Sendt af Danmarks Radio, Orientering den 1. maj 2006

Iran vil afskrække USA med terror

Irans leder Ayatollah Ali Khamenei truede i sidste uge USA med terrorangreb overalt i verden, hvis Iran bliver angrebet. Initiativet kan blive en historisk milepæl i storpolitikken. Det ligner et forsøg på efterligning af den terror-balance, som USA og Sovjetunionen skabte under Den Kolde Krig.

Af JØRGEN DRAGSDAHL 

I den amerikanske western "De Nådesløse" spiller Clint Eastwood en pensioneret revolvermand, som må tage sine gamle færdigheder i brug. I en scene truer Eastwood med, at hvis nogen skyder på ham, så vil han ikke kun dræbe den dumdristige. Jeg vil, siger Eastwood, også dræbe hans kone, alle hans venner og så vil jeg brænde hans hus ned.

Scenen opsummerer perfekt det fra storpolitikken kendte begreb "afskrækkelse". Ordet stod under Den Kolde Krig for en strategi, hvor atom-magterne truede hinanden med gengældelse efter et atomangreb. Der var, sagde man, en "terror-balance", fordi ingen nu med fordel kunne angribe modparten. Reelt var afskrækkelsens strategi et mere kompliceret og omfattende system med gensidige trusler.

I et epokegørende essay fra 1958 pegede strategen Albert Wohlstetter på, at afskrækkelse kun er troværdig, hvis modparten tror, at man vil gengælde et angreb, og at omkostningerne for den angribende part bliver større, end det han kan opnå med sit angreb. Strategen Daniel Ellsberg fulgte op med en teori, som erklærede, at "imod rationelle modstandere kan den gale mand sejre". Den gale virker nemlig ligeglad med risici, og derfor må mere ansvarsbevidste modstandere bøje sig.

Epokegørende træk

I dag er terrorismen den store trussel, som sikkerhedseksperter fokuserer på. Man diskuterer, hvorvidt afskrækkelse af terrorister er mulig. Sidste år foreslog et republikansk medlem af USA’s Kongres, at hvis muslimske terrorister truede med et atomangreb på USA, så kunne man til gengæld true med udslettelse af muslimernes hellige byer.

Bush-regeringen har imidlertid forkastet afskrækkelsens strategi. Man kan, hævder den, ikke afskrække slyngelstater og terrorister. De er nemlig så fanatiske, at truslen om gengældelse ikke gør indtryk. Derfor lægger USA i sin strategi nu vægt på forebyggende angreb, udslettelse af alle terrorister og ændring af slyngelstaters regimer.

Naturligt nok anser regimet i Iran denne strategi for en trussel. I sidste uge kom svaret, da Irans leder, ayatollah Ali Khamenei, erklærede, at hvis USA angriber Iran, så vil amerikanske interesser overalt i verden blive ramt, og gengældelsen vil ske to-foldigt.

Iran har altså taget afskrækkelsens strategi i brug, og det kan blive et epokegørende træk. Man vil med truslen om terror oprette en ny terrorbalance. Og landets præsident slynger om sig med stadigt mere vilde trusler, som havde han tilegnet sig teorien om den gale mands overlegenhed.

Det er næppe kun retorik. Sikkerhedspolitiske strateger diskutere også, hvordan svage stater kan afbalancere USA’s militære slagkraft. Et af hovedværkerne er en bog af to kinesiske oberster. Værket hedder "Grænseløs krig". De når til den konklusion, at USA kan besejres med metoder, som er meget vidtspændende – fra angreb med computer-virus til brug af masseødelæggelsesvåben i terror-aktioner. De påpeger, at i grænseløs krig er slagmarken overalt, forskellen mellem krig og ikke-krig er udvisket ligesom forskellen mellem det militære og det civile systematisk nedbrydes.

Spørgsmålet er så: Kan Iran oprette en ny terror-balance – længe inden landet har udviklet atomvåben?

Det afhænger i høj grad af iranske truslers troværdighed – og effektiviteten af landets mulige gengældelse.

Iran har gode muligheder for gengældelse mod vestlige mål i sit nærområde. Men hvad er evnen til gengældelse overalt i verden?

Skrøbelig balance

De er formentlig så gode, at ayatollah Khameneis trusler har en afskrækkende virkning. Iran har et globalt netværk af efterretningsfolk. Man har desuden nærkontakt med Hezbollah-bevægelsen, som længe har bekæmpet Israel. Det er verdens største, bedst udrustede og veltrænede guerilla-hær. Den har forholdt sig neutral under USA’s såkaldte krig mod terrorisme, men den har tidligere med bombeattentater dræbt adskillige hundrede amerikanske soldater. Og siden 2004 har Iran rekrutteret folk til selvmordsbrigader, der angiveligt er blevet trænet til indsats i udlandet. Ifølge egne oplysninger består denne gruppe af 52.000 frivillige.

Ifølge en artikel i Washington Post af den prisbelønnede journalist Dana Priest mener amerikanske efterretningstjenester og terror-eksperter, at Iran kan og vil slå til med terror overalt i verden, og truslen vækker stor bekymring.

Når Irans afskrækkelses-strategi skal vurderes, må man foruden evne til gengældelse også se på de mulige skaders omfang. Under den kolde krig kastede nogle teoretikere sig ud i spidsfindige regnestykker. Et amerikansk kriterium for sejr var, at USA efter en krig skulle kunne genrejses hurtigere end Sovjet. Men i praksis virkede udsigten til tab af blot få millioner mennesker temmelig afskrækkende på amerikanske præsidenter. Hvis et iransk terror-svar er udrustet med biologiske våben, er det sandsynligt, at selv USA’s evne til total udslettelse af Iran, ikke vil være tilfredsstillende for en amerikansk præsident.

Den kolde krigs terror-balance er blevet kaldt fredsbevarende, fordi den afskrækkede begge parters aggressive impulser. Det er ikke oplagt, at den nye terror-balance vil være mindre fredsbevarende.

Men hvis man husker kritikken af den gamle terror-balance, er der alligevel grund til bekymring. Den var mindre stabil, end det faktiske fravær af atomkrig lader ane. Udvekslingen af gensidige trusler, manøvrer med våben samt selve våbenkapløbet skabte kriser. Der var altid risiko for atomkrig ved et uheld.

Nogle af de samme problemer vil plage en ny terror-balance. Iran må eksempelvis stationere agenter i nærheden af sine mål, og hvis de bliver opdaget, kan alvorlige kriser blive udløst. Iran kan desuden ikke kontrollere alle terrorister i hele verden, og der vil altid være risiko for, at Iran – uberettiget – får skylden for et terror-angreb. Vestlig gengældelse kan så udløse den grænseløse krig. Og hvis Iran med succes afskrækker USA, er der udsigt til en spredning af terror-våbnet – akkurat, som vi har set spredning af de angiveligt fredsbevarende atomvåben.

Manuskriptet kan afvige fra det faktisk sagte og sendte.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.