Publiceret på POV Point of View International 15. marts 2017 

  Jurister vil være bolværk mod Trumps revolution

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Trumps toprådgiver, Steve Bannon, skjuler ikke sine hensigter. Han vil smadre staten. Og det gør han så nu sammen med præsidenten. Pressen, forfatningen og loven er fjenderne, som skal knuses. Men amerikanske jurister er også blevet mobiliseret af udfordringen. For mange borgere er sagførere griske rovdyr, men de kan blive vor tids helte, hvis de kan udgøre et bolværk mod den revolutionære kurs. Mon danske jurister også kan udgøre et forsvar mod højreekstremisme?

Indgrebet mod muslimers rejser til USA er blevet den første store konfrontation mellem den udøvende og den dømmende magt. Forbuddet blev straks indbragt for domstolene. Mere end 4000 sagførere meldte sig i løbet af få timer til en frivillig indsats, og de strømmede til lufthavne, hvor de bistod blokerede rejsende. Domstolene afviste forbuddet, men Trump har udstedt et nyt. Magtkampen gentages derfor nu med søgsmål og masser af sagførere i lufthavne.

__________________________________________________

Med Trump er normer blevet ugyldige – tilbage er så kun loven

_______________________________________________________________________

Men konfrontationen er langt mere omfattende. ”Dette er starten på en modstandsbevægelse mellem jurister imod, hvad der sker i dette land”, sagde Marielena Hincapie fra National Immigration Law Center. Sagførere har allerede rejst et bredt spektrum af søgsmål, og USA’s største borgerretsorganisation, American Civil Liberties Union, organiserer nu en folkebevægelse bag sine jurister.

Det karakteristiske ved Trumps magtovertagelse er, at han forkaster de normer, som, for manges vedkommende, gennem mere end et par århundreder var vejledende for præsidenter. Med enkelte undtagelser har de respekteret demokratiets andre magthavere, undgået åbenlys korruption og erkendt, at man ikke kan lyve konsekvent. Men med Trump er normer blevet ugyldige og tilbage er så kun ”loven” – en mere solid hindring for vidtgående ændringer.  Sagførere og dommere bliver dermed demokratiets vigtigste forsvarsværk.

Lenins discipel

”Jeg er leninist”, lyder et citat fra Bannon. ”Lenin ville ødelægge staten, og det er også mit mål. Jeg vil sørge for, at alt styrter sammen, og at hele vor tids establishment bliver knust”.

Den konservative historiker Ron Radosh noterede sig ordene efter en samtale i 2013. I forbindelse med et nyligt konservativt årsmøde gentog Bannon med lidt andre ord sin målsætning, og iagttagere tvivlede ikke på, at han har Trumps opbakning.

Mange amerikanske jurister slår derfor på alarmklokken. Dekanerne ved USA’s to mest ansete juridiske fakulteter, Harvard Law School og Yale Law School, tog til genmæle, da Trump i forbindelse med indrejse-sagen kaldte dommere ”såkaldte”, fordi han dermed drog deres legitimitet i tvivl og lagde op til, at ”loven” blot er endnu en fjende, som skal tvinges til underkastelse. ”Truet er nu de lovfæstede fremgangsmåder og beskyttende foranstaltninger, som vogter vor frihed og sikkerhed imod den pøbel-vold, der ødelagde demokratierne i 1930’erne”, skrev professorerne Martha Minow og Robert Post.

Det amerikanske demokratis fædre var vise mænd, som nøje havde studeret, hvordan magt korrumperer, så de skabte et system, der lægger op til konflikt mellem de udøvende, lovgivende og dømmende magter. Og de sørgede for, at den fjerde magt, pressen, ikke kunne tæmmes med censur. Systemet beviste sine evner, da det besejrede præsident Nixon, fordi han hævede sit embede over loven. Men der er tegn på, at ”checks and balances” mekanismerne, som skal beskytte magtens tredeling, vil være mindre effektivt i dag. Pressen virker afmægtig, Republikanerne har magten i Kongressen. Tilbage er domstolene, juristerne, retssamfundet.

Bannons redskab

Det centrale redskab for Bannons revolutionære vision er justitsministeriet, hvor en gammel kampfælle, senator Jeff Sessions, nu er leder. Sammen har de længe anset overgangen fra ”hvidt” til ”farvet” flertal i befolkningen for den største trussel mod USA’s indre sikkerhed. Nationens europæiske, kristne arv skal beskyttes med bl.a. skrappere politi, indskrænkning af stemmeretten og kraftig begrænsning af indvandring. Til deres rådighed har de en stab på ikke mindre end 115.000, 10.000 er sagførere. Herfra udgår ordrer til forbundspolitiet FBI, det føderale narkopoliti DEA, forbundsstatens anklagemyndighed osv. Ministeriet har også afdelinger, som vurderer juridiske spørgsmål i forbindelse med sager ved appeldomstole og præsidentens beslutninger.

