Sendt af Danmarks Radio, Orientering 28. juni 2006

USA’s pressefrihed under angreb

Amerikanske politikere vil bruge en gammel lov fra 1917 mod nyhedsmedier, som offentliggør hemmeligheder fra krigen mod terrorister. Den aktuelle anledning er, at flere aviser har beskrevet, hvordan efterretningstjenesten CIA overvåger internationale bankoverførsler. Men da loven blev vedtaget, fjernede et politisk flertal netop en paragraf, som var vendt imod pressefriheden.

Af JØRGEN DRAGSDAHL 

Under anden verdenskrig fremstillede amerikanske propagandatjenester en stribe yderst slagkraftige plakater vendt imod spioner, forrædere og snak, som kunne hjælpe fjenden. Nu har agitatorer på højrefløjen genoptaget denne tradition. Ved hjælp af billedmanipulation fremstiller de en ny version af plakaterne, som beskylder liberale generelt og avisen New York Times i særdeleshed for forræderi. En plakat viser eksempelvis faldskærms-soldater, som hænger døde i faldskærmens stropper – angiveligt, fordi New York Times afslørede deres ankomst på forhånd, så fjenden var beredt.

Anledningen til denne virksomhed, der præger en del af højrefløjens internet-sider, er sidste uges store afsløring i New York Times af efterretningstjenesten CIA’s overvågning af internationale pengeoverførsler. CIA har fået adgang til bankernes kommunikation, så man kan følge med, når terror-mistænkte bruger systemet. Tidligere har amerikanske aviser afsløret andre metoder i kampen mod terrorisme – bl.a. CIA’s hemmelige fængsler i Østeuropa og aflytning af amerikanske borgeres telekommunikation.

Reaktionen på den seneste afsløring er meget kraftig. Den republikanske politiker Peter King har i et brev til justitsministeren bedt ham rejse tiltale mod New York Times.

----------------------------

(Lydklip King )

"I believe that the Attorney General of the United States should begin a criminal investigation and prosecution of the New York Times – and that would include the writers, who wrote the story, the editors, who worked on it, and the publisher".

-----------------------------

King ønsker anklager rettet imod journalisterne og redaktørerne, som arbejdede med historien, og avisens udgiver. Han er formand i et Kongresudvalg, som har ansvar for den indenlandske sikkerhed, så det er ikke en helt ligegyldig henvendelse.

USA mangler dansk lov

Begrundelsen er, at de har offentliggjort informationer, som myndighederne anser for hemmelige. I dansk straffelov er der paragraffer, som kan anvendes i lignende situationer. To journalister og chefredaktøren på Berlingske Tidende er af den grund anklaget for offentliggørelse af dokumenter fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

Men USA har ikke en lignende lov. Peter King peger i sit brev til justitsministeren på to love, som efter hans mening kan anvendes. Den ene er fra 1917, den anden fra 1950. De er aldrig blevet anvendt mod journalister, selv om offentliggørelse af statens hemmeligheder er noget nær rutine i amerikanske nyhedsmedier.

Loven fra 1950 har et så snævert fokus, at den formentlig ikke kan anvendes. Omvendt er loven fra 1917 så vag, at den åbner for vidtfavnende fortolkninger. Der er imidlertid to gode grunde til, at den aldrig er blevet brugt imod pressen. For det første kan netop de vidtfavnende muligheder bringe loven i konflikt med USA’s forfatning, som utvetydigt forbyder love, der begrænser pressefriheden. For det andet forkastede Kongressen i 1917 en del af det oprindelige lovforslag, som var rettet imod pressen., og politikerne tilkendegav dermed, at de ikke ønskede pressefriheden begrænset.

Datidens overvejelser er interessante set i lyset af den aktuelle situation. Initiativet til loven kom fra en demokratisk præsident, Woodrow Wilson. Forslaget blev fremsat knapt tre uger efter, at han med Kongressens støtte var gået ind i første verdenskrig mod Tyskland. Modstanden i USA var stor, og loven var vendt imod krigens kritikere. I en paragraf ville præsidenten forbyde offentliggørelse af alle informationer, som efter hans mening kunne gavne fjenden. Forbudet fik støtte af demokraten Edwin Webb, der var formand i Retsudvalget i Repræsentanternes Hus. Han argumenterede, at når fædre skulle aflevere deres sønner og borgerne deres penge til krigen, så burde pressen også opgive sin ret til offentliggørelse af det, som kunne skade USA.

