Sendt af Danmarks Radio, Orientering 7. juli 2009
Kompromis om raketskjold på topmødet
Under topmødet i Moskva blev den europæiske del af USA’s raketskjold, som har vakt heftige russiske protester, kørt ud på et sidespor. For begge præsidenter er problemet, at modstandere i deres egne lande af samarbejde mellem Rusland og USA har engageret sig ideologisk og højlydt i projektet. Men der er flere tegn på, at forhandlerne kan finde en løsning.
Af JØRGEN DRAGSDAHL
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Op til topmødet i Moskva har USA’s planlagte baser i Europa for missilforsvar spillet en stor rolle i begge parters propaganda. Den russiske præsident Medvedev markerede, at det amerikanske projekt kan blokere en aftale, som skal begrænse atomarsenalerne, og en af præsident Obamas vigtigste rådgivere udelukkede, at baserne kan indgå i en byttehandel.
Denne dramatiske optakt blev af nogle nyhedsmedier gjort til tegn på, at topmødet kunne blive ramt af fiasko, fordi parterne tilsyneladende var låst fast med uforenelige standpunkter. Men bag erklæringerne ligger en lidt mere kompliceret virkelighed, som bedst er blevet opsummeret af den amerikanske sikkerhedsekspert Pavel Podvig. Det er, skriver han i en blog på internettet, "temmelig klart nu, at Ruslands stærke modstand i forbindelse med missilforsvarets baser i Europa sandsynligvis er det eneste, som kan redde projektet". Uden denne modstand, fortsætter han, er det sandsynligt, at projektet vil dø af egen kraft.
Pavel Podvig mener, at Obama-regeringen nok gerne ser, at projektet, som den har arvet fra Bush-regeringen, lider en stille død, men det er utænkeligt, at man selv åbenlyst dræber det. Missilforsvaret har stadig energiske tilhængere i USA, og der er stor risiko for, at hvis den europæiske del blev opgivet, så kunne tilhængerne blokere en aftale om atomnedrustning. Traktater skal nemlig godkendes med to-tredjedeles flertal i Senatet. Podvig, som er født i Sovjetunionen og har nærkontakt med russiske eksperter, peger desuden på, at der i Rusland er mange, som drager indenrigspolitisk fordel af denne strid med USA. Derfor vil de også gøre alt, hvad de kan, for, at man ikke finder frem til en løsning.
Baserne i Europa skal ifølge USA’s officielle forklaring beskytte både Nordamerika og Europa imod et raketangreb fra Iran. Projektet består især af en base i Polen for ti såkaldte forsvarsraketter og et radaranlæg i Tjekkiet. Pænt sagt, så er det et meget forudseende projekt, fordi Iran hverken har atomvåben eller et raketarsenal med den nødvendige rækkevidde. Desuden har USA endnu ikke udviklet de raketter, som skal anvendes i forsvaret. Russerne er også meget fremsynede i deres protester. De frygter næppe, at det aktuelle projekt kan rykke magtbalancen. Men de kan med en vis ret hævde, at projektet måske kun er starten på et langt mere omfattende raketskjold.
I den virkelige verden er det amerikanske raketforsvar meget langt fra både tilhængernes håb og russernes frygt. Projektet er i årevis blevet kritiseret af uafhængige amerikanske eksperter, fordi det af rent teknologiske årsager ikke lever op til reklamen – og næppe nogensinde kan. Kritikken har nu fået en chance, fordi præsident Obamas folk delvist er rekrutteret fra kritikernes rækker og de i øvrigt ikke er bundet af forgængernes engagement. Obama-regeringen har erklæret, at man er for et "effektivt" raketforsvar, som desuden er økonomisk forsvarligt. Det er formuleringer, der kan begrunde nedskæring og udsættelse af projektet. Obama-regeringen har allerede skåret budgettet for det kommende finansår ned med 15 procent og har desuden aflyst en række delprojekter, som var for dyre, for mislykkede og for fantasifulde.