__________________________________________________________________

Der er betydelig risiko for, at når ”politiets politi” får nye ledere, vil politibetjente føle,
at de har fået frie hænder

_______________________________________________________________________________________________

Magtskiftet kan blive særligt åbenbart i forbindelse med ministeriets borgerrets-afdeling, som historisk set har spillet en stor rolle i opgøret med diskrimination. Indsatsen under præsident Obama mod racisme i lokale politikorps er et klart eksempel på afdelingens betydning. Efter en række drab begået af politifolk på ubevæbnede sorte mænd opstod en folkelig bevægelse, Black Lives Matter. Delvist inspireret af det indledte borgerrets-afdelingen 25 undersøgelser af magtmisbrug. Der er betydelig risiko for, at når ”politiets politi” får nye ledere, vil politibetjente føle, at de har fået frie hænder. Under valgkampen kaldte Trump Black Lives Matter ”en trussel”, medskyldig i drab på politifolk.

Også når det gælder stemmeretten kan magtskiftet blive mærkbart. Republikanerne har i flere år med nye bestemmelser begrænset etniske minoriteters adgang til stemmelokalerne og ændret valgdistrikter, så partiets egne kandidater, ofte hvide, fik bedre kår. Man har allerede ændret holdning til regler i Texas, som Obama-administrationen anså for diskriminerende.

 

Nyttig frygt

Når det gælder såkaldt ulovlige indvandrere er indsatsen med razziaer og deportationer blevet optrappet. Men Yale-juristen Emily Bazelon har i New York Times påpeget, at det mest effektive vil være, hvis man skaber et klima af frygt, som ansporer indvandrere til udrejse. Det mest udbredte skøn er, at otte millioner hver dag går på arbejde uden lovlig tilladelse, og arrestation samt deportation af så mange er en nærmest uoverkommelig opgave. Men hvis man blot giver nogle af dem lang fængselsstraf, kan det formentlig skræmme så meget, at en del flere pakker kufferten.

Skrækscenariet for nogle kommentatorer er, at et terror-angreb vil give Bannon-Trump-Sessions lejlighed til et vidtgående indgreb mod alle amerikaneres frihedsrettigheder. Trump har, hævder de, gødet jorden, da han kaldte pressen for folkets fjende og erklærede, at dommerne, som blokerede indrejseforbuddet, kunne blive medansvarlige for terrorangreb.

OBAMA GREB IND MOD LOKALE POLITIKORPS; DER BLEV UDSAT FOR KRITIK AF “BLACK LIVES MATTER” BEVÆGELSEN (FOTO: REGI WOODARD)

 

Obama-folk til modangreb

Der er autoritære træk ved amerikansk kultur, men der er sandelig også stærke anti-autoritære, næsten anarkistiske, træk. Dertil kommer et stort ideologisk engagement i frihedsrettighederne. Derfor vil nogle embedsmænd i justitsministeriet modarbejde politik og ordrer, som er i strid med deres personlige overbevisning. De kan f.eks. lække hemmelige dokumenter til Trumps modstandere.

Modtagerne kan være nogle af Obama-administrationens tidligere top-jurister, som har dannet en gruppe, der hedder United to Protect Democracy og vil bekæmpe magtmisbrug fra Trump-lejrens side. Det vil ske med alle de redskaber, som jurister er ferme i brugen af – offentlighedsloven, søgsmål og mobilisering af opinionen. Man har direkte hilst informationer fra ”whistleblowers” i Trump-administrationen velkommen på forhånd. Obama-folkene har, da de sad i regerings-apparatet, både håndhævet reglerne mod magtmisbrug og forsvaret den udøvende statsmagts beføjelser. De har dermed erfaring, som bygger på praksis, og kan slå til med effektivitet.

Lederen af den nye gruppe, Ian Bassin, har en meget vigtig pointe: Mange forestiller sig, at når et demokrati bliver autoritært i sin styreform, så sker det pludseligt, og alle kan se, at nu er det galt. Men virkeligheden er, at demokratier forfalder, skridt for skridt. Derfor skal forfaldet også bekæmpes ihærdigt, når de første tegn viser sig.

Succes for modstandere

Knapt var præsidentvalget ovre før en af de ældste borgerretsorganisationer, American Civil Liberties Union, tog kampen op. ”Vi ses hos dommerne”, lød budskabet på ACLU’s hjemmeside morgenen efter valgnatten. Den udmelding har givet succes. ACLU’s medlemskab er blevet tredoblet til 1,2 millioner og man har indsamlet mere end 80 millioner dollar via internettet. ”Folk anser os for et sidste forsvar imod det totalitære”, siger Howard Simon, en ACLU-leder i Florida.

Det er ikke helt i overensstemmelse med ACLU’s traditioner, at man så klart fremstår med en politisk profil. Siden starten i 1920 har man forsvaret frihedsrettigheder uden skelen til politiske holdninger. Så konfrontationen med Trump markerer, at man ser en ganske alvorlig trussel.

