Sendt af Danmarks Radio, Orientering 30. december 2005

Amerikansk frygt for Storebror

I USA fortsætter afsløringer af efterretningstjenesten National Security Agency. Præsident Bush har indrømmet, at man i kampen mod terrorisme uden dommerkendelse har aflyttet amerikanske statsborgeres kommunikation med udlandet. Bush-regeringen har også sagt, at det kun er meget få, som udsættes for denne aflytning. Men der er stadigt flere tegn på, at aflytningen er meget mere omfattende.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

USA’s største efterretningstjeneste, National Security Agency, var fra starten så hemmelig, at den amerikanske regering først officielt indrømmede tjenestens eksistens fem år efter, at præsident Truman i 1952 havde oprettet den. Med kun et par undtagelser har National Security Agency lige siden undgået det søgelys, som amerikanske politikere og nyhedsmedier regelmæssigt retter mod den anden store efterretningstjeneste CIA. Fra officielt hold udleveres stadig kun yderst sparsomme informationer. En klassisk vittighed er, at organisationens forbogstaver – NSA – står for "No Such Agency".

CIA har fået megen omtale, fordi tjenestens agenter aktivt griber ind i verdens gang. NSA er en mere passiv efterretningstjeneste, som bare lytter til, hvad der sker ude i den store verden. Den har specialiseret sig i elektronisk aflytning. Under den kolde krig holdt NSA fra et vidt forgrenet netværk af lyttestationer på land og fra satellitter de kommunistiske lande under opsyn. Man fulgte med, når sovjetiske fly lettede, og når sovjetiske ledere talte sammen via radiotelefoner i deres luksusbiler. Men NSA havde også antennerne rettet mod neutrale u-lande og allierede. Tjenesten vidste i 1973 på forhånd, at de arabiske lande ville angribe Israel, og det er kendt, at den tappede telefonlinjer i Europa, for eksemplet kablet mellem Paris og London.

Frygt for overvågning

NSA er kun bemyndiget til spionage rettet imod udlandet. Når amerikanske statsborgere skal aflyttes er det en opgave for forbundspolitiet FBI, som er underlagt justitsministeriet, og dermed, i det mindste teoretisk, udsat for stram juridisk kontrol.

Det er ofte blevet sagt, at hvis NSA havde ret til spionage rettet mod amerikanske borgere, så kunne tjenesten i kraft af sin størrelse og tekniske færdigheder blive til den "Storebror", som forfatteren George Orwell beskrev i bogen "1984" – et allestedsnærværende vagtsomt øje, som kontrollerer borgernes vilje og følelsesliv.

Denne frygt blev for alvor vakt i forbindelse med Watergate-affæren i midten af 70’erne. Nyhedsmedier afslørede, at NSA læste alle telegrammer, som blev sendt ud af landet. Det blev også afsløret, at NSA havde mange tusinde amerikanske borgere på en liste over folk, som skulle holdes under opsyn. Deres telefonsamtaler med udlandet blev eksempelvis aflyttet. Nogle var på listen, fordi de måske havde kontakt med narkohandel og terrorisme. Andre var på, fordi de var med i bevægelsen mod Vietnam-krigen, og derfor – måske – var i kontakt med USA’s fjender. Som led i Watergate blev det også afsløret, at NSA var med i en plan for stærkt udvidede beføjelser til politi og efterretningstjenester. Den plan kunne, hævdede kritikere, gøre USA til en politistat. NSA’s aktiviteter indgik i anklageskriftet mod Nixon, som medførte hans afgang, fordi han ville undgå en rigsretssag.

