Sendt af Danmarks Radio, Orientering 23. februar 2004

Russisk atomøvelse blev fiasko

I en sikkerhedspolitisk redegørelse forudså den danske regeringen sidste år, at Bush-regeringens missilforsvarsplaner ikke ville føre til våbenkapløb. Men i en magtdemonstration mod disse planer har Rusland netop gennemført landets hidtil største øvelse med atomåben, og præsident Putin har oplyst, at Rusland er klar med nye bomber, som kan gennemtrænge et forsvar. Øvelsen blev delvist en fiasko, fordi raketter på ubåde ikke kunne affyres.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Rusland har lige tabt en atomkrig. Så barsk er vurderingen fra en russisk internet-avis efter en uge, hvor militæret har øvet sig i angreb med atomvåben på USA. Kommentarerne fra andre aviser og militære eksperter har ikke været mindre dystre. Flådens skjold over Rusland eksploderede, erklærede den uafhængige avis Nezavisimaya Gazeta, der også kunne citere en pensioneret admiral for følgende ord: "Vi har ikke fået vist en potentiel angriber, at Ruslands atomstyrker er i fuldt kampberedskab".

Øvelsen var den mest omfattende, Rusland nogensinde har gennemført. Ifølge foromtalen inddrog den enheder fra alle værn. Der skulle affyres interkontinentale raketter fra u-både og baser på landjorden. Langtrækkende bombefly skulle afprøve krydsmissiler over Atlanterhavet. Man havde desuden planlagt manøvrer med landstyrker og kampfly i flere militærdistrikter. Præsident Putin forklarede formålet med, at atommagterne har et særligt ansvar for global stabilitet, så derfor må Rusland besidde et arsenal, der imødekommer den moderne verdens krav. Uanset hvorvidt folk kan lide det eller ej, så må de acceptere, at Rusland er en af verdens atommagter, sagde præsidenten.

Putin var selv, i fuld uniform, ombord på en ubåd, hvorfra han skulle overvære affyring af raketter fra en neddykket ubåd. Men da det store øjeblik kom, måtte han sammen med pressefolk vente forgæves. Ifølge flere kilder blev affyring forsøgt to gange, men det mislykkedes. Næste dag forsøgte en anden ubåd, og nu kom en raket i luften, men efter en kort tur kom den på afveje og blev sprængt.

Nye raketbomber

Større held havde de landbaserede styrker, som fik affyret to raketter, og den pinlige episode til havs blev straks søgt overskygget med en nyhed. Rusland har, oplyste Putin, udviklet nye raketbomber, som kan manøvrere i den afsluttende fase på vej imod mål. Det er en meget vigtig egenskab, hvis bomber skal gennemtrænge et missilforsvar af den type, som USA har under udvikling.

Flere iagttagere ser da også i hele øvelsen et signal om, at Rusland vil besvare amerikansk oprustning. Daryl Kimball fra The Arms Control Association, en forening af våbeneksperter i Washington, påpeger i en kommentar, at både Rusland og USA udvikler stadigt mere moderne og dødbringende raketsystemer trods den såkaldte nedrustningsaftale, som blev indgået sidste år.

Øvelsen giver, som Kimball også fremhævede, indblik i et hjørne af storpolitikken, hvor den kolde krig fortsat raser. Da den danske regering sidste år begrundede, hvorfor Thule-basen skal indgå i et amerikansk missilforsvar, lød en konklusion, at Bush-regeringens missilforsvarsplaner "ventes ikke at føre til global ustabilitet og våbenkapløb". Men Ruslands signaler er noget mere tvetydige. Putin sagde, at øvelsen ikke var rettet mod USA, men militærets næstkommanderende, Jurij Balujevski, antydede kraftigt det modsatte. Forsvarsminister Sergei Ivanov har også gjort klart, at når Bush-regeringen lægger op til, at atomvåben skal være mere brugbare, så er det en "meget alvorlig tendens", der gør russiske modtræk nødvendige.