ACLU har endog udvidet aktiviteterne, som normalt foregår i retssale, med en folkelig bevægelse: PeoplePower.org. Den havde i weekenden 11. til 12. marts sit første store arrangement med 200.000 tilmeldte fordelt på 2000 lokale møder. Organisationens topjurist, David Cole, har netop i en bog, Engines of Liberty, forklaret tanken bag dette initiativ. ”Forfatningens begrænsning af magtudøvelse er kun meningsfyldte og fungerer, hvis borgerne er engagerede, blander sig og arbejder med de organisationer i civil-samfundet, som går ind for disse principper”, siger han i et interview. Søgsmål ved domstolene kan forenkle politiske konflikter til en kerne, som befolkningen kan forstå og engagere sig i.

Staters og byers rettigheder

Endnu en kampplads er opstået omkring nogle delstater og byer, som ikke vil underkaste sig Trumps direktiver og politik.

Fordi USA er en forbundsstat, har de enkelte delstater et betydeligt selvstyre, og de kan derfor gå imod, hvad man beslutter i Washington. Den mest magtfulde stat, som ikke vil underkaste sig, er Californien, der med sine 40 millioner indbyggere og en økonomi på størrelse med Frankrigs kan levere en del modstand. Man har endog ansat Obama-regeringens justitsminister Eric Holder i en post, hvor han skal forsvare statens særinteresser. Mellem dem er, at man er imod deportation af udlændinge uden opholdstilladelse. Den økologisk meget bevidste stat vil naturligvis heller ikke acceptere, at f.eks. biler får lov til mere forurening – og så må bilfabrikanterne bøje sig, uanset hvad Washington har vedtaget.

ACLU vil desuden hjælpe byer, som giver Trump modstand. Der er en del store byer med slige tendenser – Hillary Clinton vandt i 88 af de 100 største amter. Til brug for modstandskampen har ACLU udviklet ni principper, som skal gennemføres i ”fribyer”. Mellem dem er forbud mod overvågning, som begrundes med personers religion, etnicitet, race eller immigrant-status. Andre principper rejser hindringer for arrestationer, som skyldes fravær af opholdstilladelse. Byerne har dog det ikke helt lille problem, at de ikke har mange rettigheder over for delstaternes regeringer, og de er ofte kontrolleret af Republikanere.

Bedre end rygtet

Sagførere har ikke en høj stjerne i den amerikanske befolkning. En udbredt opfattelse er, at de er griske rovdyr, som jager ambulancer, så de kan sagsøge skyldige i trafikulykker, eller at de er gribbe, som vogter ved hospitalers dødslejer, så de kan få pårørendes ja til søgsmål mod lægerne. Hvorefter honoraret sluger erstatningen. På venstrefløjen vil mange nok mene, at jurister er frygteligt højreorienterede.

__________________________________________________________________________

USA er i kraft af borgernes rettigheder og forfatningen samt lang tids kamp mod magtmisbrug
bedre udrustet end mange andre lande til en indsats mod autoritære tendenser

___________________________________________________________________________________________________________

Men der er også stærke progressive traditioner hos amerikanske jurister. Mange kom ud af 60’ernes studenteroprør med et venstreorienteret engagement. Jeg har tit hørt amerikanske jurister fremhæve, at USA i kraft af borgernes rettigheder og forfatningen samt lang tids kamp mod magtmisbrug er bedre udrustet end mange andre lande til en indsats mod autoritære tendenser. Den generelle pointe er, at jura (i væsentligt omfang) er den gennem lang tid opsamlede fornuft, der er blevet renset for politik. Når et demokrati forfalder kan netop jurister og domstole forhindre, at “nye tider” styret af en pøbel vil nedbryde vigtige institutioner hurtigt. Man får en pause til overvejelse af, hvorvidt vi kan acceptere ændringer i det vante – og måske mest fornuftige. Mellem indvendingerne mod dette ideal er, at Trump med nye udnævnelser til Højesteret kan sikre sig et flertal.

Hvorvidt danske jurister efter amerikansk forbillede kan spille en rolle mod ekstremisters magtovertagelse er ikke åbenbart. Vi mangler her i landet en forfatning, som på niveau med amerikanernes sikrer frihedsrettigheder. Der er i USA langt større muligheder, når det gælder fortolkning af forfatningen og love ved domstolene, mens man i Danmark er rodfæstet i enevældens næsegrus respekt for statsmagten. Desuden er det bemærkelsesværdigt, at amerikanske domstole med dages, ja timers, varsel kan gribe ind imod statsmagten – her i landet vil der gå måneder og år inden et søgsmål kommer så langt.

Topfoto: Under valgkampen var Donald Trump Lov og Orden kandidaten. (Foto: CNN)

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.