Sendt af Danmarks Radio, Orientering 22. december 2009

 

Atomvåben i Europa skal væk

 

Amerikanske sikkerhedseksperter foreslår i en rapport, at USA ensidigt trækker sine atomvåben ud af Europa. Initiativet ligner en prøveballon, som er opsendt i forståelse med Obama-regeringen. Forslaget skal lægge pres på NATO-lande, der er imod tilbagetrækning men helst vil undgå offentlig debat. Rapporten beder direkte skandinaviske lande genoptage kritikken af atomvåben.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Kan man forestille sig, at Tyskland anvender atomvåben? Kan man forestille sig, at Italien, Tyrkiet, Holland og Belgien udsletter mål i Europas umiddelbare nærhed med bomber, som er 13 gange kraftigere end atombomben, som ramte Hiroshima?

Spørgsmålene kan virke absurde, og det er vel også årsagen til, at de udgør det indledende blikfang i en artikel, som det store ugeblad Time nyligt bragte. De nævnte landes adgang til atomvåben er, skrev bladet, Europas ”beskidte hemmelighed”. På amerikanske baser i Europa ligger omkring 200 atombomber, som kan anvendes af NATO-fly. De er den sidste del af en arv fra den kolde krig, hvor USA havde mange tusinde atomvåben i Europa.

Det mest hemmelige ved disse bomber er, at USA længe har ønsket dem fjernet fra Europa, og at europæiske NATO-lande har modsat sig en tilbagetrækning. Nu vendes nyhedsmediernes søgelys mod bomberne af en række årsager. I NATO diskuterer man, hvorvidt de stadig er nødvendige. I USA foregår en nyvurdering af atomarsenalerne, og i den forbindelse kan europæiske indvendinger blokere en tilbagetrækning. Næste år indleder USA og Rusland forhandlinger, som yderligere skal nedskære atomarsenalerne, og så ser USA meget gerne, at taktiske atomvåben kommer på bordet.

Taktiske atomvåben er et noget misvisende navn for den klasse atomvåben, som bomberne indgår i – nemlig våben med kort rækkevidde, hvorved de adskiller sig fra strategiske atomvåben med interkontinental rækkevidde. USA har cirka 1.000 – Ruslands arsenal af taktiske atomvåben er langt større, skøn ligger på fra 2.000 til 8.000.

Den vigtigste årsag til, at Europas såkaldte hemmelighed kommer til debat er imidlertid, at tilbagetrækning af dem kan sende et vigtigt signal op til en konference, som skal styrke traktaten mod spredning af atomvåben. De nævnte europæiske landes adgang til atomvåben er i åbenbar strid med traktatens tekst og det har tidligere givet anledning til strid mellem traktatens deltagere. NATO hævder, at man ikke juridisk overtræder traktaten, fordi medlemmernes adgang til atomvåben eksisterede før traktaten blev indgået. Kritikere angriber en forskelsbehandling, som kan opsummeres i spørgsmålet: Hvis atomvåben er vigtige for Hollands sikkerhed, hvorfor kan de så ikke være nødvendige for Irans sikkerhed? Mellem eksperter i USA er det en udbredt opfattelse, at udsigterne for et godt resultat i den kommende konference om spredningen af atomvåben vil blive kraftigt forbedrede, hvis NATO erklærer, at atomvåben i dag er så uanvendelige, at USA bare kan trække sine bomber hjem.

Som et oplæg til den kommende debat har et forskningscenter i Monterey, som ligger i Californien, netop udsendt en rapport, der analyserer behovet for taktiske atomvåben og hindringer for deres afskaffelse. Det er interessant, at rapporten er bestilt og finansieret af Finland, som i forbindelse med tidligere konferencer om ikke-spredningstraktaten har været mellem kritikerne. Men det er endnu mere interessant, at rapportens forfattere er eksperter, som har nærkontakt med Obama-regeringen. Det er kendt, at adskillige topfolk i regeringen ønsker de amerikanske bomber væk fra Europa. Da chefen for Obamas nationale sikkerhedsråd, general James Jones, for få år siden var øverstkommanderende i NATO lod han vide, at våbnene burde væk og han fik faktisk fjernet nogle. Også Obamas chefforhandler med Rusland, Rose Gottemoeller, ønsker dem væk.

Rapporten ligner stærkt en prøveballon, som er sendt op med støtte fra Obama-regeringen. Den argumenterer for, at taktiske atomvåben udgør en trussel mod Europas sikkerhed – angiveligt kan terrorister måske få adgang til dem. Den fremhæver også, at argumenter for opretholdelse af bomberne i Europa ikke holder for nærmere analyse. Det påpeges, at det er i USA's interesse, at de fjernes, men nogle europæere mener, at bomberne knytter USA og Europa tæt sammen. Rapporten udstiller ganske enkelt urimelig europæisk genstridighed. Det er ”ironisk”, skriver dens forfattere, at USA nu er længere fremme, når det gælder en indsats for atomafrustning, end nogle stater, som ikke selv har atomvåben. Man kritiserer direkte, at skandinaviske lande, som før var aktive kritikere, i de seneste år har holdt lav profil.

Det store problem i forbindelse med taktiske atomvåben er, at Rusland har overtaget et argument, som NATO anvendte under Den Kolde Krig. Atomvåben skal, siger russerne, opveje en underlegenhed på de konventionelle våbens felt. Rapporten hævder, at det i virkeligheden er et falsk argument, fordi kortrækkende våben ikke indgår i Ruslands faktiske strategi for brug af atomvåben. Når Rusland alligevel klynger sig til taktiske atomvåben er årsagen en blanding af storpolitisk hovmod, misforståelser og forældet militær tankegang. Derfor, argumenterer rapporten, bør USA og NATO med dristige initiativer ruske op i de russiske ledere, så de bliver tvunget ud i en forhandling.

Forskerne har to konkrete forslag. Det ene er, at NATO tilbyder en stor pakkeløsning, hvor nedskæring af taktiske atomvåben kædes sammen med en ændring af traktaten om konventionelle våben i Europa. Russerne ønsker denne traktat, som er yderst ufordelagtig for dem, ændret. Det andet forslag er, at USA ensidigt trækker sine bomber ud af Europa, så Rusland ikke længere kan henvise til, at det er disse våben, som blokerer for yderligere nedskæring.

Forskerne indrømmer, at der ikke er garanti for, at deres forslag medfører succes, men de påviser, at andre forslag med garanti er udsigtsløse. Bolden er dermed sparket ind på europæernes banehalvdel.

Rapporten fra instituttet i Californien kan hentes på http://cns.miis.edu/activities/091211_tnw_europe/index.htm

Det faktisk sagte og sendte kan afvige fra manuskriptet.

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.