Trykt i tillæg til Information i november 1979[i]

Politikere efterlyser dansk forsvarsdebat

Hemmelighedskræmmeri og fantastisk søvnighed hindrer diskussion omkring sikkerhedspolitikken.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Information bad i slutningen af september 1979 en række politikere overveje, hvordan Danmark kunne medvirke til at få kaprustningen i Europa standset og en nedrustningsproces startet. De blev også bedt om at vurdere virkningen af en opstilling af nye atomraketter i NATO. Avisen havde tilsendt politikere fra alle partier en artikel af Richard Barnet, som er trykt i uddrag i særudgaven.

Her følger korte uddrag af de reaktioner, som indløb. Fremskridtspartiet, Centrum-Demokraterne, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Kristeligt Folkeparti sendte ingen debatbidrag. Minister for nedrustning Lise Østergaard (S) meddelte, at da der mere var tale om sikkerhedspolitik end nedrustningspolitik, vedrørte spørgsmålene ikke hendes, men udenrigsminister Henning Christophersens (V) gebet.

FN’s rolle

Ib Christensen (Danmarks Retsforbund) skrev bl.a:

"De forenede Nationer bør spille en langt mere betydningsfuld rolle i nedrustningsforhandlingerne og resultaternes udførelse i praksis (kontrol og overvågningsproblemet). Hvis der på tværs af ideologiske og storpolitiske skel er en fælles interesse i at hindre ragnarok og bremse ressourcespildet i en verden, der for størstedelen er præget af fattigdom og nød, vil kun FN kunne formidle den. Derfor må FN-politikken opprioriteres og FNs beføjelser og magtmidler øges gennem en stemmeretsreform, der kan gøre verdensorganisationen troværdig og effektiv. Blandt andre forebyggende tiltag bør anføres en øget menneskelig kontakt mellem Øst og Vest, bedre gensidige informationer og øget økonomisk samarbejde og samhandel. Regionale samarbejdsorganer kunne tænkes oprettet i Europa efter modellen Nordisk Råd, der jo som bekendt omfatter lande med forskellig sikkerhedspolitisk orientering. (…)

Inden for NATOs rammer må vi modsætte os anskaffelsen og placeringen af langtrækkende atomraketter i Europa, så længe det ikke er sandsynliggjort, at et så farligt skridt er en nødvendighed for at "afbalancere" Warszawapagtens krigspotentiel og de yderste anstrengelser er gjort for at afværge en modsvarende militær disposition på den anden side.

En sådan sandsynliggørelse har vi end ikke set skyggen af trods min og andres efterlysning heraf under den sikkerhedspolitiske debat i Folketinget".

Terrorbalancen

Robert Pedersen (Socialdemokratiet):

"Vi diskuterer meget sjældent sikkerhedspolitik herhjemme.

Derfor skal Information have en stor tak, fordi bladet bringer emnet til debat med udgangspunkt i Richard Barnets meget kompetente artikel. (…)

Danmark kan med rette karakteriseres som en af "duerne" inden for NATO, så Barnets artikel har mere bud til andre lande.

Det må selvfølgelig gøre et indtryk på os alle, at verdens samlede militærudgifter svarer til den årlige indkomst for 1,8 milliarder mennesker i de 36 fattigste lande, ligesom industrinationerne bruger tyve gange så mange midler til militærudgifter som til økonomisk hjælp til udviklingslandene, men det er min opfattelse, at terrorbalancen sikrer freden i Europa. (...)

Barnet mener, at teknokraterne spiller for stor en rolle i USA, men det kan man i hvert fald ikke påstå er tilfældet i Danmark.

Vejen til nedrustning er lang og trang, men de politiske forudsætninger er i stigende grad til stede herfor".

Dansk medansvar

Karl Møller (Danmarks Kommunistiske Parti):

"Debatten er savnet og påkrævet. Behovet er åbenbart. I årevis har "ansvarlige" politikere fra Folketingets forenede NATO-partier bremset ethvert forsøg på at overføre den nuancerede debat herom, der foregår i USA og en række vesteuropæiske lande, til vor egen ’andedam’.

Militær- og sikkerhedspolitik er åbenbart tabuemner. Mange års indoktrinering om "NATO som fredselskende forsvarsalliance" og "truslen fra Øst" har skabt myter, som vanskeligt brydes ned. Pressens indenrigspolitiske åbenhed gælder ikke disse områder. Befokningen misinformeres eller holdes i uvidenhed om vor reelle skrøbelige sikkerhedspolitiske virkelighed. Oplysninger fra neutrale kilder f.eks. det svenske institut SIPRI om våbenproduktionens forfærdelige udvikling ties ihjel – og så at sige alle afspændings- og nedrustningsinitiativer fra de alliancefri og de socialistiske lande ignoreres i medierne. (...)

Derfor overlades den militærpolitiske arena i Danmark i udpræget grad til militære manegeheste. Uimodsagt fører de sig frem, og NATO-politikernes og forsvarsminister Poul Søgaards følgagtige og passive holdning her overfor er slående og farlig".

Nej til raketter

Niels Helveg Petersen (Det radikale Venstre):

"Set fra et dansk synspunkt er der grund til at advare stærkt imod krydserraketternes stationering. Det kan ikke være en interesse for Danmark eller for noget andet mindre europæisk land, at atomtærsklen sænkes.

