Sendt af Danmarks Radio, Orientering den 12. april 2006
Voksende pres for angreb på Iran
Mange eksperter mener, at et militært angreb på Iran er uden fornuft. Men det er et irrelevant argument, mener den amerikansk krigsplanlægger, oberst Sam Gardiner. Han peger på en række forhold, som presser Bush-regeringen hen imod en krig. Det er i vidt omfang et selvskabt pres.
Af JØRGEN DRAGSDAHL
Argumenterne mod selv et begrænset militært angreb på Iran er talrige. Der er praktiske problemer, fordi USA måske ikke kender til det faktiske omfang af Irans atomprogram, og derfor kan vigtige mål overleve. Mange mål, som man kender, er desuden gravet så langt ned, at konventionelle bomber måske ikke kan udslette dem. Det største problem er, at et angreb formentlig vil starte en længere krig, og Iran har meget gode muligheder for gengældelse. Tiden efter det første angreb er uforudsigelig. Eksperter har opstillet lange lister med mulige iranske reaktioner. Særlig bekymring vækker det, at Iran har et stort netværk af agenter og militante grupper, som kan indlede en kampagne med terror-aktioner. Irans nære forhold til den shia-muslimske befolkning i Irak kan bruges til et oprør mod amerikanske og andre vestlige styrker. Erobring af storbyen Basra i det sydlige Irak, hvor britiske og danske styrker er stationeret, er, hævder nogle eksperter, mulig, hvis Iran indsætter ti mullaher og en højtalervogn.
Den amerikanske oberst Sam Gardiner fra National War College, som er en del af USA’s højeste militære læreanstalt, har specialiseret sig i vurdering af fordele og ulemper ved militære aktioner. Han var krigsplanlægger i luftvåbnet, og har haft ansvaret for mange krigsspil, som skal afprøve, hvordan en væbnet konflikt forløber –altså hvordan de krigsførende parter reagerer på hinandens initiativer. Ifølge nogle kilder er det et af Gardiners krigsspil, som lå til grund for den hurtige amerikanske fremrykning mod Bagdad under Irak-krigen. Gardiner ser med dyb skepsis på en krig mod Iran, men han mener, at mange af argumenterne mod en krig er irrelevante.
Lydklip med Gardiner
"That it does not make sense, is not a criteria for a decision. We have now seen about 5 former people, who were in the Bush-administration, write books who tell us that logic, making sense, analysis is not necessarily the way decisions are being made".
Fornuft ikke afgørende
Mange siger, beretter han, at et angreb på Irak ikke er fornuftigt. Men fornuft er ikke nødvendigvis et kriterium, som ligger til grund for en beslutning. Fem af Bush-regeringen tidligere topfolk har skrevet bøger, som viser, at logik, fornuft, analyse ofte ikke indgik i beslutningsprocesser, fremhæver Gardiner, og det er et argument, som gentages ofte af andre kritikere, blandt andet den fremtrædende strateg Zbigniew Brzezinski. Jo flere detaljer fra Irak-krigens optakt, der bliver afsløret, desto klarere står det, at "fornuftige" indvendinger dengang blev undertrykt. Ledende officerer var imod krigsplanen, som Bush-regeringens topfolk foretrak, men officererne underkastede sig alligevel den civile ledelse.
Når, hvad man kalder "den militære option", er lagt på bordet, kan man nemt blive fanget af sit eget spil, siger Gardiner. Sabel-raslen kan styrke et diplomatisk pres på Iran, men truslerne starter en selvforstærkende proces, som gør krig sandsynlig. Han mener, at presset på og i USA for brug af militæret vil vokse, så man i løbet af de kommende 6 til 9 måneder kan komme frem til en situation, hvor et angreb er den eneste mulighed.
Lydklip med Gardiner
"There are pressures building on and in the United States that are going to accumulate, that could in the next 6 to 9 months lead there to be nothing on the table but the military option".
Syv sandheder
Det afgørende er, hvad en lille kreds af beslutningstagere mener. Når oberst Gardiner skal beskrive deres tankegang, så peger han på "syv sandheder".
