www.dragsdahl.dk                                 Hjem

<font face="Helvetica, Arial, sans-serif"><small><small><font size="4"><small><small></small></small></font></small></small></font>

Publiceret på POV Point of View International 30. marts 2017 

<big><font size="4"><big></big></font></big>

<big><strong><font color="#000000"><font face="Times New Roman, serif"><font size="4"><big><span style="font-style: normal"><span style="font-weight: normal"></span></span></big></font></font></font></strong></big>


Har Trump givet militæret frie hænder?


Af JØRGEN DRAGSDAHL
 

Vil civile ofre for kampene i den irakiske by Mosul få mindre opmærksomhed end de civile ofre i den syriske by Aleppo?


FrieHaender1

Spørgsmålet blev rejst i efteråret, da den syriske hær med støtte fra russiske fly gennemførte en offensiv mod dele af millionbyen Aleppo, som var kontrolleret af oprørere. Samtidig opstod en hed debat mellem Assad-regimets sympatisører og dets kritikere.

Der var gode grunde til, at spørgsmålet skulle tages alvorligt. Pålidelige informationer fra områder, hvor krig raser, er svært tilgængelige, og alle parter står klar med propaganda. Af ganske mange grunde vil vestlige journalister anse vestlige kilder for mere troværdige end syriske samt russiske. Oprørerne i Aleppo havde desuden bedre adgang til nyhedsmedier end ISIS i Mosul.

____________________________________________________________________________

Under valgkampen pralede Trump med, hvordan han ville bombe ISIS sønder og sammen – en påstået kontrast til den angiveligt blødsødne Obamas håndtering af terroristerne

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

Så der var reel risiko for, at civile tab i ”den gode sag” – befrielsen af Mosul fra ISIS-terrorister – ville møde større accept end civile tab for ”de ondes” overgreb, altså gen-besættelsen af Aleppo. Og der var i høj grad risiko for, at de irakiske styrker, som er domineret af shia’er, ville behandle Mosuls sunni-indbyggere hårdt. Men det var også en meget bekvem beskyldning for muligt hykleri, som Assad-sympatisørerne rejste.

Da debatten brød ud, var kampene i Mosul knapt begyndt, så spekulationerne kom noget tidligt. Nu er den hårdeste fase i befrielsen af Mosul godt i gang, og det indledende spørgsmål kan besvares.

Trumps hårde kurs

Svaret er, at civile ofre i Mosul får betydelig opmærksomhed – og årsagen er måske delvist, men kun delvist, at en anden ”ond” mand, præsident Trump, er på spil. Militæret har næppe fået helt frie hænder – men det er blevet stillet mere frit end tidligere, og er tilsyneladende primært begrænset af egen respekt for krigens love, herunder respekt for civile liv – når det er muligt.

Under valgkampen pralede Trump med, hvordan han ville bombe ISIS sønder og sammen – en påstået kontrast til den angiveligt blødsødne Obamas håndtering af terroristerne. Rent faktisk har Trump nu lempet reglerne for, hvordan det amerikanske militær, især luftvåbnet, skal håndtere hensynet til civile.

___________________________________________________________________

Ændring af regler kan også få betydning for den danske deltagelse i krigen
 – det er uoplyst, hvorvidt emnet er blevet taget op under samtalerne mellem Trump
 og den danske statsminister under dennes besøg i Washington

___________________________________________________________________________________________________________________________

Kort efter hans indsættelse i embedet forlød det, at en ændring var på vej. Obama havde i 2013 indført strenge regler for godkendelse af bombardementer på højt niveau, herunder højt civilt niveau, så man kunne begrænse risikoen for civile ofre. Det er nu bekræftet, at Trump har ændret reglerne både i forbindelse med Yemen, hvor det amerikanske engagement er optrappet voldsomt, samt i indsatsen mod al-Shabab terroristerne i Somalia.

Flere rapporteres dræbt

Der er også en del forlydende, som tyder på, at reglerne er blevet ændret for indsatsen i Syrien samt Irak. Informationerne er dog modstridende, idet nogle militære kilder hævder, at der kun er sket en mindre ændring. Tilsyneladende har officerer på slagmarkens lokale kommandoposter fået større mulighed for tilkaldelse af bombefly uden tilladelse fra højtstående, mere fjerne, officerer.

 

Ændring af regler kan også få betydning for den danske deltagelse i krigen. Det er uoplyst, hvorvidt dette er blevet taget op under samtalerne mellem Trump og den danske statsminister under dennes besøg i Washington.

FrieHaender2


UNDER ET BOMBARDEMENT AF MOSUL DEN 1. MARTS BLEV DENNE PIGE, SANA FARIS HAMUSHI, DRÆBT I WADI AL HAJAR KVARTERET, OPLYSER AIRWARS.

 

Det er en kendsgerning, at der nu rapporteres flere civile dræbte i Irak og Syrien end tidligere.  Det fremgår af informationer, som det britiske Airwars indsamler. Nogle henvisninger til denne statistik, som tyder på en 3-4 dobling af civile tab i marts, udelader dog, at langt størstedelen er ubekræftede ofre, men der har været flere episoder, hvor mange civile er blevet dræbt af amerikanske bomber – blandt andet et bombardement den 17. marts med mindst 200 dræbte.

Hidtil har civile ofre i Mosul fået begrænset omtale i danske medier, men især New York Times har bragt meget store og detaljerede reportager fra byen. De irakiske styrker er akkompagneret af fly på vej ind i den vestlige del af Mosul, hvor der, ifølge flere rapporter, er en halv million civile og omkring 2000 ISIS-terrorister. Den del af byen er præget af smalle gyder og tæt bebyggelse, så hus-til-hus kampe kan blive meget blodige for de irakiske styrker og for civile.

Reportager fra bombemål

Avisens korrespondent Tim Arango har 27. marts en reportage, som fokuserer på førnævnte bombardement med mindst 200 dræbte. Han beskriver, hvordan endnu levende i dagevis var begravet under murbrokker. Og med henvisning til irakiske officerer oplyses, at ”den amerikansk anførte koalition har været hurtigere til at slå til fra luften imod bymål med mindre tid til overvejelse af risici for civile”. Men amerikanske embedsmænd siger, at der ikke er sket en ændring af reglerne angående hensyntagen til civile – det går blot hurtigere. Korrespondenten får antydet, at de irakiske shia-soldater måske ikke tager hensyn til byens sunni-beboere, når man tilkalder flyangreb.

Dagen efter bragte avisen en reportage med mange fotografier, som beskriver en ”flodbølge” af flygtninge, der trods kampene omkring dem, søger væk.

Værre end ISIS

Når man læser alle artiklerne angående bombardementerne samlet er det klart, at avisen holder Trump ansvarlig for optrapningen, men man mangler den ”rygende pistol”, og det nævnes, at reglerne allerede blev lidt lempet under Obama i hans sidste måneder i embedet.

Der har, endda tidligere, været bloddryppende reportager i andre aviser. Det britiske The Telegraph bragte således 12. marts en rapport, hvor en indbygger citeres for, at den amerikansk ledede koalition ”tilsyneladende nu dræber flere end ISIS”.

Amnesty International har også i en lang kommenteret rapport påpeget, at den irakiske regering har et stor medansvar for de civile tab, fordi man bad indbyggere bliver hjemme. Organisationen påpeger, at både terroristerne og koalitionen kan være i konflikt med krigens love, som påbyder, at der skal tages større hensyn til civile end man tilsyneladende nu gør.

 

Topfoto. Følgerne af formodet luftangreb på mål i Mosul fra koalitionens fly. Foto: Airwars


Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.


www.dragsdahl.dk