Bog, udkommet 1991 Pressens slagmark

Om nyhedsmedierne, Golf-krigen og informationskrig af Jørgen Dragsdahl. Udgivet af Det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg 1991. 68 sider. ISBN 87-503-9217-4

Udsolgt fra forlaget. Lån den på biblioteket eller køb den antikvarisk

Mellem journalister var det efter Golf-krigen 1990-91 en udbredt opfattelse, at de havde tabt kampen mod Pentagons indsats for kontrol med nyheds- og meningsformidlingen. Men en gennemgang af konfliktens forløb viser, at slaget på pressens slagmark ikke kan opsummeres så enkelt. Det er en slagmark, som knapt nok var kortlagt, og reglerne for kamp var ikke aftalt. Pressens dækning og Pentagons modspil gav anledning til hed debat, som viser, at der er et yderst påtrængende behov for modernisering af pressens etiske retningslinjer, så de svarer til det nye globale kommunikations-samfunds behov. Respekt for presse-etik er, hvad der både giver nyhedsmedierne et ansvar og beskytter deres frihed. Pressefrihedens nødvendighed også under krig kan begrundes med henvisning til begrebet "retfærdig krig". Som statsledere skal sørge for, at betingelserne for "retfærdig krig" er opfyldt, inden nationens militære magt kan anvendes, skal medierne sørge for, at befolkningerne selv kan tage stilling til, at betingelserne er opfyldt. Hvis det er mediernes pligt, så er der også en begrundelse for rettigheder, som underbygger, at pressen af hensyn til almenvellet kan løse sine opgaver.

Indhold

1. Slagmarken – debat i USA – global rækkevidde – amerikanske værdier? – forbruget
2. Teknologien – teknikkens slaver – teledemokrati – telediplomati – mediestyring
3. Demokratiet – vendepunkt – pressens rolle – kritik og opbakning – økonomisk trængt
4. Nederlag? – optakt overset – første offer – kritisk fase – krigen
5. Pressens forsvar – retfærdig krig – begrænset krig – global etik

I Berlingske Tidende skrev anmelderen, Peter Wivel, den 24. september 1991 blandt andet:

"For Informations udenrigs- og sikkerhedspolitiske medarbejder Jørgen Dragsdahl betød Golf-krigen et generalopgør med avisens fredselskende og u- landsromantiske læsere, der fyldte debatsiderne med krav om hans afskedigelse, fordi han på lederplads og i sine store kommentarer kaldte krigen »retfærdig« og argumenterede for dét. Læserne er næppe endnu kommet sig over chocket, men Dragsdahl giver dem - og os andre - en fremragende mulighed for at følge de professionelle selvransagelser, der ligger bag det gode produkt, en avisreportage heldigvis oftest er. I et 50-siders essay fortæller han, hvordan medierne kan styrke sikkerhedspolitikken, hvis de tager deres ansvar alvorligt. Bogen slår koldt vand i blodet på dem, der har bildt sig ind, at amerikanske nyhedsmedier slugte præsident Bush' og hans regerings synspunkter råt. Krigen blev den første, der fik en fair behandling i medierne, så borgerne fik et optimalt antal informationer og synspunkter, hvormed de kunne kontrollere politikernes beslutningsgrundlag".

I Weekendavisen skrev anmelderen, Leif Blædel, den 25. oktober 1991 blandt andet:

"De som kender Jørgen Dragsdahls kritiske holdning vil måske på den baggrund vente at hans bog er et opgør med det amerikanske militærs styring af medierne under krigen, i forlængelse af den kritik der fremkom især i USA kort efter at den var vundet. Men hans synspunkt synes snarere at være, at medierne før og under krigen rent faktisk kunne give, og gav, offentligheden et fortræffeligt grundlag for at vurdere beslutninger og begivenheder - bedre end under nogen tidligere krig, og så godt at den demokratiske kontrol med »myndighederne« var i orden. Hans citat af Richard Harwoods spidse bemærkning om en del af kritikernes »omdannelse af smålig professionel jalousi og mindre gener til store forfatnings-spørgsmål« falder også godt i tråd med hans egen kommentar, at »sund konkurrence ikke er ensbetydende med, at journalisters personlige ambitioner og firmaers behov for indtægter skal styre dækningen af en krig.« Jeg udtrykker mig lidt forsigtigt med hensyn til Dragsdahls egne synspunkter, for han holder dem meget i baggrunden. Hvad han giver i sin bog er først og fremmest en skildring af hele debatten i USA om pressens rolle i situationen og i fremtiden. I den henseende er det et meget omfattende og tankevækkende materiale han har presset sammen på den korte plads".

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.