Voksende rolle

Atomvåben spiller tilsyneladende en voksende rolle i russisk storpolitik. Putin tror ikke længere, at fuld integration i den vestlige verden er mulig. Ligeværdigt partnerskab med USA er der ikke udsigt til, fordi USA under præsident Bush går enegang, og de relative magtforhold er så skæve, at Ruslands indflydelse under alle omstændigheder vil være begrænset. Forholdet til EU er også blevet forværret i de seneste måneder. Udvidelsen af Unionen vil medføre, at en række stater, som ser med stor mistro på Moskvas hensigter, får fast plads ved EU’s bord, mens Rusland skubbes ud af sin traditionelle indflydelsessfære.

Den russiske forsker Dmitri Trenin, som ofte med stor præcision i det seneste årti har analyseret Kremls politik, mener, at Putin nu satser på en slags realpolitik, hvor landets egen magt og ikke Vestens velvilje er grundlæggende. I det spil har Rusland især tre redskaber. Man har magt via FN’s sikkerhedsråd, via de store industrilandes G-8 samarbejde og så atomarsenalet, der, som Putin siger, er en magtfaktor uanset folk kan lide det eller ej.

Dmitri Trenins analyse kan forklare, hvorfor Rusland nyligt har raslet med den militære sabel mod Polen, fordi landet overvejer et ja til amerikanske baser på sit territorium, og analysen kan også forklare, hvorfor forsvarsminister Ivanov på en forsvarskonference i München truede med at trække sig fra den europæiske nedrustningstraktat CFE. Og analysen kan især forklare den demonstrativt store atomøvelse. Man vil opnå indflydelse med besværlig og truende adfærd.

Afskrækkelse

Så kan man jo glæde sig over, at øvelsen ikke netop blev en demonstration af styrke. Men helt så enkelt er det nukleare hjørne af storpolitikken ikke skruet sammen. Som nævnt kaldte Putin øvelsen et bidrag til global stabilitet. Tankegangen bag denne udtalelse er, at så længe Rusland med sin atomstyrke kan afskrække USA, så vil risikoen for militær konfrontation være minimal. Eller sagt på en anden måde – hvis Ruslands atomarsenal er effektivt, så vil lederne i Kreml ikke være nervøse, når forholdet til USA forværres.

Men øvelsen viste, at Ruslands ledere ikke kan stole på den del af arsenalet, som er placeret på ubåde. Netop u-båds styrken anses i det traditionelle magtspil med atomvåben for en meget stabiliserende faktor. Under kriser kan ubådene søge ly til havs, hvor de ikke kan udslettes i et overraskelsesangreb. Så længe denne styrke har troværdig slagkraft, kan lederne i Kreml trygt regne med, at USA ikke vil angribe. Det kan de ikke længere trygt regne med, og når de ser nogle år ud i fremtiden, er der også risiko for, at resten af Ruslands atomstyrke kan blive neutraliseret af et amerikansk missilforsvar.

Sagt ligefremt, så ruster og rådner det russiske atomarsenal op. Der er godt nok rigeligt med bomber i det til udslettelse af verden, adskillige gange. Ifølge en opgørelse fra sidste år havde Rusland omkring 4.800 bomber, som teoretisk set kan nå USA. Men en-tredjedel er ombord i de så åbenbart upålidelige ubåde, og resten på bombefly samt landbaserede raketter forældes hastigt. Langt størstedelen er hinsides deres normale levetid, og det vil vare mange år, inden de kan udskiftes. Det er en teknisk kendsgerning, men måske kan den afhjælpes med retorik og andet, som fortæller verden, at Rusland er i fuldt kampberedskab. Så det bør ikke undre, hvis russiske ledere i den kommende tid rasler lidt mere med atomsablerne, end de længe har gjort.

Manuskriptet kan afvige fra det faktisk sagte og sendte.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.