dag den nok største årsag til voksende fjendskab rettet mod de udenlandske styrker. Den militære indsats i Pakistan klares i vidt omfang med førerløse fly, som affyrer raketter, når man ved hjælp af flyenes TV-kameraer har fundet værdifulde mål. USA har fået dræbt nogle ledende folk i Al Qaeda og Taliban på denne måde, men samtidigt har man fået dræbt adskillige hundrede civile pakistanere. Disse drab på civile er nu en af hovedårsagerne til, at Pakistan er truet af et oprør i grænseområderne, og derfor har flere eksperter foreslået, at brugen af førerløse fly begrænses kraftigt. Alternativet er, at USA sender kommandosoldater ind i Pakistan, som gerne skulle dræbe mere præcist. Men det er endnu uvist, hvorvidt den taktik også vil bidrage til afstabilisering af Pakistan.

Det er muligt, at de to forskellige typer operationer – bekæmpelse af oprør og indsats mod terrorister – kan forenes. Men der er en åbenbar fare for, at håbet om en hurtig sejr gennem udslettelse af fjendens ledere, vil blive højere prioriteret end den langt mere tidskrævende indsats for at få befolkningens opbakning, og at denne indsats reelt vil blive undergravet.

Nedlæg fra redaktionen: I de seneste dage har politikere fra præsident Obamas eget parti efterlyst en klar strategi for Afghanistan. Et ledende medlem af Repræsentanternes Hus, David Obey, har sagt, at Demokraterne vil give Obama et år til at levere resultater, men derefter kan han vente en byge af kritik.

 

Manuskriptet kan afvige fra det faktisk sendt.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.