Sendt af Danmarks Radio, Orientering 22. februar 2008

USA skyder spion-satellit ned

Torsdag den 21. februar skød USA en af sine egne satellitter ned med en raket. Den officielle forklaring var, at satellitten snart ville falde ned fra rummet, og at der var en fare for, at især dens brændstoftank kunne ramme jorden og forurene omgivelserne. Men i adskillige kommentarer fra eksperter er det blevet fremhævet, at USA også har demonstreret en evne til krig mod satellitter. Vi er, lyder det advarende, på vej ind i et våbenkapløb i rummet.

Af JØRGEN DRAGSDAHL 

For et år siden afprøvede Kina med succes et våben mod satellitter. Man ramte præcist en af sine egne vejrsatellitter, som var i kredsløb omkring polerne 860 kilometer fra jorden. Eksperimentet blev hilst med skarp kritik af bl.a. USA, og det var en udbredt kommentar, at Kina havde demonstreret en evne til angreb på amerikanske satellitter. En sådan evne kan blive en alvorlig trussel for USA, fordi det amerikanske militær i de seneste år er blevet stærkt afhængigt af satellitter. Fra rummet overvåger amerikanerne mulige modstandere, satellitter styrer bomber og anden ammunition med stor præcision, kommunikationen til og fra en kampplads sker via satellitter. Hvis militæret mistede sine satellitter, ville soldaterne blive både døve og blinde. Det ville være en gentagelse af det overraskende angreb, som Japan i december 1941 rettede mod USA i Pearl Harbor – og USA er da også blevet advaret imod et Pearl Harbor i rummet af en kommission, som var anført af den senere forsvarsminister Donald Rumsfeld.

Men det er en meget teoretisk trussel. En amerikansk ekspert, Geoffrey Forden, har for nyligt med en lang analyse påpeget, at Kina ville tabe en rumkrig med USA. Forklaringen er, at Kina ikke kan slå til samtidigt imod alle amerikanske satellitter, og USA har så mange, at man udmærket kan gennemførende en altødelæggende krig mod Kina trods tabet af nogle satellitter. Men alligevel afslutter Geoffrey Forden ikke sin artikel med begejstring over sejren.

Eksplosion forurener

Han påpeger, at nok kan Kina i løbet af den første time udslette ni amerikanske satellitter, men de vil blive splittet i mere end 18.000 stumper på omkring 10 centimeter i diameter. Disse skyer af brudstykket vil befinde sig i et kredsløb, hvor en meget stor del af verdens andre satellitter er, og rummet kan blive ubrugeligt i mange tusinde år. Amerikanske analyser har faktisk vist, at da den kinesiske vejrsatellit blev ødelagt, voksede mængder af menneskeskabt forurening af rummet med over 10 procent nemlig 2.600 brudstykker, som er så store, at de kan spores og omkring 1000.000 mindre stumper. Stykker på størrelses med en én-krone kan nemt slå hul på en satellit eller et rumskib.

Det er ikke en overdrivelse, at den moderne civilisation i dag også er afhængighed af rummet. En nylig opgørelse angiver, at der er cirka 845 satellitter, som ejes af 41 nationer. Den kommercielle satellit-industri har en omsætning på omkring 100 milliarder dollar årligt. Så man kunne tro, at alle verdens nationer var forenede i en indsats, som skal afværge rumkrige, og at USA, som er den førende rumnation, ville stå i spidsen for disse bestræbelser. Men som den amerikanske rumvåbenekspert Theresa Hitchens har fremhævet under en høring i Kongressen, så peger amerikansk politik og planlægning på dette felt i den stik modsatte retning. Især Bush-regeringen har, siger hun, lagt vægt på rummets militære muligheder og afvist internationalt diplomati, som kan fremme fredelig udnyttelse af rummet.

Kapløb på vej

Man kan ikke sige, at et våbenkapløb er indledt i rummet. Under den kolde krig eksperimenterede både Sovjetunionen og USA med våben mod satellitter, men begge parter udviste tilbageholdenhed. USA’s seneste afprøvning af et anti-satellit våben fandt sted i 1985. Det kinesiske eksperiment sidste år kan forklares med, at Kina ønsker forhandlinger om et forbud og blot ville demonstrere, at et forbud også kan være i USA's interesse. Gårsdagens amerikanske nedskydning skete med våben, som er udviklet til at ramme bomber fra raketter.

Men det er klart, at et våbenkapløb er på vej. USA er i kraft af sit teknologiske forspring og enorme ressourcer længst fremme, men interessen er voksende i adskillige lande, blandt andet Rusland og Kina. Også Den europæiske Union har i de seneste år optrappet den militære planlægning på dette felt.

Siden 2006 har USA haft en ny rumpolitik, som lægger vægt på militær magt og kappestrid. Amerikansk kontrol med udnyttelsen af rummets muligheder er i denne politik afgørende for USA's velstand og sikkerhed. Dokumentet giver ikke direkte grønt lys for udvikling af anti-satellit våben eller placering af våben i rummet, men interessen for udvikling af en sådan slagkraft er åbenbar. Mange af de våben, som USA ønsker til et forsvar imod raketbomber, kan anvendes til rumkrig. Det har gårsdagens nedskydning af en satellit demonstreret i praksis. Budgettet for det såkaldte missilforsvar er i forslaget til militærbudget for det kommende år vokset til sit hidtil højeste, nemlig 12,3 milliarder dollar. Derudover ønsker luftvåbnet 11,9 milliarder til sine rumprojekter.

Det er et centralt element i rumpolitikken, at USA, og jeg citerer, "vil gå imod udvikling af et nyt sæt lovregler eller andre forbud, som vil forbyde eller begrænse USA's adgang til eller brug af rummet". Man afviser derfor også, at der er behov for internationale aftaler, som forbyder krig mod satellitter eller placering af våben i rummet.

Rusland og Kina har på FN’s nedrustningskonference i Geneve i sidste uge forelagt et traktatudkast, som skal forbyde stationering af våben i rummet og trusler imod objekter i rummet. Afstemninger i FN har vist, at USA er totalt isoleret i sit nej til en sådan traktat, og der er i efteråret gennemført opinionsundersøgelser i USA og Rusland, som viser, at store flertal er imod rumvåben og for en traktat. Men USA virker urokkelig i sin modstand, og Nedrustningskonferencen i Geneve har i et årti været kørt fast i modsætninger, som har hindret forhandling af en lang række emner. Det mest sandsynlige er derfor, at forberedelsen af rumkrige vil fortsætte, selv om alle parter godt vej, at følgerne vil være katastrofale.

Manuskriptet kan afvige fra det faktisk sagte og sendte.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.