Trykt som kronik  i Fyns Amt Avis 8. juli 2015

 

Hilsen fra Bloksbjerg

Af JØRGEN DRAGSDAHL, journalist
 

Sankthans-aften blev jeg sendt til Bloksbjerg i en båltale. Efter opfordring fra andre, som i tidernes løb er blevet brændt på løgneres initiativ, må jeg fremhæve, at der i dag bør være forskel på sandt og falskt.

Skellet mellem sandt og falskt har afgørende betydning for debat i et demokratisk samfund. Derfor anlagde jeg i 2007 injuriesag mod historikeren Bent Jensen, som i Jyllands-Posten påstod, at jeg ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) var agent for den sovjetiske efterretningstjeneste KGB. For nyligt blev han så ved Højesteret dømt for brud på straffeloven.

Dommen har vakt stor vrede i den kriminelle professors bagland. Et højdepunkt blev nået, da den tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, Bent Falbert, Skt. Hans Aften sendte mig til Bloksbjerg med en båltale, som 24. juni blev trykt her i avisen. Hans vært den aften, museumsinspektør på Langelandsfortet Peer Henrik Hansen, har også ytret sig i to indlæg (21. juni og 26. juni). Begge indlæg er præget af fejl, fordrejninger, grov ensidighed og mistænkeliggørelse. Desuden har museumsinspektøren omtalt adgangen til PET’s arkiv – et emne, jeg vil behandle senere.

Falbert skrev den 24. juni: ”Højesteret fæstnede sig ved, at regeringen Anker Jørgensen havde forhindret, at der blev rejst tiltale mod ham. Det ville have været politisk ubelejligt, mente justitsminister Ole Espersen og statsminister Anker Jørgensen”.

Det er løgn. Der er intet i dommen, som blot antydningsvis lægger op til denne påstand. Tvært imod. I dommen står på side 54: ”Det må lægges til grund, at Bent Jensen var klar over, at PET efter en omfattende efterforskning mod Jørgen Dragsdahl havde vurderet, at der ikke var grundlag for at indstille til Justitsministeriet, at der skulle rejses tiltale mod Jørgen Dragsdahl”. Uden indstilling, ingen regeringsbeslutning – og Jensen har udtalt sig mod bedre vidende.

Forhistorien er, at den tidligere KGB-officer Oleg Gordievskij, som var britisk dobbeltagent, i 1982 hævdede, at jeg var blevet rekrutteret af den sovjetiske efterretningstjeneste. Hans troværdighed er diskutabel, og han er kun et andet-hånds vidne.  Gordievskij er bl.a. dømt for injurier imod NATO’s senere generalsekretær George Robertson. Det er fra faglitteraturen desuden meget velkendt, at KGB ”rekrutterede” folk uden deres eget vidende.

I foråret 1983 åbnede PET en såkaldt personsag mod mig med efterforskning. Det skete flere måneder efter, at regeringen Anker Jørgensen var gået af. Tre år efter, da Schlüter var statsminister og Ninn Hansen justitsminister, blev efterforskningen indstillet.

Allerede i 1992 var anklagerne mod mig blevet rejst i Ekstra Bladet, da Falbert var chefredaktør. Andre aviser henvendte sig til en række tidligere justitsministre, som alle kunne oplyse, at de aldrig havde overvejet tiltale, fordi de ganske enkelt ikke havde fået en anmodning fra PET.

Under ed har tidligere statsminister Poul Schlüter og tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen ligeledes dementeret påstanden, da de blev afhørt i PET-kommissionen, som i 2009 konkluderede: ”Der er ikke tegn på, at PET’s ledelse (…) søgte politisk opbakning til at retsforfølge Dragsdahl. Den væsentligste grund var naturligvis, at den intense efterforskning ikke havde ført bevis for, at Dragsdahl havde begået noget strafbart”.

