Trykt i Information 25. november 2013

 

 

I ly af PETs hemmeligheder er meget muligt

Tidligere PET-chef anklager mod Dragsdahl og Information er tilsyneladende uden dokumentation

Af JØRGEN DRAGSDAHL

I min tid skrev jeg i Information artikler, der ”svarede til sovjetisk udenrigspolitik”.

Det erklærede Ole Stig Andersen, chef for Politiets Efterretningstjeneste fra 1975-84, da han blev afhørt i Østre Landsret under injuriesagen mod Bent Jensen.

I retsbogen, som for hans vedkommende fylder to sider med dobbelt linjeafstand, er han fem gange refereret for ”kan ikke huske” og ét ”ved ikke”, men på dette punkt var hans erindring klar: ”Der dukkede flere artikler op, som støttede sovjetiske synspunkter. Jørgen Dragsdahl skrev under påvirknng af fremmed efterretningsvæsen, og det konspirative element lå dels i mødernes usædvanlige karakter, og dels i artiklernes indhold”.

Det er jo en yderst alvorlig anklage, så det kunne være godt med nogle konkrete detaljer. Men Ole Stig Andersen oplyste intet.
Den fordomsfrie læser vil måske formode, at der i PETs arkiv er belæg for chefens påstande. Mig bekendt er der tværtimod i arkivet belæg for, at Ole Stig Andersen i retten ikke var informeret af en viden, som kan dokumenteres.     

Arkivdør på klem

Det er nu, at et alvorligt problem opstår for min argumentation. Jeg er bekendt med en del dokumenter fra PETs arkiv, men de vigtigste er fremlagt i retten bag lukkede døre, og de må derfor ikke gengives offentligt. Der er mange flere dokumenter, som Bent Jensen har set, og som jeg ikke må se. Mine muligheder for dokumenteret tilbagevisning af Ole Stig Andersens påstande er derfor ringe. Der er i denne sag ikke lighed for loven, og diverse politiske fantasier kan nyde godt af PETs hemmeligholdelse.

Bent Jensen har dog offentliggjort store uddrag af PET-dokumenter, som var fremlagt bag lukkede døre. Forklaringen er vist, at han har fået dem via sin forskning og ikke via retssagen.   Men det kan jeg jo også sige! Hos PET har jeg faktisk under gentagne besøg læst og omhyggeligt kopieret mange afklassificerede dokumenter. Det følgende bygger altså på mine notater.

Jeg er fra PETs arkiv kun bekendt med én analyse af mine artikler. Den er fra august 1982 og inddrager 10 artikler fra samme år. Jeg har i perioden 1975 til Murens fald skrevet mange tusinde.   Analysen bliver gentaget i et dokument mange måneder senere, dog i forvansket form.

Måske er der andre analyser. Jeg kan ikke vide det. Bent Jensen har ikke søgt fremlæggelse af andre, og det havde han jo nok, hvis der var nok sværte i dem.

Spørgsmål uden svar

Analysens første skridt er et dokument dateret 25. august 1982. I det kan man læse, at ”vi” mener, at Dragsdal – navnet er stavet forkert   - ”kan være” hvervet af KGB som indflydelsesagent. Man har derfor bedt en person X – navnet er slettet – undersøge min ”skribentvirksomhed”.     Opgaveformuleringen er, ifølge mit omhyggelige notat, denne:

”For at undersøge hans eventuelle rolle i de sovjetiske active measure-kampagner for Fred, vedlægges nogle artikler fra Information (af Dragsdal), for at få klarlagt:
1) om artiklerne reelt afspejler de sovjetske synspunkter,
a) om datoerne for artiklerne falder sammen med specielle SU-udspil,
2) om eventuelle antisovjetiske udslag reelt er betydningsløse, men blot skal tjene til at ’objektivisere’ artiklerne”.

Analysen er hurtigt klar. Allerede dateret 26. august foreligger den ukendtes svar, som ifølge et internt dokument i PET, dateret 30. august, ud fra ”de af os opstillede kriterier” har vurderet, hvorvidt Dragsdal – man kan stadig ikke stave navnet – udspreder ”mere eller mindre kamuflerede SU synspunkter”.   

