Sendt af Danmarks Radio, Orientering 21. oktober 2005

Fremskridtstanken har forblændet Bush-regeringen

Hvorfor er det gået galt i Irak? I den amerikanske debat får Bush-regeringens inkompetence normalt skylden, men en konservativ amerikansk forfatter, Robert Merry, har gravet dybere i vestlige filosofi efter en forklaring. Det er, hævder han i en bog, fremskridtstanken, som har blændet USA, så man rykkede i krig med forkerte antagelser. Merry peger på, at problemerne med at gøre demokrati til et svar på terror rokker ved intet mindre end den vestlige verdens fundament.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Måske har en fransk munk, som levede i det 18. århundrede, et stort medansvar for krigen mod Irak. Påstanden kan lyde ret så vanvittig, men den konservative amerikanske forfatter Robert Merry argumenterer i sin nye bog, ”Sands of Empire”, rimeligt overbevisende for påstanden. Merry analyserer krigens filosofiske baggrund, som han finder i den udformning fremskridtstanken fik i det 18. århundrede af abbed Charles-Irénée Castel de Saint-Pierre. Fremskridtstanken vender vi tilbage til om lidt.

Merry’s bog er interessant, fordi han bryder med rammerne, som normalt anvendes, når amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik analyseres. De forklarer ikke mange spørgsmål, som bliver stadigt mere påtrængende. For eksempel: Hvorfor kommer den mest indsigtsfulde kritik af Bush-regeringens politik fra konservative? Hvorfor var præsident Bush og John Kerry, hans modkandidat sidste år, langt mere enige end uenige? Hvorfor kan demokraterne stadig ikke udvikle et alternativ til Bush-regeringens politik i Irak?

Ja, selv i den danske debat er det påfaldende, at enigheden mellem oppositionen og regeringen, når det gælder krigens formål, er større end uenigheden. Irak-krigen vækker selvfølgelig hed debat. Kritikernes skydeskive er de mange fejl, som Bush-regeringen har begået, men det burde blot rejse nye spørgsmål. For eksempel: Hvad er årsagen til den åbenbare inkompetence? Og: Ville kritikerne have ydet en bedre indsats, hvis de havde haft magten?

Robert Merry graver dybt i den vestlige verdens filosofiske fundament efter svar, og der støder han, som sagt, på fremskridtstanken. Dens baggrund i vestlig filosofi går mindst 800 år tilbage i tiden. Kort opsummeret, så er tanken, at menneskeheden har været i stadig udvikling væk fra barbariet. Teoretisk set kan denne udvikling fortsætte ud i det uendelige, men førnævnte munk bidrog med, at mennesket på et tidspunkt ville nå frem til en paradisisk tilstand. Menneskets natur udgjorde imidlertid en stor hindring, og derfor skulle menneskets natur ændres – gennem oplysning, med regeringers og andre institutioners hjælp.

Opblomstring efter sejren i Den Kolde Krig

Merry peger på, at fremskridtstanken fik en opblomstring efter Vestens sejr i Den Kolde Krig. I USA skrev forskeren Francis Fukuyama en bog, ”Historiens Afslutning”, som hævdede, at Vestens liberale demokrati med markedsøkonomi udgjorde intet mindre end menneskehedens højeste og endelige politiske udviklingstrin. Måske var det ikke helt en paradisisk tilstand, men hvis alle ville efterligne Vesten, så kunne menneskeheden få både fred og velstand. Ifølge Merry har denne udgave af fremskridtstanken været drivkraften bag amerikansk sikkerhedspolitik i årene efter Den Kolde krig, og der kan fra både Clinton- og Bush-regeringernes udtalelser hentes masser af citater, som bekræfter påstanden – og Merry’s dokumentation kan suppleres med citater fra andre lande, også Danmark.

Alternativet til fremskridtstanken er ”undergangstanken”. Ifølge den viser historien, at civilisationer spirer frem, udvikler sig, modnes og derefter går i forfald. Historiefilosofferne Oswald Spengler og Arnold Toynbee er de bedst kendte repræsentanter for undergangstanken. I midten af 90’erne blev denne tankegang opdateret af en amerikanske forsker, Samuel Huntington. Han hævdede, at drivkraften bag fremtidens storpolitik ville blive sammenstød mellem verdens store civilisationer. Modsat Francis Fukuyama afviser Huntington skarpt, at Vesten skal overføre sine værdier, institutioner og kultur til resten af verden. Det kan, erklærer han, kun ske med imperialismens metoder. Man bør erkende, og jeg citerer Huntington, at ”vestlige indgreb i andre civilisationers anliggender formentligt vil være den farligste årsag til ustabilitet og mulig global konflikt i en verden med mange civilisationer”. Han foretrækker en slags fredelig sameksistens mellem civilisationerne.

Både Huntington og Fukuyama kaldes ofte konservative, men konflikten mellem dem er fundamental og udgør en nøgle til kritik af Bush-regeringen fra konservative. Fukuyama er nemlig en af hovedmændene bag den neo-konservative bevægelse, som har formet Bush-regeringens sikkerhedspolitiske strategi. Med sit globale korstog for demokrati har denne regering gjort præcist, hvad Huntington advarede imod. Korstoget bygger på fremskridtstanken, som også venstrefløjen i USA – og i Danmark – deler. Når Bush kritiseres fra venstre bliver det altså et opgør om metoder – ikke mål. Kun konservative, som er enige med Huntington, kan med stor ideologisk tyngde angribe målene.

Gav næring til uholdbare antagelser

Robert Merry, som er enig med Huntington, erkender, at mange århundreders filosofisk debat næppe kan afgøres lige nu. Hans største bidrag til debatten er påpegning af, hvordan fremskridtstanken har blændet Bush-regeringen, så den anvender uholdbare antagelser i krigen mod Islams politiske ekstremister. Den gav nogle få ”onde” skylden for terrorangrebet den 11. september 2001, og forstod ikke, at det havde rod i et fjendskab, som vokser frem i en stadigt mere anti-vestlig kultur, der føler sig undertrykt af USA. Fremskridtstanken overbeviste Det Hvide Hus om, at den kunne stoppe terrorisme gennem udbredelse af vestligt demokrati til Islams lande. På grund af fremskridtstanken troede den, at irakerne ville omfavne deres befriere. Reaktionen var en anden, men siden har Bush-regeringen alligevel sammen med sine allierede hævdet, at hvis man blot kan få etableret demokrati i Irak, så vil terrorismen blive udslettet.

Fordi man i Vesten har klamret sig til fremskridtstanken, har mange troet, at fremskridt ventede lige om hjørnet i Irak. I de seneste par uger har amerikanske aviser imidlertid bragt adskillige artikler, som oplyser, at hverken Bush-regeringen, militære ledere eller uafhængige eksperter længere tror på, at overførsel af vestlige værdier og institutioner til Irak vil give landet fred. New York Times citerer den tidligere CIA-ekspert Kenneth Pollack, som oprindelig støttede krigen,  for disse ord: ”Teorien om, at demokrati er modtrækket overfor oprør, bliver modbevist hver eneste dag i Irak”. Ifølge Robert Merry er det intet mindre end Vestens fundament – troen på, at Vesten repræsenterer en universel udviklingsmodel – som dermed vakler. Uafklaret er det blot, hvad der vil erstatte fremskridstanken.

Manuskript kan afvige fra det faktisk sagte og sendte

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.