Under vidneafhøringer ved Byretten i Svendborg og Østre Landsret har PET’s daværende chef Henning Fode oplyst, at det aldrig var ”et tema”, at der skulle rejses sag imod mig.  Materialet var ikke godt nok. I Østre Landsret sagde den daværende operative leder Per Larsen, at det var ”den samlede vurdering, at PET ikke var i stand til at løfte bevisbyrden for, at Jørgen Dragsdahl havde været agent for KGB og overtrådt straffelovens § 108”.

Falbert har et hævnmotiv for sin påstand. Jeg rejste også injuriesag i 1992 mod Ekstra Bladet, altså bl.a. Falbert. I 1994 blev han af Østre Landsret tvunget ind i et forlig med mig, som bl.a. indebar uforbeholden beklagelse af avisens påstande, meget stor erstatning og betaling af sagsomkostninger. Senest har han agiteret for, at Højesteret burde frikende Bent Jensen. Han hævder tilmed, at han har overværet sagen i Højesteret. Men han kom faktisk først ved frokosttid, da min advokat havde holdt næsten hele sin procedure.

Falberts vært Peer Henrik Hansen (PHH) er noget mere udspekuleret i en artikel den 21. juni. Senere har han jordet en læser, som erklærede sin støtte til mig, med henvisning til, at holdninger er godt men viden og indsigt bedre. Desværre demonstrerer Hansen massiv uvidenhed i sine indlæg – eller blot partiskhed. Det er ikke overraskende. Bent Jensen ønskede eksempelvis, at han skulle vidne imod mig ved Byretten i Svendborg, men det blev stoppet af dommerne, som fandt, at han intet kunne bidrage med. Han har også i TV-programmet Deadline lagt op til, at Bent Jensen havde ret i sine anklager.

PHH har læst dommen, men den har gjort ham forvirret. I den står jo, at Bent Jensen havde faktuelt grundlag for nogle af sine anklager. Forvirringen skyldes, at PHH ikke forstår tekstens juridiske grundlag. Dommerne har slet ikke taget stilling til, hvorvidt dette faktuelle grundlag er sandt, ubestridt eller blot vægtigt. Det er nok, hvis professoren kan pege på, at der var noget, som gav ham anledning til sine udtalelser. Så beskyttes han af sin ytringsfrihed.

Det er nemlig ikke strafbart, at Bent Jensen er inkompetent. Vi har gennem otte år i tre retssager behandlet de påstande, som han fremsætter og PHH genlufter med henvisning til dokumenter fra PET. Der er udførlige vidnesbyrd fra den ledelse, som i 1985/86 besluttede, at jeg ikke skulle tiltales. Der er også hundreder af andre bilag og dokumenter, som modbeviser Jensens påstande.

Men det ignorerer også PHH, som bare henviser til, hvad PET-chefen Ole Stig Andersen, som ud fra en mistanke godkendte efterforskning, har forklaret sig med.  PHH ignorerer også, at Ole Stig Andersen har omfattende tab af hukommelse og intet kan dokumentere. Ja han modsiger endog sig selv, når han kalder mig påvirkningsagent, men derefter tilføjer, at jeg ikke skrev efter sovjetisk diktat, ikke bedrev desinformation (bevidst videregivelse af falske informationer) eller modtog penge. Reelt får han med sit brug af ordet ”påvirkningsagent” kun sagt, at hans påstand er politisk, at den borgerlige regering følte sig generet af min journalistik, og at et flertal i Folketinget delte mine synspunkter. 

Vor tids heksejægere bør nok, med Højesterets dom in mente, tænke over, at deres virke ikke længere kan foregå ustraffet og upåtalt. Det var bare lige det, at mine nye veninder her på Bloksbjerg fandt så vigtigt, at de bad mig skrive det.

PS: Har redaktionen husket lidt lokalpatriotisk ros til dommerne i Svendborg, som af Højesteret fik bekræftet deres vurdering fra 2010 af sagens kerne? Ros og oprejsning til dommerne er tiltrængt, fordi de blev bagvasket på det groveste af Bent Jensens tilhængere, som nu også mistænkeliggør Højesteret.

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.