Sendt af Danmarks Radio, Orientering 10. maj 2011

 

Obamas atomvision smuldrer

Kort efter han var blevet USA’s præsident, holdt Barack Obama i Prag en tale, hvor han erklærede, at USA vil arbejde for en verden uden atomvåben. For dette løfte fik han senere samme år Nobels fredspris. Der er nu gået mere end to år, og når eksperter i dag gør status over atompolitikkens resultater, tegner de et noget modsætningsfyldt billede. Obama beskrev i Prag en række første skridt i en indsats mod truslen fra atomvåben, og nogle af dem er lykkedes. Men eksperter, som oprindelig hilste hans afrustningsvision velkommen, hævder, at der er tegn på, at atompolitikken er kommet på afveje. De peger bl.a. på, at Obama-regeringen i sine langsigtede budgetplaner for de næste ti år vil bruge over 200 milliarder dollar ekstra til en fornyelse af atomarsenalet.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus fremlagde i sidste uge et budgetforslag for USA's atomarsenal, som i næste finansår vil give præsident Obama, alt hvad han har ønsket. Det er bemærkelsesværdigt af mindst to årsager.

For det første viser forslaget, at oppositionen og præsidenten, trods en generelt bitter indbyrdes strid, er helt enige om modernisering af det amerikanske atomarsenal. Ifølge denne plan skal USA i de næste ti år investere for mere end 200 milliarder dollar i arsenalet – en endog meget stor tilførsel af nye ressourcer, som skal forberede en total fornyelse af hele arsenalet fra omkring år 2030.

For det andet rejser forslaget frygt for, at Obama har opgivet sin vision fra Prag om en verden fri for atomvåben. Denne frygt bygger delvist på en misforståelse. I Prag lovede Obama nemlig også, at USA’s atomstyrker skal være ”effektive”, så længe atomvåben eksisterer, og det skal moderniseringen sikre. Han tilføjede, at total atomafrustning næppe vil ske i hans levetid.

En mere præcis kritik kommer fra eksperter, som påpeger, at en atompolitik, som samtidigt lægger vægt på nedrustning og modernisering, åbner for en magtkamp i Obama-regeringen mellem tilhængere og modstandere af atomafrustning. Mellem disse kritikere er en atomvåben-ekspert med dansk baggrund, Hans Møller Kristensen. Han er forskningsleder i Federation of American Scientists, der er en tænketank oprettet i 1945 af forskere, som deltog i udviklingen af USA’s første atomvåben.

”Det er jo en slags skizofren atomvåben-politik. Og det betyder, at der ikke er nogen … eller rettere sagt, der er en mangel på klar retning i atompolitikken. Det betyder, at alle, som har en holdning, hvad enten man er for atomnedrustning eller man er for vedligeholdelse af atomvåbenstyrker, de kan spille deres spil”, siger Hans Møller Kristensen.

Sammen med andre kritikere hævder Hans Møller Kristensen, at modstanderne af snarlig atomafrustning vinder i denne magtkamp. Som bevis for påstanden peger kritikerne på netop de mange nye milliarder til atomarsenalet. De penge skulle sikre opbakning fra den republikanske opposition til en ny nedrustningsaftale med Rusland

Kritikerne anerkender, at Obama-regeringen har opnået vigtige resultater i indsatsen mod truslen fra atomvåben. Her skal nævnes tre:

1)Nedrustningsaftalen med Rusland medfører kun yderst beskedne nedskæringer i arsenalerne, men den udgør et afgørende fundament for nye forhandlinger, som skal afskaffe flere atomvåben.

2) Obamas største succes er, at han for et år siden fik samlet 47 statsledere i Washington, hvor de forpligtede sig til en indsats, som skal styrke kontrollen med radioaktive stoffer, så terrorister ikke kan få adgang til dem. Uafhængige forskere har netop i en rapport påpeget, at 60 procent af de forpligtelser, som lederne påtog sig, er blevet opfyldt, og der er væsentlige fremskridt i forbindelse med 30 procent.