Forudsætningen for at kunne påvirke beslutningen er selvsagt, at man fra dansk side klart advarer imod optrapningen. Sammen med andre lande som f.eks. Norge og Holland – muligvis Frankrig – bør vi gøre det klart for vore allierede, at vi er modstandere af en sådan udvikling. Vi må prøve at standse denne galskab, før det er for sent. En optrapning af raketkapløbet i Vesteuropa vil komme på tværs – muligvis ødelægge – alle bestræbelser for at fortsætte afspændingen".

Udsæt beslutningen

Lasse Budtz (Socialdemokratiet):

"Jeg mener umiddelbart, at vi må have råd til at udsætte afgørelsen til næste NATO-ministerrådsmøde, der traditionelt holdes engang i maj, altså en udsættelse på et lille halvt år.

Det forekommer mig med hensyn til styrkeforholdet at være ganske risikofrit – af to grunde.

For det første tror jeg ikke, at forberedelserne til opstillingen af NATOs raketter vil stoppe som følge af en udsættelse.

For det andet kan raketterne under alle omstændigheder ifølge eksperterne først være opstillet engang i 1983.

Man kan altså trygt forhandle, når man alligevel vil være i stand til at nå målet for opstillingen, hvis forhandligerne ikke fører til noget resultat. (...)

Det bør afgjort ikke være eksperterne, der træffer den endelige afgørelse. Afgørelsen må og skal være politisk. Sikkerhedsproblemerne er alt for alvorlige til at overlade til eksperterne. Det er regeringerne og parlamenterne, der må tage det endelige ansvar.

Også jeg savner en kvalificeret fredsforskning i Danmark. Et rigtigt fredsforskningsinstitut må foretrækkes.

Men så længe man ikke har det, kunne man nedsætte en blandet kommission af eksperter og politikere, der har beskæftiget sig med spørgsmålene. En sådan kommission kunne udarbejde betænkninger om den sikkerhedspolitiske udvikling, ikke blot én stor betænkning, men en ’løbende’ række af beretninger, så man kan holde sig a jour med udviklingen".

VS’s selvkritik

Steen Folke og Kurt Hansen (Venstresocialisterne):

"Det er meget bekvemt for Socialdemokratiet, at sikkerheds- og militærpolitik ikke spiller nogen rolle under valgkampen. (...) Der er ingen tvivl om, at der på dette område er nok så stor uoverensstemmelse mellem Socialdemokratiets top og store dele af partiets basis i arbejderklassen.

På NATOs ministerrådsmøde i december skal der træffes endelig beslutning om placeringen af de nye atomvåben i Vesteuropa. Hvis ikke det lykkes at rejse en massiv folkelig protest inden da, så er der næppe tvivl om, at den danske regering som sædvanligt vil være at finde blandt ja-sigerne. Selvom det ikke batter så meget, vil vi gerne benytte denne lejlighed til at opfordre folk på venstrefløjen til at være med til at rejse denne protest. Vi må erkende, at vi har beskæftiget os for lidt med disse uhyrlige problemer".

Danmark kanonføde

Benito Scocozza (Arbejderpartiet KAP):

"Danmark er placeret mellem de to supermagter med den opgave at fungere som forpost og kanonføde for USA. Og det er det danske medlemskab af NATO, der stiller os i den lidet flatterende situation. Det er derfor uden for al tvivl, at det sikkerhedsmæssigt er afgørende, at Danmark ikke er traktatligt forpligtet til at solidarisere sig med den ene af de to supermagter i et fremtidigt indbyrdes opgør. Ønsket om at få Danmark ud af NATO er et krav, der netop retter sig imod landets placering som part i USAs oprustning".

Søvnig venstrefløj

Poul Villaume (redaktør af Kam-ls organ Arbejderbladet):

"Der påhviler venstrefløjen et kæmpeansvar i de nærmest kommende måneder i form af at rejse debatten både internt og – ikke mindst – i forhold til socialdemokraterne.

Spørgmålenes vigtighed og dødensfarlige karakter synes imidlertid kun at være gået op for et meget lille mindretal på venstrefløjen. Det interesserer ikke venstrefløjen. Det interesserer uendeligt meget mere, om reallønnen er faldet en halv eller en kvart procent sidste år, end om Europa er en atomkirkegård om nogle år. For nu at trække det hårdt op. Men det er næppe for hårdt.

Venstrefløjens fantastiske tavshed og søvnighed omkring disse spørgsmål er ensbetydende med, at NATO-politikerne og generalerne fortsat får frit spillerum. Er det betryggende?"

Et dansk medansvar

Gert Petersen (Socialistisk Folkeparti):

"Æren for debatten kan ikke tilskrives noget initiativ fra forsvarsministeren eller udenrigsministeren endsige minister Lise Østergaard. Man har tværtimod en følelse af, at hvis det havde stået til disse tre, så var der ingen debat.

Helst vil den danske regering jo kunne meddele, at det ikke er vort bord, og således holde den kendte lave profil. Men nu ligger det altså sådan, at USA og Forbundsrepublkken forlanger en "een for alle" beslutning i NATO. End ikke Danmark skal kunne løbe fra ansvaret!"

 

[i] Se artiklen: Har vi råd til sikkerhedspolitisk debat i Danmark?

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.