Der er bare ikke et direkte svar på spørgsmålene. Analytikeren bruger en A4 side på ret så generelle betragtninger. Dragsdahl – den anonyme kan godt stave – skriver ”især på grundlag af og ved at citere vestlige kilder”, der dog udvælges, så de for størstedelen støtter alle fredsbevægelser, endog med begejstring de amerikanske. Desuden beskyldes Reagan-administrationen for ”næsten” al skyld i spændingen mellem supermagterne, og USA samt NATO-politikerne for, at de i det mindste ikke anser sovjetiske udspil for ”et grundlag, man kunne begynde at tale sammen om”.

Videre hedder det: ”Med hensyn til hans syn på SU og kommunismen er det næsten påfaldende, at han så godt som aldrig selv forfalder til at kritisere, men heller ikke rose systemet – hverken internt eller m.h.t. den førte udenrigspolitik”.

Analytikeren opstiller to konklusioner, som han åbenbart ikke selv vil vælge mellem.

Den første lyder: ”Skulle man altså prøve at placere ham partipolitisk i dag uden at tænke på, at han er styret på en eller anden måde, ville jeg nærmest byde på en SF’er med stærk sympati for fredsbevægelsen – ikke som et redskab for SU – men som noget, han tror på kan nytte”.

Den anden lyder: ”Skulle man forestille sig, at han var hvervet af KGB, fremtræder han som en dygtig ’agent of influence’ med hovedopgave som en neutral politisk iagttager at undergrave tilliden til USA og sammenholdet mellem USA og NATO/Europa. Man kunne dertil føje, at han blev ført klogt = ikke på en klodset måde skal forsøge at gøre sig mere ’troværdig’ ved at angribe SU/kommunister i højere grad”.
Afslutningsvis står, at jeg ”i den senere tid virker noget mere neutral”.

Analyse genbrugt

Den stakkels analytiker havde fået en opgave, som ikke kunne løses til PETs tilfredshed. I løbet af 1982 havde jeg skrevet mange artikler, som fremhævede, at kampen for fred ikke kan adskilles fra kampen for demokrati. Jeg kritiserede fredsbevægelsen, fordi den ikke ihærdigt modarbejdede undertrykkelsen i Øst. Året før havde jeg med bl.a. reportager fra Thailand angrebet Vietnams og Sovjets kemiske krigsførelse mod stammefolk. Og i månederne efter analysens afslutning optrappede jeg både kritikken af Sovjets såkaldte fredspolitik og støtten til den del af fredsbevægelsen, som også arbejdede for demokrati i Øst. Den tvivlende kan forvisse sig derom ved at læse de artikler, som er gengivet på min hjemmeside: www.dragsdahl.dk.

Men nogle medarbejdere i PET var da ligeglade. I en stor sammenfattende rapport, dateret 1. oktober 1985, genbrugte man frejdigt den nu 35 måneder gamle analyse. Den citeres ordret – bortset fra, at den bløde konklusion (blot en SF’er) er strøget og den hårde konklusion er blevet omskrevet og skærpet. Nu står der: ”Der hersker således ingen tvivl om, at D var en dygtig ’agent of influence’ med hovedopgave som en neutral politisk iagttager at undergrave tilliden til USA og sammenholdet mellem USA og NATO/Europa”.   

Dette elendige efterretningsarbejde undrer ikke mig, idet jeg allerede i 1981 af en CIA-officer blev advaret imod PET, som under Ole Stig Andersens ledelse angiveligt var ”underfinansieret, underbemandet og underbegavet”. Det nævnte jeg da også i retten. Men det kan undre mig, at Østre Landsret ifølge dommen har ”lagt vægt på” Ole Stig Andersens forklaring, idet man helt ser bort fra vidnesbyrdet af den så åbenlyst højt begavede og sprogligt præcise tidligere PET-chef og Rigsadvokat Henning Fode, som forklarede, at PET ”kunne ikke se, at artiklerne reproducerede oplysninger fra KGB”. Den daværende operative leder i PET, Per Larsen, erklærede sig enig med Fode.

Ole Stig Andersens vidnesbyrd er så usikkert, at dets værdi i en retssag bør være tvivlsom. Så troværdigheden af min klage kan styrkes ønsker jeg, at alle dokumenter i min personsag bliver offentliggjort, og at Ole Stig Andersen forklarer og dokumenterer sine udtalelser. Den anonyme analytiker, som blev misbrugt, må også gerne stå frem. Alt andet vil være uværdigt for en retsstat og kun tjene ekstremister.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.