3) Obama-regeringen har også gennemført en revision af hele atom-beredskabet, hvor den erklærede målsætning var, at atomvåbens rolle i sikkerhedspolitikken skulle mindskes. Et stort anlagt forskningsprojekt har netop konkluderet, at Obama med denne revision har påvirket andre landes atompolitik, så der er sket vigtige fremskridt hen imod en mere sikker verden.

Men det er ikke resultater, som viser, at USA er inde på en kurs, som fører til en verden fri for atomvåben, siger en af sværvægterne i atomeksperternes kreds, Barry Blechman. Gennem flere årtier har han været en fremtrædende forsker og arbejdet med atompolitik på topplan for både Demokratiske og Republikanske præsidenter. For to år siden hilste han Obamas nedrustningsvision velkommen, men i dag er han skuffet:

“We are not nearly as far along as many of us had hoped. President Obama came in .. When he came in there was a wave of momentum behind a movement to eliminate nuclear weapons – a stronger wave than I have seen in the 68 years I have lived on this earth, and it seems to have dissipated over these two years”.

Vi er ikke nået så langt, som mange af os havde håbet, siger Blechman, som fremhæver, at da Obama holdt sin tale i Prag var der større fremdrift bag en indsats for atomvåbens afskaffelse, end han nogensinde havde oplevet, men denne fremdrift er siden smuldret. Det er, mener Blechman, delvist Obamas skyld. Præsidenten skulle have sagt til sin regering: Her er mit mål. Beskriv hvordan vi kommer frem til det. Så havde Obama fået en handlingsplan med tidsfrister og konkrete delmål. Fordi Obama ikke har leveret håndfast ledelse, er atompolitikken blevet til en masse spredte initiativer. Blechman fremhæver også, at adskillige topfolk i regeringen er mere konservative end præsidenten – mellem dem er udenrigsminister Clinton og forsvarsminister Gates. Når man samtidigt har brug for tværpolitisk støtte, bliver nedrustningsvisionen nemt et offer.

Det bekræftes indirekte af Linton Brooks, som er en af veteranerne fra Republikanske regeringers atompolitik. Han har for præsident George Bush ”Den Ældre” forhandlet nedrustning med Sovjetunionen, og under præsident George Bush ”Den Yngre” havde han ansvaret for produktion og vedligeholdelse af USA's atombomber. Når han skal svare på, hvad Obamas nedrustningsvision har medført, fremhæver han, at den kan få farlige følger:

“I think it has had three impacts. One is I think it revitalized the American arms control community. For a period of time, formal arms control was not one of the main tools the last administration used.

Der er tre følger, siger Linton Brooks. Hele miljøet af forhandlere, forskere og aktivister, som arbejder for kontrol med atomvåben, er blevet genoplivet efter otte år under præsident Bush, hvor våbenkontrol ikke blev prioriteret højt. Overalt i verden har tilhængere af atomnedrustning desuden fået ny energi. Men dermed er der fare for, at det internationale system ikke kan levere de resultater, som Obamas nedrustningsvision stiller i udsigt. Det vil, siger han, være skadeligt, hvis man fortaber sig i visionen og derfor ikke opretholder det militære beredskab bag USA's og allieredes sikkerhed.

Obama selv har, mener Brooks, optrådt realistisk. De ekstra penge til modernisering af atomarsenalet opfylder et ønske, som han havde under Obamas forgænger, men som dengang ikke kunne gennemføres. Han noterer også med tilfredshed, at visionen ikke spiller en fremtrædende rolle i regeringens offentlige udtalelser, og han ser i det et tegn på, at Obama i Kongressen gerne vil forene tilhængere og modstandere af atomafrustning bag en kompromis-søgende politik.

Det mest sandsynlige er, at det er afrustningsvisionen, som vil blive ofret i dette kompromis. Tilbage står så en traditionel indsats for våbenkontrol, som blot skal sikre, at atommagterne kan udvikle deres arsenaler under stabile forhold

Manuskriptet kan afvige fra det faktisk sagte og sendte.

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.