Trykt i tillæg til Information november 1979[i]

Har vi råd til sikkerhedspolitisk debat i Danmark?

Sikkerhedspolitiske beslutninger af meget stor rækkevidde skal i løbet af de kommende måneder tages af den danske regering.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

I midten af december skal vi i NATOs ministerråd tage endelig stilling til, om adskillige hundrede nye amerikanske atomraketter skal placeres i Vesteuropa. Beslutningen er fra flere sider kaldt årtiers vigtigste.

Og i løbet af det kommende år skal en ny forsvarsordning behandles i Folketinget. Den vil lægge rammerne for militærets udvikling i resten af dette århundrede. Gennem NATO presses vi til at øge bevillingerne betydeligt selv om statsbudgettet på en række andre punkter beskæres kraftigt i denne tid.

Demokratisk debat

I et demokratisk samfund bør det være en selvfølge, at befolkningen inddrages i så afgørende beslutninger gennem en offentlig debat. Man må også have lov til at kræve, at Folketingets medlemmer er velinformerede om den helhed, som det danske forsvar indgår i.

Men på nuværende tidspunkt er der grund til dyb tvivl om, hvorvidt vort demokrati vil bestå denne prøve. Løgn, skræmmekampagner og misvisende snak er desværre midler, som nogle stærkt NATO-venlige kredse har set sig nødsaget til at anvende. Og socialdemokraten Ole Espersen har over for Information åbent erkendt, at "næsten alle Folketingets medlemmer føler sig magtesløse og uvidende, når det gælder våbenkapløbet. (...) Når jeg spørges om, hvorvidt 400 eller 500 raketter skal placeres i Vesteuropa, så står jeg fuldstændig blank".

Ole Espersen er en af de politikere, som ønsker en offentlig debat. Han peger på, at vore forhandlere i internationale organisationer mangler retningslinjer. De har nu som baggrund et almindeligt ønske om fred i verden, men de midler, som man vælger, kan være så forskellige, at de er afgørende for, om vi får freden. (…) I denne situation er det måske vigtigere end nogensinde også at diskutere midlerne. Og den diskusion har vi altså manglet her i landet".

Der er kredse, som ønsker at hindre en sådan diskussion. I Berlingske Tidende overfaldt programchef ved Danmarks Radio, Jørgen Schleimann, Ole Espersen med vendinger, der fik sidstnævnte til at føle sig beskyldt for landsforrædderi, blot fordi han havde ønsket sig en offentlig debat. Og i Politiken har professor Erling Bjøl stærkt antydet, at de, der er imod NATOs nye raketter, går Sovjetunionens ærinde.

Uafhængige eksperter

Information har i de eneste år brugt megen plads på våbenkapløbet. For at opnå en redelig belysning af problemerne har vi søgt hjælp hos amerikanere, hvis viden og uafhængighed af Sovjetunionen ingen kan betvivle. Mellem bladets faste bidragydere er f.eks. følgende:

Richard Barnet, der har været ansat i USAs udenrigsministerium og forsvarsministerium. Han har skrevet adskillige bøger – om NATO, det militær-industrielle kompleks, multinationale selskaber, afspændingen og kampen om verdens ressourcer.

Arthur Macy Cox, der har tyve års regeringserfaring, heraf 10 som ekspert i kommunisme for CIA. Han har bl.a. skrevet om våbenkapløbet og skriver regelmæssigt i nogle af USAs førende aviser.

Herbert Scoville, der har været vicedirektør i CIA og været stedfortrædende leder af den amerikanske regerings kontor for rustningskontrol ACDA.

Michael Klare, der leder afdelingen for militære analyser ved Instituttet for Politiske Studier i Washington DC. Han har bl.a. skrevet en bog om USAs forberedelse af militære indgreb i den tredje verden og adskillige artikler om den internationale våbenhandel.

Alan Wolfe, der er forsker med speciale i statsmagtens krise og politiske bevægelser. Wolfe har især beskæftiget sig med den nye højrebevægelse i USA, der truer med at genskabe den kolde krig.

Retningslinjer

Til grund for dækningen af de globale sikkerhedspolitiske problemer ligger fire synspunkter.

For det første er vi enige med FNs ekstraordinære generalforsamling om nedrustning, der i sit slutdokument erklærede, at "eksistensen af atomvåben og det fortsatte våbenkapløb udgør en trussel imod selve menneskehedens eksistens". Det svenske fredsforskningsinstitut SIPRI har beregnet, at den samlede sprængkraft af verdens atomarsenal er på mere end 1 million gange Hiroshima-bombens styrke. SIPRI har også beregnet, at verden i dag bruger næsten 1 million dollar på militære formål i minuttet.

Dernæst er det klart, at megen af den sikkerhedspolitiske tankegang er forældet, idet den ikke tager højde for, at atombomben er et fundamentalt nyt våben. Man kan ikke sammenligne atomvåben med de drabanter, der udrustet med hellebarder tørnede sammen i fortidens krige. Begreber som "overlegenhed", "sejr" og "sikkerhed" har mistet deres gamle indhold. Ingen såkaldte militære eksperter har udkæmpet en atomkrig. Deres overvejelser omkring anskaffelse af nye våben og retningslinjer for disses anvendelse er derfor hovedsagelig tankespind, som lægmænd ikke bør betragte med den respekt, der trods alt stadig bliver nogen "ekspertise" til del. Lægen har sine patienter, videnskabsmanden sit laboratorium – men siden 1963 har de to førende militære magters "eksperter" end ikke haft prøvesprængninger i fri luft.

For det tredje er der en dyb kløft mellem disse eksperters planlægning og befolkningernes ønsker. Eksempelvis har det vesttyske forsvars socialforskningsinstitut for nylig offentliggjort en opinionsundersøgelse om holdningen til, hvorvidt Forbundsrepublikken bør forsvares imod et militært angreb. Hertil svarede 56,8 procent ja og 38,5 procent nej, hvis kampen skal stå på vesttysk område. Men når folk spørges, om forsvar også skal gennemføres, hvis atomvåben bliver inddraget, falder "forsvarsviljen" til 19 procent. 60,5 procent mener ikke, at Vesttyskland skal forsvares i den situation.

Sådanne tal er selvfølgelig rystende for de militærfolk og politikere, der skal argumentere for nye atomvåben. Derfor benytter de skrækkampagner og løgn. Eksempelvis gav forsvarsminister Poul Søgaard i Folketinget den 17. maj en meget misvisende redegørelse for "balancen" i Europa – han udelod NATOs vigtigste våben, amerikanske Poseidon-ubåde, så NATO virkede underlegen. Information ser det også som sin opgave at afsløre den slags meningsmanipulation.

De følgende siders uddrag af Informations sikkerhedspolitiske dækning er led i vore bestræbelser for at skabe debat omkring rammerne for dansk sikkerhedspolitik.

 

[i] Den præcise dato for udgivelsen i november 1979 kan ikke opspores. Tillægget blev trykt i stort ekstra oplag, som interesserede kunne bestille. Det indeholdt artikler af især amerikanske forskere, som tidligere var bragt i avisen. Nærværende artikel var en introduktion til samlingen. – og Informations generelle dækning af sikkerhedspolitik. Tillægget indeholdt også en opsummerende citat-samling fra debatindlæg i avisen, Politikere efterlyser dansk forsvarsdebat.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.