Sendt af Danmarks Radio, Orientering 14. februar 2006

Forbundsmyndigheder jagter kilder til artikel om aflytning

Ifølge den store amerikanske avis The New York Times har myndighederne i USA indledt en meget omfattende jagt efter kilderne til en artikel, som afslørede aflytning uden dommerkendelse af amerikanske statsborgere. Bush-regeringen lægger dermed op til en konfrontation med pressefriheden og journalisters ret til kildebeskyttelse.

Af JØRGEN DRAGSDAHL 

Tre uger er nu gået siden den amerikanske præsidents politiske strateg Karl Rove beskrev, hvordan Republikanerne skal vinde kampen mod Demokraterne op til efterårets Kongresvalg. Debatten siden har ikke afklaret, hvorvidt han har peget på en strategi, som kan sikre Republikansk sejr. Men den har fremhævet, at USA står midt i et historisk valg, som gælder intet mindre end fordelingen af magt i USA’s politiske system, og at dette valg deler nationen på tværs af traditionelle politiske skel.

I december afslørede avisen New York Times, at efterretningstjenesten NSA efter ordre fra præsident Bush har aflyttet amerikanske borgeres telekommunikation, og at det er sket uden dommerkendelse. Reaktionen på afsløringen lagde Bush og Republikanerne under hårdt pres. For mange jurister og politikere fra Demokraternes parti er det oplagt, at præsidenten med denne ordre har forbrudt sig imod både forfatningen og gældende lov.

Men Karl Rove foreslog, at Republikanerne skal gøre kritikken til deres stærkeste kort. Hans budskab var meget enkelt: Præsident Bush mener, at hvis terrorister ringer til nogen i Amerika, så tjener det nationens sikkerhed, at man ved, hvem de ringer til og hvorfor. Hvis Demokraterne er imod denne overvågning af terrorister og deres mulige kontakter, så viser det, at Demokraterne er svæklinge i kampen mod terrorister.

Det var en lignende strategi, som sikrede Republikansk sejr ved valgene i 2002 og 2004. Og budskabet fra Rove blev straks gentaget i en række taler af præsident Bush, efterretningstjenesternes ledere og fremtrædende republikanere. Det gennemgående tema i offensiven er, at Demokraterne så åbenbart med deres kritik afslører, at de anser Bush for en større trussel end Osama Bin Laden.

Juridisk forsvar

På det mere saglige niveau har Bush-regeringen præsenteret en detaljeret argumentation for, at aflytningen slet ikke er ulovlig. Det er blandt andet sket i en 45 sider lang juridisk redegørelse fra justitsministeriet. Kernen er, at præsident Bush er de væbnede styrkers øverstkommanderende, og at Kongressen efter terrorangrebet i september 2001 gav ham lov til brug af al nødvendig magt.

Kun en domstol kan endeligt afgøre, hvorvidt denne juridiske argumentation holder. Men den er blevet udfordret af mange politisk uafhængige jurister – og, nok mere overraskende, af eksperter med rødder i det republikanske parti. Kongressens forskningstjeneste CRS, som skal optræde partipolitisk neutralt, har afvist Bush-regeringens argumenter. I et åbent brev har 14 fremtrædende forfatningseksperter dokumenteret, at Kongressens krigserklæring ikke indebærer, at forbudet mod aflytning af amerikanske borgere uden dommerkendelse er ophævet, og at præsidenten gør krav på en magt, som er i strid med forfatningen. Mellem underskriverne er William Sessions, der af præsident Reagan blev udnævnt til chef i forbundspolitiet FBI. Flere nyhedsmedier har desuden fortalt, at mange jurister i forbundsstatens centrale organer er på oprørets rand, og, hvis man skal vurdere ud fra mængden af anonyme kilder i statsapparatet, som pressen kan øse af, så er det sandt.

Det er endog meget tvivlsomt, at aflytningen tjener sit påståede formål. Vicepræsident Cheney hævder, at den har reddet menneskeliv i tusindvis. Avisen Washington Post kan imidlertid berette, at nok er mange tusinde amerikanere blevet aflyttet uden dommerkendelse, men resultaterne har været ekstremt magre. Årligt har man kun fundet omkring 10 personer så mistænkelige, at myndighederne har indledt yderligere overvågning af dem. Der er tilsyneladende heller ikke tegn på, at terrorister er blevet afsløret på denne vis.

Republikansk oprør

Bush-regeringens politiske offensiv har end ikke lukket munden på kritiske Republikanere. Den republikanske formand i Senatets retsudvalg har indledt en serie af høringer, og i sidste uge var justitsminister Alberto Gonzales indkaldt. Det var forventeligt, at udvalgets demokrater ville udsætte ham for kritiske spørgsmål, men fire Republikanere mødte ham også med dyb skepsis.

Afhøringen varede i knapt 8 timer, men bagefter havde politikere og nyhedsmedier flere spørgsmål end ved dens start. Justitsministeren gav ofte vage svar. Han hævdede, at præsidentens magt under en krig ikke kan begrænses af love. Betyder det, spurgte retsudvalgets medlemmer, at præsidenten også uden domstoles godkendelse kan bryde brevhemmeligheden, ransage hjem og fængsle amerikanske statsborgere? Gonzales afviste ikke muligheden.

Politikerne ville også vide, hvorvidt der er andre anti-terror programmer, som er i strid med frihedsrettighederne, og igen var jusitsministerens svar ikke beroligende. Et af Senatets mest konservative medlemmer, Sam Brownback fra Kansas, pegede på det centrale problem: Krigen mod terrorisme vil vare i årtier, og det kan betyde, at præsidenten bliver enerådende og frihedsrettigheder udhules langt ud i fremtiden.

Gonzales fik således ikke beroliget kritikerne. Tværtimod. Republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus tog kritikken op – i weekenden konstaterede New York Times, at der nu er opstået et "kor" af kritikere. Mellem de særligt bemærkelsesværdige røster er Bob Barr fra Georgia, som førte an i rigsretssagen mod præsident Clinton. Det er hans opfattelse, at også Bush nu har brudt loven.

Statsmagtens tredeling truet

Resultatet er, at Karl Roves strategi, som skulle isolere Demokraterne, er brudt sammen. Der er ganske enkelt for mange Republikanere, som mener, at Bush har brudt loven og dermed udfordrer den lovgivende magt. Det er altså selveste statsmagtens tredeling, som bygger på magtbalance mellem den udøvende, lovgivende og dømmende magt, der set med deres øjne er truet.

Ikke nok med det. Bush-regeringen udfordrer nu også den fjerde magt, altså pressens frihed. Forbundsmyndighederne har indledt en storstilet klapjagt efter de anonyme kilder, som pressen anvendte, da aflytningen blev afsløret. I den forbindelse vil man nedsætte en såkaldt storjury, som skal tage stilling til, hvorvidt embedsmænd bør anklages formelt. Set med pressens øjne er det ekstra alvorlige, at man så vil indkalde journalister, der med vidnepligt skal oplyse, hvem deres kilder var. I en anden sag blev New York Times journalisten Judith Miller i efteråret fængslet i 85 dage, fordi hun ikke ville vidne. Det er sandsynligt, at journalister igen vil beskytte deres kilder, og at de fængsles.

Sikkerhedspolitisk journalistik er noget nær umulig, hvis man ikke kan anvende anonyme kilder, så der er nu også udsigt til en styrkeprøve mellem den udøvende magt og pressen.

Manuskriptet kan afvige fra det faktisk sagte og sendte.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.