Sendt af Danmarks Radio, Orientering 20. december 2005

Bush kritiseres for overdreven overvågning

Mange tusinde amerikaneres kontakter med udlandet via telefon eller e-mail er blevet aflyttet af efterretningstjenesten National Security Agency, beretter amerikanske aviser. Det er sket uden dommerkendelse, men efter godkendelse fra præsident Bush. Afsløringen har kastet Bush ud i en hård konfrontation med politikere fra begge partier. Centralt står spørgsmålene: Hvor går grænsen mellem borgernes frihedsrettigheder og den nationale sikkerheds behov? Og – har præsidenten under krigen mod terror fået for megen magt?

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Professor Brian Glyn Williams underviser i historie på University of Massachusetts. Til næste semester havde han planlagt et kursus om terrorisme. Men nu er han kommet i tvivl. Han vil nemlig ikke sætte sine elever i en farlig situation.

Faren, som professor Williams ser, kommer ikke fra terrorister. Han er bange for, at eleverne kan komme i myndighedernes søgelys. Det forklarede han i weekenden, da en journalist fra lokalavisen The Standard Times kontaktede ham. Journalisten ønskede hans kommentar til den seneste skandale, som er brudt ud i forbindelse med USA’s krig mod terrorisme. I fredags kunne det store dagblad New York Times afsløre, at efterretningstjenesten National Security Agency uden dommerkendelse har aflyttet amerikanske statsborgere, som muligvis havde kontakt med terrorister i udlandet. Måske, spekulerede professoren, vil eleverne blive udsat for mistanke, hvis de via internettet ser på sider, der er lavet af Al Qaeda bevægelsens sympatisører.

Sammen med en anden professor kunne han endog dokumentere en konkret episode, som gav frygten næring. En af deres elever skulle skrive en rapport om kommunismen og bad derfor biblioteket fremskaffe den kinesiske leder Mao Tse Tungs lille røde bog – et engang meget udbredt værk med citater, som opfordrer til oprør. Eleven blev derefter opsøgt af to detektiver fra ministeriet for indenlandsk sikkerhed. Det holder åbenbart opsyn med udlån af nogle bøger, og eleven var kommet under mistanke, da han ville læse Mao-bogen.

Privatlivets fred under pres

For mange amerikanere er retten til et privatliv, som regeringen ikke må snage i, selve livsnerven i samfundet. Men frihedsrettighederne er kommet under pres efter terrorangrebet den 11. september 2001, fordi myndighederne med henvisning til den nationale sikkerhed har indført udvidet opsyn med borgernes liv.

En stribe afsløringer i de seneste måneder har for alvor rejst spørgsmålet: Er frihedsrettighederne i fare? Adskillige rapporter i pressen har siden oktober dokumenteret, at militæret er i gang med en kampagne, som skal opdage og bekæmpe indenlandske fjender. I den forbindelse er selv fredelige demonstranter havnet i en database. Forbundspolitiet FBI har skaffet sig adgang til personlige oplysninger om titusindvis af borgere. Afsløringerne er kommet samtidigt med, at Kongressen skulle tage stilling til en lov, The Patriot Act, som blev vedtaget efter terrorangrebet og som gav myndighederne nye magtbeføjelser. Loven udløber ved årets udgang og Bush-regeringen ønsker, at den skal gøres permanent. Men senatorer blokerede i fredags en vedtagelse – de var chokerede over morgenavisernes beretning om efterretningstjenestens praksis med aflytning uden dommerkendelse.

Læren fra Watergate

Det er i vidt omfang erfaringer fra Vietnam-krigen, som skræmmer politikerne. Dengang satte præsident Nixon efterretningstjenesterne ind imod krigens modstandere. Kampagnen mod oprørske unge og kritikere blev imidlertid udvidet, så den også ramte det demokratiske parti.

Kernen i den såkaldte Watergate-affære, som udløste Nixons fald, var, som historikeren Henry Steele Commager dengang skrev, at præsidenten stillede sig selv over loven, undergravede vigtige frihedsrettigheder og søgte at nedbryde magtadskillelsen mellem statens udøvende, lovgivende og dømmende organer, så præsidentembedet kunne blive enerådende. Efter Nixons fald gennemførte Kongressen en kulegravning af alle de lovbrud, som militæret, efterretningstjenesterne og forbundspolitiet havde begået. Kongressen vedtog også en række reformer, som skulle forhindre gentagelse. Mellem de vigtigste var en lov, som forbyder aflytning uden dommerkendelse.

Det er denne lov, som ifølge adskillige juridiske eksperter, opinionsledere og politikere er blevet brudt af efterretningstjenesten National Security Agency. Det er sket efter ordre fra præsident Bush. Men det har ikke afholdt ledende republikanere fra kritik. Formanden i Senatets retsudvalg, Arlen Specter, har sagt, at præsidentens initiativ var "forkert, klart og kategorisk forkert". I det nye år vil han derfor indlede høringer, som skal kulegrave affæren.

Præsidentens selvforsvar

Præsident Bush selv har kastet sig ud i et ihærdigt forsvar af sin beslutning. Han hævder, at Kongressen har givet ham den nødvendige bemyndigelse, da den gav grønt lys for en krig mod terrorisme. Desuden henviser han til, at aflytningerne har reddet menneskeliv, fordi man i kraft af dem kom på sporet af terror-planer.

Ingen af hans kritikere sætter spørgsmålstegn ved, at aflytning af folk, som måske har kontakt med terrorister, kan være nødvendig. De peger på, at der er oprettet en særlig domstol, som skal godkende aflytning i efterretningssager, og at den også giver godkendelse i forbindelse med mere end 1.000 sager hver eneste år. Den har faktisk næsten aldrig afvist at give tilladelse. Så det er et stort mysterium, hvorfor præsidenten ikke ønskede domstolen inddraget i forbindelse med de sager, som nu er blevet afsløret.

Den mest sandsynlige forklaring er, at grundlaget for aflytning var så svagt, at man ikke ville lade en dommer vurdere det. Men så er præsidenten gået i Richard Nixons fodspor og har hævet sig over loven. En gennemgående anklage mod præsidenten fra politikere i begge partier er, at Bush har tiltaget sig alt for megen magt. Som under Watergate er det igen selve magtadskillelsen i det amerikanske system, der er truet, og som under Watergate har Kongressen tilsyneladende erkendt, at den af hensyn til sin egen magt må slå igen.

Manuskriptet kan afvige fra det faktisk sagte og sendte

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.