1) Iran udvikler masseødelæggelsesvåben – og det er nok rigtigt, mener Gardiner
2) Iran ignorerer det internationale samfund – også sandt, siger Gardiner
3) Iran støtter terrorisme – også sandt
4) Iran blandet sig stadigt mere i Afghanistan og Irak – sandt nok
5) Irans befolkning ønsker regimet i Teheran styrtet – formentlig en overdrivelse, tilføjer Gardiner
6) Sanktioner vil være ineffektive – formentlig sandt
7) Man kan ikke forhandle med Iran – det er ikke bevist, lyder Gardiners kommentar
Hvis man mener, at de syv påstande udgør uomtvistelige sandheder, er det nærliggende, at et militært angreb udgør den eneste løsning. Dertil kommer pres fra en række konkrete forhold.
Lydklip med Gardiner
"If you dont have good intelligence, it actually pressures you to go sooner than later"
USA’s faktiske kendskab til, hvad Iran kan og vil med sit atomprogram er ringe, påpeger Gardiner og andre eksperter. Fravær af klare beviser, en rygende pistol, er for nogle et argument mod militær indsats, men uvisheden er også en drivkraft, som presser for et angreb, inden det bliver for sent. USA vil slå til, inden Iran anskaffer atomvåben, men man kan ikke være sikker på, hvornår det sker, siger Gardiner
Stærkt pres kommer også fra Israel. Irans præsident har sagt, at han vil udslette Israel, og i takt med disse trusler har præsident Bush fremhævet, at USA med militær magt vil beskytte Israel.
Dertil kommer, at jo værre det går i Irak, desto større tårner Irans støtte til oprørske shia-muslimer sig op. Som led i politisk mobilisering af den amerikanske befolkning til en mulig konflikt med Iran sørger Bush-regeringen for, at nyhedsmedierne får informationer, som kan gøre klart, at det er selve ondskaben, som regerer i Teheran. Denne kampagne øger presset for handling. En af farerne er, at en terror-aktion mod amerikanske mål kan gøre presset uimodståeligt – især, hvis nogen kan påstå, at Iran nok stod bag.
Endelig er der et pres, som kommer fra Irans forsvar af sit atomprogram. Det udvikles hele tiden med nye anlæg, og de eksisterende anlæg forstærkes, så de kan modstå bombeangreb. Jo længere man venter, desto sværere bliver en militær indsats, siger Gardiner.
Lydklip med Gardiner
"The longer you wait, the harder it gets. And there is a couple of components to that. One of them is that Iran continues to develop a complex, broadly based nuclear program".
Krigsplanen
Antallet af atom-anlæg, som skal rammes, vokser støt, og det er uvist, hvor mange der er. Mange kilder peger på omkring 20 anlæg, men nogle kilder nævner tal på op til 70 mulige anlæg. Oberst Gardiner har undersøgt satellit-billeder af 24 anlæg, og han har derefter udviklet en plan for bombardement af 20. Hvis de skal udslettes, skal bomber rettes imod 400 punkter. Heraf skal de 75 angribes med bomber, som trænger langt ned i jorden. Men det er ikke sikkert, at disse bomber er gode nok. Med nordkoreansk hjælp har Iran hærdet nogle anlæg. De er blevet dækket af 18 til 25 meter jord, og de underjordiske anlæg er efter alle kunstens regler blevet bygget med cement lofter og vægge, som kan modstå trykbølger fra bomber. Denne hærdning er årsagen til, at nogle planlæggere vil bruge atomvåben.
Men det er ikke nok, mener Gardiner, at man kun rammer atom-anlæg
Lydklip med Gardiner
"Clearly people who would plan a military strike would start with the essence. They would start with: How do we destroy, damage the nuclear program of Iran. And that may be 15 or 20 locations that would have to be hit. The problem is you cant stop there because we know that Iran has threatened to retaliate".
Fordi Iran har truet med gengældelse må krigs-planlæggerne angribe en række andre mål, som kan svække landets kampevne. Der er to kemiske fabrikker, som bør udslettes. Der er raketter, som kan nå Israel, og de skal også væk. Der er 14 militære flyvepladser, og der er militære anlæg, som kan true skibsfarten i Den persiske Golf. Dertil kommer, at man måske også vil ramme mål, som står i vejen for et oprør – mellem dem er iranske lederes boliger og kontorer.
Alt i alt regner Gardiner med, at et angreb med krydsmissiler, fly fra hangarskibe og langtrækkende bombefly mod disse mål vil vare en uge. Det store ubesvarede spørgsmål er, hvad der så sker.
Manuskriptet kan afvige fra det faktisk sagte og sendte
Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.
|
|