Sendt af Danmarks Radio, Orientering 27. september 2006

Tvivl om NATO-sejr i Afghanistan

I første halvdel af september gennemførte NATO sin hidtil største offensiv i Afghanistan, "Operation Medusa". Danske soldater deltog. Bagefter erklærede NATO sejr, fordi man havde fået fjernet Taliban fra et af bevægelsens vigtigste base-områder og dræbt så man fjender, at Talibans samlede styrke i landet måske er blevet halveret. Men der er siden blevet rejst store spørgsmålstegn ved den officielle version.

Af JØRGEN DRAGSDAHL 

I krig er mange informationer forbundet med stor uvished. Den prøjsiske militær-teoretiker Claus von Clausewitz sammenlignede for et par hundrede år siden dette problem med en tåge, som slører og forvansker de faktiske tilstande - og udtrykket "krigens tåger" optræder stadig hyppigt i analyser af slag og krige.

Nyhedsmedierne er i dag blevet en vigtig slagmark, hvor de krigsførende parter meget aktivt med såkaldte informationsoperationer vil påvirke opinionen. Resultatet er ofte en ganske tæt tåge af modstridende påstande.

Kampene i Afghanistan udgør ikke en undtagelse. Alle deltagerne anser den offentlige mening i både Afghanistan og resten af verden for et højdedrag, som skal indtages, hvis man skal sejre. Der er samtidig i kampområderne ekstremt få journalister, som kan skære gennem tågerne med upartiske informationer.

Når det gælder den nyligt gennemførte operation Medusa i nærheden af provinshovedstaden Kandahar er meget lidt hævet over enhver tvivl. NATO har oplyst, at det var alliancens hidtil største offensiv mod Taliban. Canadiske soldater havde hovedansvaret, og fik bistand fra danske, amerikanske, britiske, hollandske og afghanske styrker. Efter fjorten dages kampe erklærede NATO sejr, fordi Taliban-styrkerne nu var fjernet, og dermed var en trussel mod hovedvejen til Kandahar væk.

Men spørgsmålet er: Var det en stor sejr over Taliban? Tilsyneladende er offensiven kun blevet fulgt på nærmeste hold af én vestlig journalist. Graeme Smith var ved fronten sammen med soldaterne og leverede med stor sympati for deres indsats adskillige reportager til den canadiske avis Globe & Mail. Men han har også leveret informationer, som rokker ved den officielle version.

Fjenden undslap

NATO-styrken troede, at den havde omringet fjenden, men da man rykkede frem til det endelige slag, som skulle udslette modstanderne, fandt man, rapporterer Graeme Smith, kun forladte bygninger og skyttehuller. Vurderingen på stedet var, at fjenden var undsluppet. Og det var ikke nogle få, som var stukket af, men "adskillige hundrede". Ifølge Taliban-kilder var det selve hovedstyrken på 1.000 mand, som under pres fra massive luftangreb var kørt videre til andre opgaver i et såkaldt taktisk tilbagetog.

Fra Kandahar kunne Graeme Smith få dage efter rapportere, at NATO nu havde opgjort Talibans samlede tab under kampene til 512 døde og 136 tilfangetagne. Taliban selv hævdede, at man kun havde mistet omkring 70 mand.

NATO’s officielle version blev to dage efter ændret dramatisk. Under en pressekonference i USA erklærede NATO’s øverstkommanderende, general James Jones, at Taliban nok havde haft tab på 1.000 mand, men det ville ikke overraske ham, hvis tabstallet reelt lå på omkring 1.500.

Jones tilføjede, at den hårde kerne i Taliban var på 3-4.000 mand i hele Afghanistan. Han blev ikke spurgt, hvorfor Talibans tabstal nu var blevet tredoblet, men journalister borede noget i, hvorvidt det nye tal betød, at mellem en-tredjedel og halvdelen af Talibans samlede styrke var udslettet. Det havde generalen ikke et klart svar på. Han antydede kun, at nogle af de dræbte måske er "week-end krigere", der ikke indgår i Talibans hårde kerne. Jones indrømmede, at noget af Talibans styrke var undsluppet, men han kunne ikke sige hvortil – vi kunne ikke, forklarede han, følge deres "parade" fra satellitter.

Uvisheden i forbindelse med Talibans tabstal udgør imidlertid ikke det største spørgsmålstegn, som kan rejses ved NATO’s version. Graeme Smith, journalisten fra avisen Globe & Mail, har efter offensiven talt med lokale embedsmænd, regeringstro politikere og bønder, som afviser, at NATO har indtaget et område, hvor Taliban havde oprettet en vigtig base og terroriserede de lokale, som nu er glade for, at NATO har befriet dem.

NATO’s triumferende meldinger er, skriver Smith, en "inspirerende fortælling", som skal ses i sammenhæng med, at alliancen slås for at skabe opbakning til krigen. General Jones bekræftede denne vurdering, da han sagde, at offensiven har signaleret til oprørerne, den afghanske befolkning og det internationale samfund, at NATO ikke vil undlade brug af overvældende slagkraft, når det er nødvendigt.

Oprør mod rædselsregime

Men ifølge Graeme Smith er mange af de dræbte, måske halvdelen, lokale bønder, der gjorde oprør imod korrupte myndigheder. Et af de konkrete eksempler er, at en ny politichef i august blev sendt til området. Hans folk rekrutteres fra en stamme, som i sin hjemegn ligger i konflikt med en anden stamme. Denne stammekonflikt tog politifolkene med sig, og det forlød, at de ikke kun ville dræbe Taliban-folk men også alle mænd fra den rivaliserende stamme. Den forfulgte stamme gjorde derefter oprør – og fik hjælp fra Taliban. Når Taliban fik et fodfæste, skyldes det altså, opsummerer Graeme Smith, at mange bønder ville give dem mad, husly og endda sønner, så man kunne opnå beskyttelse imod politiet.

Ifølge journalistens kilder er det gamle rædselsregime blevet genoptaget efter NATO har sørget for, at politiet kan komme tilbage. Lokale bønder beretter, at politiet ransager deres hjem, stjæler værdigenstande og har oprettet vejspærringer, hvor folk bliver plyndret.

De konkrete informationer i Graeme Smiths beretning kan ikke bekræftes fra anden side. Journalister fra en anden avis har netop besøgt området sammen med canadiske soldater, og de oplyser kun, at de er blevet mødt med fjendtlige blikke af den lokale befolkning. Men informationerne passer ind i det overordnede indtryk af forholdene i det sydlige Afghanistan, som, anonymt, formidles af NATO-officerer. Ifølge dem er hovedfjenden, når man skal forbedre forholdene, de lokale myndigheder. Fordi NATO har meget få soldater, kan man umuligt holde tilstrækkeligt opsyn med dem, og det betyder, at Taliban for mange bønder er en magtfaktor, som kan yde beskyttelse mod korruption og lovløse tilstande. Det er også årsagen til, at eksperter i bekæmpelse af oprør siger, at nok kan man dræbe Taliban-folk og deres medhjælpere, men det vil ikke stoppe oprøret – måske endog forstærke det.

Manuskriptet kan afvige fra det faktisk sagte og sendte.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.