Sendt af Danmarks Radio, Orientering 7. december 2009

 

Vigtig nedrustningstraktat er død

 

Terrorbalancen med atomvåben mellem Rusland og USA er gennem 15 år blevet kontrolleret af en traktat, som udløb i weekenden. Alligevel ser eksperter ingen grund til panik. Der er nemlig udsigt til, at den erstattes af en ny traktat, som næsten døgnet rundt lige nu forhandles i Geneve.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Natten mellem fredag og lørdag afgik en meget vigtig nedrustningstraktat ved døden. Gennem 15 år har den såkaldte START I traktat reguleret USA’s og Ruslands atomarsenaler. Uden denne traktat står begge atommagter frit. De kan udvide deres arsenaler, og de kan skjule mange aktiviteter for hinanden. Alligevel har traktatens død ikke skabt panik.

Når traktaten kunne dø i stilhed er noget af forklaringen, at terrorbalancen ikke længere indgyder den frygt, som prægede konfrontationen under Den Kolde Krig. Atomkrig mellem Rusland og USA anses i dag for usandsynligt. Den nye drivkraft bag atomnedrustning er frygten for spredning af atomvåben til flere lande. Værdien af traktater mellem atommagterne har i den forbindelse især betydning, hvis de i et nedrustningskapløb kan lægge pres på lande, som overvejer anskaffelse af atomvåben.

Fraværet af panik skyldes også, at en ny traktat siden foråret er blevet forhandlet. Fra begge parter forlyder, at den næsten er klar. Hvorvidt, det er sandt, vil snart blive opklaret. Forhandlingerne har bestemt ikke været uden problemer. Begge parter har angiveligt stræbt efter, at en afløser for START I skulle være klar inden den, som bestemt i traktaten, udløb 5. december. Ruslands præsident Medvedev havde endog i oktober, lidt i spøg, foreslået, at forhandlerne skulle låses inde i et rum, som de kun måtte forlade med en færdig traktat i hånden. USA havde meget gerne set, at traktaten blev underskrevet, inden præsident Obama senere i denne uge modtager Nobels fredspris i Oslo, så hans optrapning af krigen i Afghanistan ikke kunne overskygge begivenheden.

Indtil den nye traktat kan vurderes, er det mest bemærkelsesværdige, at Rusland og USA har ført forhandlinger, som skal gennemføre nedrustning under stram gensidig kontrol. Det er et mål for Obama-regeringen, som står i skarp kontrast til Bush-regeringens målsætning. Under Obamas forgænger anså USA kontrolbestemmelser for både ineffektive og unødvendige. Desuden ønskede man et loft over antallet af atombomber, der lå højere end det, som formentlig nu er aftalt. I 2002 indgik Bush-regeringen en nedrustningstraktat med Rusland (SORT). Uafhængige eksperter har udsat den for hård kritik, fordi den gav begge parter store muligheder for snyd. Bedst kan det illustreres med, at traktaten bestod af 500 ord fordelt på tre sider. START I traktaten fylder 700 sider.

I de seneste måneders forhandlinger har kontrolbestemmelser udgjort en hård nød. Rusland ville ikke bare acceptere en forlængelse af foranstaltningerne i START I, idet man henviste til, at de blev forhandlet og indført, da Sovjetunionen var døende og derfor havde godkendt overgreb imod den nationale suverænitet. Denne holdning har medført, at amerikanske inspektører, som i næsten to årtier har opholdt sig ved en raketfabrik i Votkinsk, 1.000 kilometer øst for Moskva, i sidste uge blev sendt hjem. De skulle holde øje med, at Rusland ikke overskred den tilladte produktion. Siden 2001 har Rusland ikke haft et lignende hold i USA, fordi amerikanerne ikke fremstiller nye raketter – de moderniserer kun eksisterende våben. En republikansk senator har angrebet Obama-regeringen, fordi den tillod, at inspektører forlod Votkinsk, men faktisk var det præsident Bush, som sidste år havde godkendt, at Rusland kunne sende dem hjem.

START I tillod også, at parterne udsendte inspektører på korte besøg. USA har benyttet denne mulighed 600 gange – Rusland 400 gange.

Eksperter forventer, at den nye traktat vil videreføre mange af kontrolforanstaltninger fra START I. Man kan godt nok fra for eksempel satellitter overvåge hinanden uden samarbejde fra modparten, men der er ofte uafklarede forhold, som bedst kan belyses gennem åbenhed og samarbejde. Mistillid er stadig et fremtrædende træk ved terrorbalancen. Desuden er vidtgående kontrol med atomanlæg i resten af verden nødvendig, hvis man vil stoppe spredningen af atomvåben, og derfor må de to store atommagter også på dette punkt udgøre et forbillede.

Behovet for inspektion af modpartens våben kan illustreres med uvisheden omkring antallet af bomber på USA's Trident raketter, der er stationeret i u-både. Ifølge flere rapporter har forhandlerne aftalt et loft over antallet af bomber på våben, som er klar til brug. Loftet bliver formentlig på omkring 1.500 for hver part – en reduktion på én-tredjedel. Trident-raketterne udgør i den forbindelse et problem, fordi hver raket kan fremføre otte bomber. Men amerikanerne hævder, at de i praksis kun medfører fire bomber, og desuden skal nogle raketter kun udrustes med bomber, der har ganske almindeligt sprængstof. Hvis man ikke har strenge regler og mulighed for inspektion kan USA øge antallet af atombomber på Trident-raketter fra 960 til 1.920 – altså langt over det tilladte loft, og dertil kan lægges bomberne på andre raketter og i fly.

Der har været en stribe andre problemer, så det er med spænding, at eksperter venter på den nye traktat. Nogle problemer vil utvivlsomt blive udskudt til nye forhandlinger, idet man vil stræbe efter endnu en traktat, som senere nedskærer arsenalerne yderligere. I den forbindelse kan USA's såkaldte raketskjold blive an alvorlig forhindring.

Hvis en traktat er klar i løbet af de kommende dage, kan den blive underskrevet, når Obama besøger Europa og København under klimatopmødet. Det vil dog næppe ske i København, idet begge parter nødigt ser begivenheden overskygget af det topmøde. Efter underskrivelsen skal traktaten godkendes af de respektive parlamenter, og en del drama kan ventes i det amerikanske senat, hvor Obama har brug for også Republikanernes stemmer. Der er udsigt til hård kamp, hvor Republikanerne vil fokusere på mulighederne for kontrol med, at Rusland overholder traktaten. Det kan virke absurd, når man tænker på Bush-regeringens holdning, men set med republikanske øjne er behovet for kontrol med en aftale, der er indgået af en Demokratisk præsident, en del større, end når den er indgået af en Republikansk præsident.

Det faktisk sagte og sendte kan afvige fra manuskriptet.

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.