Advarsel fra senator Church

Under Kongres-høringer i 1975 kom NSA for alvor i søgelyset. Den demokratiske senator Frank Church spillede en ledende rolle og opsummerede sin bekymring i en udtalelse, som i de seneste uger er blevet trukket frem fra historiebøgerne. Frank Church advarede imod følgerne, hvis NSA vendte sine tekniske færdigheder imod det amerikanske folk: "Hvis vores regering nogensinde blev til et tyranni, hvis en diktator nogensinde overtog magten her i landet, så vil de teknologiske muligheder, som efterretningstjenesterne har givet regeringen, sætte den i stand til at indføre totalt tyranni, og der ville ikke være nogen mulighed for at kæmpe imod, fordi selv den mest omhyggelige indsats for at gå sammen imod regeringen, ville regeringen kunne kende til". Cit

Watergate-afsløringerne medførte, at kontrollen med efterretningstjenesterne blev skærpet – dog langtfra til alle politikeres tilfredshed. Da præsident Reagan var præsident sagde Norman Mineta, som dengang var medlem af efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus og i dag er transportminister i Bush-regeringen, at tjenesterne behandlede politikerne, som var de champignon – de holder os i mørke og giver os kun møg, sagde han.

Echelon-programmet smitter

NSA dukkede igen op på forsiderne i slutningen af 90’erne. Årsagen var det såkaldte Echelon-program. Ifølge adskillige kilder aflyttede NSA i samarbejde med udenlandske efterretningstjenester i vidt omfang telekommunikation uden for USA. Europæiske erhvervsvirksomheder hævdede, at USA på denne vis fik fat i forretningshemmeligheder, som så blev overgivet til deres amerikanske konkurrenter. Europa-parlamentet tog sagen op, men affæren døde hen under indtryk af krigen mod terrorisme. Måske, hævdede nogle, er det ikke så ilde, hvis efterretningstjenesterne lytter med, når terrorister kommunikerer indbyrdes.

Op til jul kom så afsløringen af, at NSA igen aflytter amerikanske borgere. Blandt andet udenrigsminister Condoleezza Rice har forsvaret aflytningen, som sker uden dommerkendelse, med, at det er et meget begrænset program, som kun er rettet imod Al Qaeda terroristers kontakter i USA. Men den forklaring er smuldret under indtryk af nye afsløringer. Adskillige amerikanske aviser har i de seneste dage fortalt, at programmet er langt mere omfattende.

Præcist hvor omfattende er uklart, fordi Bush-regeringen ikke vil kommentere de forlydender, som siver ud fra anonyme kilder. Men uafhængige eksperter, som både kender de tekniske muligheder og har gode kontakter i efterretningstjenesterne, har givet deres bud. De mener, kort fortalt, at Echelon-programmet er blevet udvidet, så al telekommunikation i USA nu overvåges. NSA sænker et elektronisk net ned i informations-strømmen. Når bestemte ord, telefon-numre eller internet-adresser anvendes så fanger nettet kommunikationen, som derefter analyseres yderligere af computere. Ud fra denne analyse udvælges så nogle af de opsnappede meddelelser, som NSA’s analytikere ser nærmere på.

Enorme muligheder for misbrug

Telekommunikation er i dag langt mere omfattende, end da Frank Church kom med sin advarsel. Folk pludrer løs om deres privatliv på mobil-telefoner, brug af kreditkort afslører forbrugsvaner og hvor man er, breve sendes ikke kun i lukkede konvolutter men via e-mail, myndigheder udveksler fortrolige oplysninger elektronisk. Hvis alle tilgængelige informationer samles, kan en efterretningstjeneste danne sig et detaljeret indtryk af hvad så godt som enhver i de moderne informationssamfund både gør og tænker.

I kampen mod terrorisme giver det åbenbare fordele, hvis man eksempelvis sammenkæder oplysninger om, hvem der fra Pakistan har fået visum til USA med indsigt i udlejning af biler, køb af én-vejs flybiletter, opkald til amerikanere og mistænkelige numre i udlandet. Men kritikere peger på, at mulighederne for misbrug er enorme. Især to spørgsmål trænger sig på. For det første: Hvor meget fanger nettet? Og: Hvor meget af det indsamlede materiale opbevares? Det er teknisk muligt, at man lige nu kun ser nærmere på terrorist-kontakter, men senere dykker ned i databaserne med andre formål.

Manuskriptet kan afvige fra det faktisk sagte og sendte.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.