Sendt af Danmarks Radio, Orientering 27. november 2006
Østeuropæisk USA-skepsis
Topmødet i Riga skal blandt meget andet diskutere forsvar imod raketter. Der er flere projekter, men det bedst kendte – USA’s missilskjold – er stødt på problemer i Europa, fordi både Polen og Tjekkiet tøver med at give grønt lys for amerikanske baser. Efter Murens fald var den bærende sikkerhedspolitiske tanke i Østeuropa, at hvad der er godt for USA, er også godt for os. Men efter Irak-krigen ser man generelt med større skepsis på USA og er blevet mere bevidste om egne nationale interesser. Interview med to østeuropæiske forsvarseksperter – Radek Khol fra Tjekkiet og Olaf Osica fra Polen.
Af JØRGEN DRAGSDAHL
Der er et gammelt Europa – og der er et nyt Europa. Med denne opdeling markerede USA’s daværende forsvarsminister Donald Rumsfeld for snart fire år siden, at man i Washington ikke var meget bekymret over kritik af amerikansk sikkerhedspolitik fra store vesteuropæiske lande. USA havde nemlig fået nye og mere trofaste allierede i Østeuropa – og det ville, sagde Rumsfeld, blive dem, som i fremtiden ville tegne Europa.
Rumsfeld forventede derfor næppe problemer, efter hans rådgivere foreslog, at Polen og Tjekkiet ville være oplagte værter for USA’s nye forsvar mod langtrækkende raketter. Da Bush-regeringen genoptog anti-raket systemet, som Clinton-regeringen havde stillet i bero, lovede man, at det ikke kun skulle forsvare USA. Europa skulle med ind under missilskjoldet. Af militære årsager er det vigtigt, at et radar-anlæg, som kan spore fjendtlige raketter, og en raketbase, som kan angribe fjendtlige raketter, placeres i Østeuropa. Planlæggerne forestiller sig, at et raketangreb kan komme fra Iran, så jo nærmere forsvaret geografisk er Mellemøsten, desto bedre.
Amerikanske eksperter har undersøgt egnede steder i både Polen og Tjekkiet. Der er afsat penge på forsvarsbudgettet. Flere gange er det sagt, at en beslutning ville komme i nær fremtid. Men USA har stadig ikke sendt de to lande en officiel anmodning og begge henholder sig til, at de derfor ikke skal tage stilling endnu.
Årsagen til USA’s tøven er ifølge flere kilder, at Washington ikke vil sende en anmodning, hvis man ikke er sikker på et klart ja, og der er mange tegn på, at regeringerne i Prag og Warszawa også tøver. I Tjekkiet viser en opinionsundersøgelse, at kun hver sjette vælger støtter en amerikansk base med et radaranlæg. Forskeren Radek Kohl fra Tjekkiets førende udenrigspolitiske institut siger, at Tjekkiets politikere ikke har besluttet sig til, hvad de vil:
----
(Lydklip med Radek Khol):
"For the moment I think that the decision of Czech politicians is really up in the air. It is no pre-determined decision in either direction. There will no doubt be strong pressure to make an affirmative decision".
----
Radek Kohl forventer, at Tjekkiet vil blive udsat for stærkt pres for et ja. Men oppositionen er også stærk både i parlamentet og i befolkningen. Man diskuterer især, hvorvidt et amerikansk radaranlæg vil medføre, at Tjekkiet udsættes for angreb. Der er frygt for, at terrorister vil slå til, og man frygter også et forebyggende angreb på radar-anlægget med atomvåben, hvis et land med raketter føler sig truet af USA. Vil, spørger man, det amerikanske missilskjold også forsvare Tjekkiet?
