Kommentar af Jørgen Dragsdahl 8. november 2013

 

Introduktion til Henrik Holm Nielsens afsluttende procedure ved Landsretten  8. oktober 2013

 

I sin skriftlige procedure ved Østre Landsret, indleveret 8. oktober 2013,  argumenterede Jørgen Dragsdahls advokat Henrik Holm Nielsen for, at Bent Jensen ikke havde været i god tro, da han fremsatte sine beskyldninger mod Dragsdahl. Modsætningen til god tro er ond tro, som indebærer, at den pågældende part burde have kendt til et bestemt forhold. Procedurens argumenter er slet ikke omtalt i dommen, som ganske bemærkelsesværdsigt heller ikke bruger udtrykket ”god tro” på trods af, at det står centralt i §269. Advokat Henrik Holm Nielsens procedure er et vigtigt kildedokument, når Bent Jensens skyld/uskyld skal vurderes. Derfor bringer vi det her.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Var Bent Jensen i god tro, da han skrev en række artikler i 2007, hvor han kaldte Jørgen Dragsdahl for KGB-agent?  Begrebet god tro står centralt i den danske injurielovgivning. Lovene er lagdelte, idet den første vurdering af udtalelser handler om, hvorvidt de kan nedsætte offerets anseelse. Næste spørgsmål er, hvorvidt man kan føre sandhedsbevis for udtalelserne. Hvis dommerne mener, at udtalelser er nedsættende og at der ikke er ført sandhedsbevis, så kan udtalelsernes bagmand stadig frikendes, hvis han har været i god tro. Det skete i Bent Jensens tilfælde i Østre Landsret;  Byretten i Svendborg fandt derimod, at Bent Jensen handlede i ond tro. Wikipedia beskriver ”god tro” på denne måde: ” god tro (latin: Bona fide) er et begreb indenfor juraen, der betegner en parts undskyldelig uvidenhed om et bestemt forhold. Hvis man vurderes at have været i god tro, holdes man ikke ansvarlig for det pågældende forhold, selv om det de facto var ulovligt. Det afgørende i den sammenhæng er en vurdering af hvad en bonus pater familias – en fornuftig person – ville have gjort i samme konkrete situation. Modsætningen til god tro er ond tro, som indebærer, at den pågældende part burde have kendt til et bestemt forhold”. I sin skriftlige procedure ved Østre Landsret, indleveret 8. oktober,  argumenterede Jørgen Dragsdahls advokat Henrik Holm Nielsen for, at Bent Jensen ikke havde været i god tro – eller med HHNs ord ikke havde været en ”bonus pater” historiker. Procedurens argumenter er slet ikke omtalt i dommen, som ganske bemærkelsesværdsigt heller ikke bruger udtrykket ”god tro” på trods af, at det står centralt i §269.

Proceduren er et vigtigt kildedokument, når Bent Jensens skyld/uskyld skal vurderes. Derfor bringer vi det her.
Men dokumentet er blevet udsat for censur af os – der er en sort bjælke, hvor der burde være tekst fra dokumenter hentet i PETs arkiv. Dokumenterne er nemlig fremlagt bag lukkede døre, og derfor er de i teorien ikke offentligt tilgængelige. I praksis har Bent Jensen dog ofte citeret fra dokumenterne samt omtalt deres indhold. Det vil Jørgen Dragsdahl også – derfor forlanger han, at alle dokumenter om ham offentliggøres. Der er nemlig meget i dokumenterne, som tjener hans sag. Hvis dokumenterne bliver tilgængelige, kan vi undgå de sorte bjælker. Som det klart fremgår af denne procedure, er dokumenterne vigtige, hvis man vil forstå, at Bent Jensens adfærd er upassende for en historiker. Lige nu skjuler han sig bag selektivt brug af dokumenterne.


Link til advokat Henrik Holm Nielsens afsluttende procedure:

Dokument: Advokat Henrik Holm Nielsens afsluttende procedure for Landsretten 8. oktober 2013
Den afsluttende procedure er et vigtigt kildedokument, når Bent Jensens skyld/uskyld skal vurderes. Derfor bringer vi det her. Men dokumentet er blevet udsat for censur af os – der er en sort bjælke, hvor der burde være tekst fra dokumenter hentet i PETs arkiv. Dokumenterne er nemlig fremlagt bag lukkede døre, og derfor er de i teorien ikke offentligt tilgængelige. I praksis har Bent Jensen dog ofte citeret fra dokumenterne samt omtalt deres indhold.

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.