Men oppositionens kritik var heftig. En republikaner kaldte paragraffen for "uamerikansk", thi når man kæmpede for demokrati i verden, så skulle man ikke samtidigt give USA et autoritært styre. Den fremtrædende senator Henry Cabot Lodge frygtede, at regeringen ville bruge forbudet imod legitim kritik af regeringen.

Den kontroversielle paragraf blev derefter nedstemt i Repræsentanternes Hus med meget stort flertal, idet 36 fra demokraternes rækker sluttede sig til den republikanske opposition.

Gammel lov genopdaget

Pressefriheden er siden blevet forsvaret og befæstet af amerikanske domstole. Men der har været forsøg på undergravelse af den. I 1971 ville Nixon-regeringen stoppe offentliggørelse af den såkaldte Pentagon-rapport – en hemmelig redegørelse om Vietnam-krigens baggrund. Højesteret gav imidlertid pressen grønt lys med henvisning til, at dens opgave netop er offentliggørelse af det, som statsmagten vil skjule. To dommere antydede dog, at hvis regeringen havde brugt loven fra 1917, så ville de måske have ændret holdning.

Den gamle lov er blevet brugt imod embedsmænd, som lækkede hemmeligheder, men indtil i år har den mest udbredte opfattelse været, at pressens brug af sådanne hemmeligheder ikke er ulovlig. I maj sagde justitsminister Alberto Gonzales imidlertid, at man undersøger muligheder for at rejse tiltale mod New York Times, fordi avisen i december afslørede overvågning af telekommunikation. Han tilføjede, at hvis man læser 1917 loven "omhyggeligt", så giver den måske nogle muligheder. Under en høring i Senatet den 7. juni bekræftede en ledende embedsmand i justitsministeriet, at det er ministeriets opfattelse, at loven kan bruges til retsforfølgelse af New York Times.

Det er muligt, at den seneste afsløring i avisen kan skabe et politisk klima, som gør en tiltale mulig. Som nævnt har den yderste højrefløj indledt en kampagne, og den får opbakning fra en række republikanske politikere. Vicepræsident Richard Cheney har kraftigt fordømt New York Times, og præsident Bush selv har på det nærmeste beskyldt avisen for forræderi.

--------------------------------------

(Lydklip Bush)

"The disclosure of this program is disgraceful. We are at war with a bunch of people who wants to hurt the United States of America. And for people to leak that program and for a newspaper to publish it, does great harm to the United States of America".

--------------------------------------

Afsløringen af programmet, som overvåger bankoverførsler, er "skammeligt", erklærede Bush. Vi er, fortsatte han, i krig mod nogle folk, som vil skade USA, og når en avis så afslører programmet, skader det også USA.

Avisernes selvforsvar

Afsløringen er i de seneste dage blevet gentaget og uddybet i adskillige store aviser. På grund af kritikken er redaktørerne samtidigt rykket ud med åbne breve til læserne med begrundelser for, at man trodser præsidenten. Redaktørerne på blandt andet New York Times og Los Angeles Times hævder, at de ikke har skadet USA. Terrorister måtte vide, at bankoverførsler blev overvåget, og afsløringen kan ikke sammenlignes med, at man har omtalt troppebevægelser på forhånd, så fjenden kunne forberede et modangreb.

Redaktørerne henviser også til, at den amerikanske nations fædre ønskede en pågående og uafhængig presse, som kunne beskytte imod regeringens magtmisbrug. Krigen mod terrorisme udkæmpes i vidt omfang på lovens kant, og derfor er det ekstra vigtigt, at befolkningen bliver informeret af pressen.

New York Times bringer i dag en leder, som peger på, hvad man kalder et "alarmerende mønster" i regeringens adfærd. Den rager stadigt mere magt til sig, og Kongressen giver den ikke modspil. Så modspil må pressen – demokratiets fjerde magt – sørge for.

Fronterne trækkes altså skarpt op. Hvis aviserne anklages, er der udsigt til en hård kamp ved domstolene, som først om mange år vil blive afgjort ved Højesteret. Bush-regeringen kan ikke vente hurtige resultater via det juridiske spor. Man satser så åbenbart på mobilisering af vælgerne op til efterårets Kongres-valg. Den republikanske strategi er, at sande patrioter igen skal besejre liberale, der angiveligt går fjendens ærinde. Oppositionen vil derimod hævde, at USA’s oprindelige værdier er truet. Det er to vidt forskellige opfattelser af USA’s demokrati, som er i kamp.

Manuskriptet kan afvige fra det faktisk sagte og sendte.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.