Forsvarsministeren har antydet, at det amerikanske system ikke kan forsvare Tjekkiet. Hvis eksempelvis Iran sender en raket afsted mod landet, vil reaktionstiden være så kort, at forsvarets raketter måske ikke kan nå frem i tide fra den planlagte base i Polen. Den bedste løsning på det problem er, at Tjekkiet får et ekstra anti-raketsystem, som skal ramme fjendtlige bomber, når de er på vej ned gennem atmosfæren. Men denne løsning kan gøre hele projektet uspiseligt for befolkningen.
Polens regering har indtaget en lidt anden holdning. Den har, oplyser en af landets førende NATO-eksperter, Olaf Osica, indtaget en noget-for-noget holdning:
----
(Lydklip med Olaf Osica):
"It basically means that the US has to compensate somehow – militarily, financially or politically - Polish approval of the deployment of missile defense".
----
Polen vil, siger Olaf Osica, have kompensation – militært, finansielt eller politisk. Polakkerne mener ikke, at slyngelstater udgør en trussel, som uprovokeret kan udløse raketangreb mod Polen. Men hvis man bliver vært for anti-raket systemet, så kan man invitere trusler. Vigtigere endnu er det, at Polen føler sig udsat for mere traditionelle militære trusler fra sine naboer i øst. Det vil, siger Olaf Osica videre, ikke være klogt, hvis man forpligter sig til at modtage en amerikansk base, men samtidigt ignorerer de nære trusler. Polens statsminister har offentligt antydet, at hvis man skal lægge jord til en base for anti-raketter, som kan ramme bomber i det ydre rum, så vil det være en god idé, hvis Polen samtidigt af USA får et andet anti-raketsystem, som kan ramme fly og bomber fra kortrækkende raketter.
Holdningen i Tjekkiet og Polen afspejler en ændring i begge landes holdning til USA – ja, endog en grundlæggende ændring i det sikkerhedspolitiske adfærdsmønster. Systemkritikerne, som overtog magten efter Murens fald, havde værdier, som var sammenfaldende med amerikanske lederes. Tidligere kommunister, som fik magten under en socialdemokratisk fane, stræbte efter accept i Washington. Men begge lande er nu gået ind i en ny fase, hvor de lægger størst vægt på egne nationale interesser.
Både Radek Khol fra Tjekkiet og den polske forsker Olaf Osica fremhæver, at Irak-krigen var et vendepunkt. Før krigen havde man, siger Osica, den holdning, at hvad der er godt for USA er også godt for Polen. Men det ændrede krigen:
----
(Lydklip med Olaf Osica):
"What was good for the US at the time of the Iraqi crisis turned out to be sort of a problem, when it turns out that Iraq was not a success, that is was not a just war and Poland started to demand sort of a reward for its support in Iraq".
----
Fordi Irak-krigen ikke var en succes, fordi det ikke blev en retfærdig krig, begyndte Polen at kræve en belønning for sin støtte til USA i Irak, siger Olaf Osica. Den nuværende polske forsvarsminister har sagt, at regeringen begik en fejl, da den før krigen ikke stillede krav. Polakkerne er utilfredse over, at de stadig skal have visum til USA, og de ønsker moderne militær teknologi fra USA.
Osica peger også på, at da Rumsfeld fremhævede Det Nye Europa på Det Gamle Europas bekostning gjorde han Polen til en selvstændig storpolitisk aktør, som ikke længere stod i skyggen af de store europæiske magter. Først rejste det et modsætningsforhold til Tyskland og Frankrig. Men Rumsfeld kneb gav også bagslag i forholdet mellem USA og Polen, fordi man i Warszawa blev mere selvbevidste om sine egne nationale interesser. Man har fået en situation, hvor Polen føler, at man selv må beslutte sig for, hvad der er til fordel for Polen og hvor der er grænser, som ikke bør overskrides.
----
(Lydklip med Olaf Osica):
"You have a situation where Poland actually is on its own and has to decide on its own which part of the Polish-American partnership is good, and where are the limits, which should not be crossed".
Manuskriptet kan afvige fra det faktisk sagte og sendte.
Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.
|
|