Den europæiske del af raketforsvaret er i den seneste tid blevet udsat for en noget nær knusende kritik af uafhængige amerikanske eksperter. De har i rapporter med tilsyneladende udførlig teknisk dokumentation påpeget, at især de planlagte radaranlæg er for svage til, at de kan løse den planlagte opgave, og at Iran med meget enkle modtræk kan overvinde forsvaret. Kritikken blev i fredags formuleret i et åbent brev til præsident Obama, der var underskrevet af tyve fremtrædende ingeniører og videnskabsmænd. Mange af dem har tidligere deltaget i våbenprojekter. Ti af dem har modtaget Nobel-prisen i fysik [i].
I brevet erklærer de, at det planlagte Europa-projekt reelt ikke kan forsvare imod et virkeligt raketangreb, og at det ikke bør gennemføres. Man peger også på, at prisen for det vil være høj – målt i større usikkerhed, politiske omkostninger og økonomiske udgifter. Konkret påpeger man, at hvis projektet gennemføres, vil det undergrave forholdet til Rusland – samarbejde med Rusland er, skriver de tyve forskere, "nøglen til fremgang i forbindelse med en række sikkerhedsspørgsmål, blandt andet atomnedrustning samt blokering af Irans atom- og raketprogrammer".
Under topmødet har Medvedev og Obama aftalt, at man fortsat vil diskutere missilforsvarets fremtid. Formelt er man altså stadig uenige. Men der er flere tegn på, at problemerne kan overvindes. I en hensigtserklæring lovede de to præsidenter samarbejde mod en rakettrussel fra f.eks. Iran, og Obama sagde, at når hans regering har afklaret fremtiden for den europæiske del af anti-raket projektet, venter der omfattende forhandlinger med Rusland. Dermed anerkendte han principielt, at russernes indvendinger kan være berettigede.
Rusland har erklæret, at man gerne vil med i et anti-raket projekt, og man har konkret foreslået, at USA inddrager russiske radaranlæg i sit projekt. Obama-regeringen har udvist betydelig interesse for dette forslag, men den russiske betingelse er, at de planlagte baser i Polen og Tjekkiet sløjfes. I den forbindelse er det interessant, at en anonym, angiveligt centralt placeret kilde i Obama-regeringen, har peget på et alternativt anti-raketprojekt, som forskeren Dean Wilkening fra Stanford Universitet i Californien har udviklet. Det vil med baser nærmere Iran imødekomme russiske indvendinger og desuden, hævder han, været mere effektivt. Endelig har den amerikanske forsvarsminister Robert Gates foreslået, at den europæiske del af raketprojektet lægges i en slags mølpose, indtil man ser tegn på, at den iranske trussel bliver virkelig.
Det er sandsynligt, at Obama-regeringen er meget opmærksom på et politisk argument, der er fremført af den russiske forsker Dmitri Trenin, som er direktør ved den russiske afdeling af det store amerikanske forskningsinstitut, Carnegie Endowment for International Peace. Indtil sidste år hed hans direktør Rose Goettemoeller – hun er i dag USA’s chefforhandler i disse sager. Trenin påpeger, at Ruslands mest hårdnakkede modstandere af samarbejde med USA bygger deres argumentation på et fjendebillede, hvor det amerikanske raketforsvar indtager en helt afgørende plads, fordi det angiveligt skal gøre et overraskende amerikansk atomangreb på Rusland muligt. Hvis USA stopper den europæiske del af raketprojektet, vil man, hævder han, rive tæppet væk under disse anti-amerikanske agitatorer.
Som ofte før under Den Kolde Krig har modstandere i begge lejre af udvidet samarbejde altså indgået en alliance, hvor de støtter hinanden. Det er denne alliance, som de to præsidenter nu i fællesskab skal bryde op.
Den omtalte tekniske analyse af missilforsvaret, som Dean Wilkening fra Stanford Universitet, har udarbejdet kan findes på http://www.nezakladnam.cz/files/Wilkening.pdf
Det faktisk sagte og sendte kan afvige fra manuskriptet.
[i] Initiativet til brevet er taget af Union of Concerned Scientists, som også bringer teksten på sin hjemmeside, http://www.ucsusa.org/news/press_release/scientists-europe-missile-defense-obama-0258.html
Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.
|
|